Danmark skal være en proaktiv del af den Europæiske Union. Vi vil Europa. De udfordringer, som Verden, Europa, og Danmark, står over for, f.eks. klimakrisen, migrations- og flygtningekrisen, er så store, at de kun løses i fællesskab gennem stærke samarbejder på tværs af landegrænser, i EU og videre globalt i FN. EU bør ufortrødent lede bestræbelserne for at få opfyldt FNs 17 Verdensmål.

Det eneste alternativ til EU er et bedre EU. EU er det samarbejde mellem stater i verden, der har størst gennemslagskraft til at føre an i de nødvendige globale reformer, der omhandler klima, lighed, menneskerettigheder og migration.

Danmark skal i tæt samarbejde med ligesindede lande, herunder især de nordiske lande, inden for EU arbejde målrettet for en bæredygtig omstilling, der baserer sig på princippet om de tre bundlinjer: Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Den grønne

Alternativet ønsker et langt mere grønt Europa: EU skal være løftestang for en fælles indsats for klimaet og lede an i den globale klimakamp. Det hænger sammen med behovet for helt grundlæggende at ændre vores produktions- og forbrugsmønstre.

EU skal hæve sit ambitionsniveau ift. energi- og klimamål, iværksætte store og omfattende grønne investeringer og gå foran i verden for bl.a. at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader med langt større fokus på naturpleje, den vilde natur og biodiversiteten. EU skal være den førende region i verden, når det gælder grøn omstilling, der bygger på cirkulær økonomi. 

EU skal være progressiv i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Bl.a. skal landbrugsstøtte bruges som redskab i omstillingen til økologisk, mindre intensivt landbrug. EU bør have større fokus på omlægning af transportsektoren.

Den økonomiske

Europas uholdbare neoliberale økonomi er svagt funderet og sårbar som vi så det under finanskrisen og som følge af klimakrisen. Den skaber en voksende og uholdbar ulighed. De stærke økonomier i Europa trumfer kortsigtet de perifere økonomier, og skaber et socioøkonomisk hierarki, der underminerer fællesskabets sammenhængskraft.

Vi ser et behov for en bedre koordineret, demokratisk styret og mere ekspansiv økonomisk politik, der fremmer beskæftigelse, sikrer en bedre fordeling af goderne og respekterer borgernes sociale rettigheder. EU bør udvikle fællesbeskatning af transnationale selskaber, herunder de store datavirksomheder som Google og Facebook, undgå konkurrence om lavere selskabsskatter og indføre skat på finansielle transaktioner.

Den sociale

Vi har brug for et mere socialt Europa. Myten om velfærdsturisme står i vejen for, at Danmark går konstruktivt ind i arbejdet for at skabe et socialt Europa. Vi skal turde tale for øget EU-integration hvor vi ikke blot bakker op om det indre marked og den fri bevægelighed, men også om de faglige og sociale rettigheder – arbejdstagerrettighederne med udgangspunkt i et klart bopælskriterie. Vi skal tage det seriøst, at nogle europæere er presset på deres løn og deres jobsikkerhed, og vi skal modarbejde social dumping. EU skal ikke bestemme staternes socialpolitik, men sikre at alle dets borgere er omfattet af et sikkerhedsnet, og ikke lander mellem forskellige stole, når de arbejder i et andet EU-land.

EU’s medlemslande har ikke formuleret et fælles svar på migrations- og flygtningekriserne. Nationale, protektionistiske, ja endda militaristiske svar, efterlader tusinder, der søger mod Europa på livsfarlige ruter over Middelhavet. De berørte nabolande til krigsramte områder modtager utilstrækkelig støtte til at tage sig af de mange millioner af flygtninge. Europa skal ikke udlicitere sit kollektive ansvar til lande som Tyrkiet, og bør i stedet fordele flygtninge, så nabolande modtager flygtninge efter kompetence og kapacitet og får fornøden international støtte hertil.

