Klima, miljø og natur

klimaogmiljoe_ikon.pngVision for Miljømæssig Bæredygtighed

Alternativet ønsker at sætte miljømæssig bæredygtighed øverst på dagsordenen. Vi vil arbejde for en effektiv og kontrolleret bæredygtig omstilling. En omstilling, der så vidt muligt sker på menneskehedens præmisser – for den kommer under alle omstændigheder.

Vi vil arbejde hårdt og vedholdende for at udfase det nuværende forbrug af fossile brændstoffer ved i stedet at benytte vedvarende energikilder. Samtidig skal vi øge mængden af CO2, der er bundet i planterne og jordbunden, så drivhuseffekten reduceres, og jordbundens frugtbarhed øges.

Vi ønsker ligeledes at udfase udledningen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det skal ske ved initiativer i EU såvel som i Danmark.

Alternativets ambition er ikke bare at bevare eksisterende naturområder, men at arbejde for at skabe nye, sammenhængende naturområder, der kan øge den biologiske mangfoldighed væsentligt og understøtte livets naturlige udvikling på jorden.

I Alternativet tror vi ikke på, at miljø- og klimaproblemerne kan løses med teknologi alene. Problemerne er tæt forbundet med den industrielle produktion og det stigende forbrug fra stadig flere mennesker. Hvis vi skal undgå at undergrave naturens evne til at understøtte vores liv og samfund og den rigdom af liv, der findes på jorden, er vi nødt til at omstille vores levevis med respekt for naturen.

En bæredygtig omstilling af Danmark lader sig ikke let realisere. Processen vil indebære en mærkbar omvæltning af vores nuværende samfundsstrukturer, og der vil være selvfølgeligheder i hverdagen, som vi må være parate til at give afkald på. Det er en kendsgerning. I Alternativet er vi dog ikke i tvivl om, at den bæredygtige omstilling også vil udmønte sig i nye initiativer, som skaber spændende bo- og leveformer.

Vi ved med sikkerhed, at jo før vi handler, og jo bedre forberedte vi er på en sådan omvæltning, desto bedre vil vi komme igennem den, og desto lysere vil vores fremtid se ud. Borgere og virksomheder må i samarbejde med det offentlige finde frem til bæredygtige løsninger. Vi må i fællesskab sørge for at skabe de rammer, der kan hjælpe os til at ændre vores adfærd og vores vaner.

Det bliver ikke let. Det har i mange årtier været kendt, at planeten trues af alvorlige klimaproblemer. Alligevel bliver denne globale udfordring ikke mødt med den politiske alvor, den fortjener. I stedet dominerer en udpræget blind tro på, at den teknologiske udvikling vil løse alle vores problemer og gøre os i stand til at fortsætte den enorme vækst i befolkning og forbrug, der har præget det seneste århundrede.

Alternativet vil arbejde for en effektiv og kontrolleret omstilling af vores energisektor til 100 pct. vedvarende energi inden 2040.

Afbrænding af fossile brændsler skal udfases hurtigst muligt, og investeringer i efterforskning og udvinding af fossile brændsler fra nye områder skal stoppes. Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde olie og gas fra Arktis og andre sårbare områder. Tilsvarende mener Alternativet, at Danmark skal afstå fra at efterforske og udvinde skifergas fra undergrunden.

FN´s klimapanel har fastslået, at verdenssamfundet er nødt til at udfase brugen af fossile brændstoffer hurtigere, end reserverne slipper op, da vi ellers vil gøre varig skade på klimaet. Vi ved, at vi ikke kan basere fremtidens energiforsyning på olie, kul og gas eller afbrænding af affald. Der er langt flere fossile brændsler i allerede kendte reserver, end det er forsvarligt at afbrænde, hvis målet om at holde os under en temperaturstigning på 2 grader skal nås. Derfor giver det ikke mening at lede efter endnu flere og derved belaste miljøet yderligere.

Solenergi
Solenergi er et teknologisk område i rivende udvikling, og der forskes løbende i mere effektive, fleksible og billigere løsninger. Ikke desto mindre er det stadig kun en forsvindende lille del af vores energiforsyning, der stammer fra solenergi.