Det europæiske samarbejde står i en legitimitetskrise, hvor tilliden til politikere og de politiske strukturer er faldende. Der er behov for, at beslutningsprocesserne i EU bliver endnu mere borgerinddragende og gennemsigtige. EU skal demokratiseres nedefra og lovgivning vedtages ud fra nærhedsprincippet - så tæt på borgerne som muligt og efter en åben demokratisk debat. Parlamentets rolle skal styrkes. EU skal spille en proaktiv og progressiv rolle som demokratiets vogter og udvikler i forhold til sine institutioner, medlemsstaterne og i verden.

En meget stor del af vor lovgivning og regler initieres på EU niveau, og derfor er det vigtigt, at Folketinget involverer sig mere end i dag. Forslag til ny lovgivning og regler fra EU bør behandles i Folketingets fagudvalg, inden Europaudvalget giver mandat til vore ministre mv. til diskussioner og beslutninger i f.eks. Ministerrådet.

Danmark bør sikre et tæt samarbejde inden for EU med de lande, som vi deler synspunkter med, for at vi derved sammen kan få størst mulig indflydelse på beslutninger. Derfor bør vore repræsentationer rundt omkring i EU lande og i kandidatlande samt vor repræsentation i Bruxelles opprioriteres.

Der er ligeledes behov for at sikre en meget mere vidensbaseret og åben debat om EU i Danmark, som vi ser i de fleste andre lande i EU. Debatten i Danmark præges for stadig ofte af myter, misforståelser og usandheder. Emner tages op udenfor sammenhæng, hvilket svækker den helt nødvendige debat om i hvilken retning, vi ønsker, at det europæiske samarbejde udvikler sig.

Verden har brug for EU, og Danmark skal være med til at sikre at EU fuldt og helt kan bidrage til en bedre verden for alle.

– vores holdning til forbeholdene (Rets-, Forsvars- og ØMU/Fællesvaluta-forbeholdet)

EU samarbejdet er i konstant udvikling og har siden de danske forbeholds tilbliven i 1992/93 ændret sig meget. Det betyder, at de områder, forbeholdene dækker, ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde dengang. Derfor er der behov for kontinuerligt at vurdere konsekvenserne af forbeholdene. Forbeholdene har stor betydning for varetagelsen af danske interesser i EU samarbejdet. Med forbeholdene står vi udenfor visse forpligtelser, men også udenfor indflydelse, og uden mulighed for at sætte en dagsorden på de berørte områder.

På både rets- og forsvarsområdet er situationen i dag sådan, at disse forbehold står i vejen for at Danmark kan være med til at føre den politik som tjener danske interesser bedst. 

Alternativet ønsker bedre beskyttelse af danske borgere i familie- og civilretlige spørgsmål. Disse krav står Retsforbeholdet i vejen for og bl.a. derfor ønskes det afskaffet.

Vi skal have mulighed for at deltage i EU's stabiliserende og fredsbevarende missioner og blive en del af det nye forsvarssamarbejde PESCO som er et supplement til NATO. Med et USA som ikke længere prioriterer NATO samarbejdet så højt som tidligere giver det ekstra god mening at indtræde i et fælles europæisk forsvarssamarbejde, hvor fokus er på at sikre resurser og strukturer til beskyttelse af de europæiske borgere. Vores Forsvarsforbehold står i vejen for dette og bør derfor afskaffes. 

I ØMU-samarbejdet (fælles valuta mm.) er der en markant udvikling i gang med flere store forandringer i støbeskeen. Danmark bør deltage aktivt i diskussionerne derom så langt vort forbehold giver mulighed derfor. Indtil vi inden for en kort periode ved hvordan tingene udvikler sig og kender de nye vilkår for samarbejdet bør vi afvente at tage stilling til en afskaffelse af vort ØMU-forbehold. Således er Alternativets politik omkring ØMU-forbeholdet, at vi ønsker at bevare forbeholdet til den dag, hvor den fælles europæiske valuta ØMU’en og det videre samarbejde om finans- og pengepolitik er ændret, så modvirker stigende social ulighed og bl.a. prioriterer sociale, herunder arbejdstagerrettigheder i medlemslandene.

Det EU vi kender i dag, startede oprindeligt som et handelssamarbejde, der havde til formål at sikre freden mellem bl.a. tidligere fjender som Tyskland, Frankrig og Italien. Man skabte en toldunion for handel med kul og stål med det udgangspunkt at hvis man blev afhængige af og skabte fordele for alle medlemmer i toldunionen gennem handelssamarbejdet ville det reelt blive nær umuligt igen at gå i krig med hinanden. Historien har bevist at denne tanke var rigtig. Således bør udvidelsen af samarbejdet til først EF og senere EU ses som en udvikling af fredsprojektet. Fokus i udviklingen har imidlertid for snævert været at sikre medlemslandenes interesser, imens lande uden for EU ikke har været en prioritet. De senere års udvikling i landene omkring EU og videre ud i verden viser at det også i vor egeninteresse må ændres.

Vi må i EU se på de udfordringer som lande udenfor EU står overfor. Det er nemlig ikke uden betydning for, hvilke udfordringer vi i EU vil stå overfor. Titusinder af migranter søger fortsat til bl.a. EU og mange mister livet på deres vej mod overlevelse. De flygter fra krig, hungersnød, ekstrem fattigdom, problemer som forstærkes af eller skyldes klimaforandringer. EU har unikke muligheder for og dermed forpligtelsen til at gøre så meget som overhovedet muligt for at imødegå disse store udfordringer. Det ansvar skal vi påtage os. Vi skal hjælpe, først og fremmest i de områder folk flygter fra, ved at skabe bedre vilkår for vækst og udvikling. Hvad enten det drejer sig om fredsbevarende missioner, nødhjælp, hjælp til klimasikring, bedre handelsvilkår, uddannelse eller andet, så har EU en afgørende interesse i og resurserne til at gøre en langt større indsats end hidtil. 

Handelspolitik: Vi skal have en mere retfærdig handelspolitik, hvor afrikanske bønder kan konkurrere på lige vilkår med europæiske om at sælge deres afgrøder. En handelspolitik hvor vi giver fair vilkår til de lande, der ikke kan afsætte produkter på det europæiske marked og som derfor fastholdes i urimelig fattigdom. Vi skal afskaffe protektionismen overfor især ulande for til gengæld at sikre levedygtige vilkår for befolkningerne således at millioner ikke søger at migrere til EU. 

Landbrugspolitik: Den nuværende landbrugspolitik og tilhørende landbrugsstøtte bør afskaffes til fordel for en model, som har fokus på at minimere klimabelastningen, sikre biodiversiteten, fremme økologien og støtte de små landbrug, som sikrer levebrødet for mange tusinde familier især i de østeuropæiske lande. Med omlægningen skal det samtidig sikres, at der ikke skabes favorable vilkår for EU-producenter på bekostning af vilkårene for producenter fra ulande.

Privatlivets fred – databeskyttelse: Verden er i dag helt afhængig af internettet. Der er imidlertid brug for internationale regler der regulerer det, forhindrer ny og reducerer allerede eksisterende giganters rolle og mulighed for at undgå beskatning af deres store indtægter og ikke mindst respekterer alles ret til privatliv. Reguleringen af internettet må nødvendigvis ske gennem internationalt samarbejde og her bør EU spille en helt central rolle.

De fælleseuropæiske værdier: Efter 2. Verdenskrig var der i Europa meget stærke ønsker om at sikre en fremtid baseret på fælles værdier - fundamentale civile og politiske rettigheder - som de oprindelig var udviklet fra slutningen af 1700-tallet. Danmark var en utrættelig drivkraft i disse bestræbelser som førte til Den europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 med senere protokoller. I dag varetages overholdelsen af Konventionen gennem Europarådets uafhængige Menneskerettighedskommissær og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol og dette fælles værdigrundlag er ikke mindst i disse år helt centralt for EU og alle dets medlemsstater da det er sat under pres i nogle EU medlemsstater. EU bør som forudsat i de traktater det bygger på sikre at disse værdier fortsat danner fundamentet ikke alene for EU men for hele Europa, dvs. Europarådets medlemsstater.