Alternativet mener, der findes et stort potentiale i en større satsning på området og arbejder for bedre vilkår for udnyttelse af solenergi ved at øge støtten til etablering af. solcelle- og solvarmeanlæg f.eks. ved at kræve, at alle offentlige nybyggerier skal indtænke solenergi samt øge incitamenterne for etablering af solenergianlæg på eksisterende bygninger.

Bæredygtig affaldshåndtering
Danmark omlagde for 30 år siden affaldshåndteringen  fra deponering på lossepladser til afbrænding. Derfor er vi i dag eksperter i affaldsforbrænding. Men selvom vores affaldsforbrænding er effektiv, er den ikke bæredygtig og medfører en række problemer hvad angår tab af vigtige ressourcer samt miljøskadelig slagger og luftforurening. Når det kommer til det organiske affald, kan vi   ligeledes få mere energi og værdi ud af affaldet ved bioforgasning.

Derfor skal vi hurtigst muligt have reduceret affaldsforbrændingen markant. I stedet skal vi fokusere på at genanvende og genbruge materialer og produkter. Vi kan lære meget af vores nabolande samt de kommuner, som allerede har omlagt deres affaldshåndtering og valgt at satse på bioforgasning. Ambitionen er, at alt vores affald på sigt skal betragtes som uudnyttede ressourcer, og at Danmark skal blive førende på området og fokusere på at danne grobund for opblomstringen af et grønt erhverv i affaldssektoren.

Energiandelsbevægelse for lokal forsyning
Hvis Danmark i fremtiden ønsker at udnytte vedvarende energikilder bedre, er der brug for et avanceret og effektivt energisystem og distributionsnetværk. Omkring 40 pct. af den nuværende el-produktion kommer fra få, centrale kulkraftværker, hvorimod Alternativets vision om et vedvarende energisystem i højere grad er funderet på en række decentrale producenter af vedvarende  energi.

For at styrke investeringerne i lokalt forankret energiproduktion ønsker Alternativet at støtte en bæredygtig energi-andelsbevægelse. På samme måde som mange lokalsamfund har etableret sig med et fællesejet vandværk, vil vi styrke mulighederne for, at lokalsamfund kan investere i etableringen og driften af fælles, bæredygtig energiproduktion og energiinfrastruktur. Dette skal blandt andet ske ved at give favorable vilkår for andelsforeninger samt at gøre det muligt at geninvestere grønne afgifter. Disse betingelser forudsætter naturligvis, at de lokale foreninger lever op til en række kriterier og krav til bæredygtigheden af energiproduktionen.

Vi er overbeviste om, at lokalt ejerskab kan være med til at gøre det langt mere attraktivt at udbrede eksempelvis vindmøller og solceller i det danske landskab. Det kan bidrage til større lokalt engagement i miljøet.

Alternativet vil arbejde for en trafikpolitik, som både satser på at fremme en adfærd med mindre overflødig trafik og på at etablere et effektivt transportsystem, som er baseret på vedvarende energikilder.

De fleste af os er afhængige af vores transportsystem for at kunne få hverdagen til at fungere. I Danmark har vi en velfungerende infrastruktur og offentlig transport. Det er naturligvis både bekvemt og godt for vores mobilitet, men i et bæredygtighedsperspektiv er der plads til forbedring. Transportsystemet er næsten udelukkende baseret på fossile brændstoffer og er dermed ansvarlig for en anseelig andel af det samlede CO2-udslip.

Roadpricing
Hos Alternativet vil vi arbejde for implementering af landsdækkende roadpricing. Teknologien er klar, og et roadpricing-koncept vil derfor kunne rulles ud over hele landet relativt hurtigt. Roadpricing giver et stærkt redskab til at regulere trafikken både hvad angår trængsel og miljøbelastning. De nyeste systemer er enormt avancerede og kan skelne både mellem by- og landzoner og mellem de enkelte køretøjers konkrete miljøbelastning.

Satsning på offentlig transport
Alternativet ønsker en ambitiøs satsning på en udvidet og bæredygtig offentlig transport, som kan nedbringe CO2-udledningen, løse trængselsproblemerne i byerne og nedbringe bilismen generelt. Derfor ønsker vi for det første at gøre den offentlige transport attraktiv ved at styrke koblingen til andre transportformer.

Det kan ske gennem etablering af flere parkér-og-rejs-stationer, bedre muligheder for at tage cyklen med i toget og ved at sænke billetpriserne.

For det andet ønsker vi at gøre den offentlige transport bæredygtig og fuldstændigt baseret på vedvarende energi.

Selvom nogle af pengene kan findes i indførelsen af et landsdækkende system til roadpricing, vil der blive tale om en investering. Vi mener imidlertid, det er en investering, der kan betale sig på lang sigt.

Biobrændsel i godstransport
Den tunge godstransport står for en væsentlig udledning af CO2 gennem dieseldrift. Dette skal mindskes markant ved omlægning af drivmidlet.

Det oplagte alternativ er biogas. En overgang til biogas i stor skala forudsætter et affaldssorteringssystem, som bygger på en effektiv frasortering af det grønne organiske materiale, som under kontrollerede og centraliserede forhold skal bio-forgasses sammen med gyllen fra landbruget. Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase. Frem mod en omlægning til økologisk landbrug med en mindre og mere bæredygtig kødproduktion.

Således kan vi effektivt koncentrere og udnytte den naturlige forgasning fra vores organiske materiale. En forgasning som ellers vil slippe ud i atmosfæren. Resultatet er en biogas, der er et effektivt drivmiddel og som vi skal bruge i store køretøjer. Vi vil starte implementeringen i den offentlige sektor med busser og renovationsbiler. Senere skal det foldes ud til alle lastbiler gennem en indfasningsplan, som stiller stigende krav til transportindustriens brug af biogas.

Denne omlægning skal spille sammen med en udfasning af naturgasopvarmningen af bygninger til fordel for jordvarme og fjernvarme. Således kan naturgassen prioriteres til den tunge transport. På sigt skal vi begynde at overføre teknologien til den internationale transport med fly og skibe, som udgør en stor andel af miljøbelastningen fra transportområdet.

I Danmark har vi allerede både viden og teknologi indenfor biogasområdet, og der findes her en oplagt mulighed for, at vi kan blive en førende spiller på et nyt grønt marked.

For Alternativet er det centralt at yde en målrettet indsats for igen at få en mangfoldig og vild natur i Danmark. Vi ønsker et samfund, der giver plads til biologisk mangfoldighed og til den vildskab, der skal til for at evolutionens kreativitet kan udfolde sig.

Det er Alternativets mål og prioritet at stoppe tilbagegangen af biologisk mangfoldighed i Danmark inden 2020. Alternativet vil arbejde aktivt og målrettet på at værne om de få gode naturarealer, vi har tilbage, og genoprette økosystemerne der, hvor de  er brudt sammen.

Alternativet ser også et stort behov for at styrke forskningen i den danske biologiske mangfoldighed og sørge for bedre monitorering af den, så vi mere præcist kan følge med i og bakke op om naturens tilstand.

Der er også et stort behov for mere naturkendskab i den danske befolkning, og hos Alternativet mener vi, det giver god mening at starte med børnene. Derfor vil Alternativet arbejde på at fremme udeskole i naturen på alle klassetrin i folkeskolen. Det kan sikre en større grundlæggende naturforståelse- og kendskab.

Globalt er den biologiske mangfoldighed i hastig tilbagegang.  På grund af menneskets fremfærd ser vi i stigende grad, hvordan arter forsvinder, og økosystemer bryder sammen langt hurtigere, end nye kan opstå.

Danmark er ingen undtagelse. Det er det mest intensivt dyrkede land i verden. Oppløjning, gødskning, dræning og sprøjtning af vores jord har medført en enorm tilbagegang i den biologiske mangfoldighed, som vores landskab tidligere var rigt på. Til havs har det intensive landbrug også forurenet vores marineøkosystemer. Overfiskeri, råstofudvinding og ikke-bæredygtige fangstmetoder har belastet havenes liv yderligere.

Det står så grelt til med naturen i Danmark, at mange danske naturtyper og arter er på kanten til at forsvinde fra vores land. Selv hvis vi omlægger til 100% økologisk landbrug og giver mere plads til naturen, er det desværre ikke nok til at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed i Danmark.

Fra statslig skovdrift til statslig naturskov
Selvom staten ejer store skovarealer i Danmark, er skovenes biologiske mangfoldighed stærkt indskrænket. De primære årsager til det er, at ønsket om et højt udbytte af godt tømmer betyder, at skovene er blevet drænet, at dødt ved bliver fjernet, og at der er for få store græssere. Alternativet vil derfor arbejde for en omlægning fra statslig skovdrift til statslig naturskov, hvor ingen form for skov- brugsmæssig aktivitet må finde sted.

Omstillingen vil kræve engangsinvesteringer i at genskabe naturlig hydrologi og i udsætning af store græssere i skovene som f.eks. Europæisk Bison, der kan være med til at skabe de lysninger og den naturlige dynamik i skovene, der er så hårdt brug for.

Målrettet indsats for den marine natur
Det er en meget lille del af de danske havområder, der i dag er beskyttet. Alternativet vil derfor arbejde for, at der oprettes en række reservater på havet, hvor den marine natur og dyreliv kan udfolde sig så frit og naturligt som muligt.

Alternativet vil arbejde for en genopretning af den marine natur. En stor del af de danske stenrev er forsvundet på grund af årtiers stenfiskeri og bundtrawlfiskeri. Stenrev kaldes også havets oaser, fordi her lever flere dyr og planter end andre steder i havet. Stenfiskeri er i dag forbudt, men vigtig natur er forsvundet til skade for den biologiske mangfoldighed og fiskebestandenes genopretningsmuligheder. Alternativet vil arbejde for, at der kommer flere marine naturgenopretningsprojekter som et værktøj til at genopbygge fiskebestande og øge den biologiske mangfoldighed i havet.

Der bliver udvundet sand og grus fra de danske havområder. Meget af denne udvinding sker tæt på land og karambolere til tider med det kystnære fiskeri. Alternativet vil arbejde for, at råstofloven ændres sådan, at der ikke udvindes sand og grus på fiskebanker og i fiskeområder samt, at udlægningen af indvindingsområder sker i områder, hvor der sker mindst naturskade.

Flere mangfoldige naturområder
Den biologiske mangfoldighed i Danmark er meget indskrænket og stadigt faldende.

I Alternativet vil vi arbejde for at beskytte de få mangfoldige naturarealer, vi har tilbage i Danmark og arbejde for større arealer af sammenhængende, vild natur, da vi værdsætter et landskab præget af mangfoldighed og sunde økosystemer, hvor naturens dynamik kan udfolde sig.

I Danmark har vi noget af den bedste landbrugsjord i verden. Den gode jord skal dyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport, men der skal også være plads til et dansk landskab rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt; også de, der ikke er landmænd.

Den danske planlov er unik, og den skal vi værne om, men loven skal forbedres således at der fremover vil være arealer i Danmark, der har biologisk mangfoldighed som hovedformål. Planloven og Naturbeskyttelsesloven må revideres, sådan at planlægningen bliver enklere og mere effektiv, så arealer ikke – som det er tilfældet i dag – uden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen.

Udvidelse af naturområder og udtagning af dårlig landbrugsjord til naturformål skal overvejende ske omkring de få værdifulde naturområder, vi har tilbage og omkring de små naturområder, der er beskyttet i dag. På den måde sikrer vi, at de truede arter kan sprede sig fra eksisterende naturområder til nye.

Der bliver brug for lokalt forvalterskab i naturgenopretningen og naturplejen, så det er vigtigt, at det offentlige i høj grad samarbejder med private lodsejer.

I byerne er det også vigtigt at få en rigere og mere mangfoldig natur. Her kan arbejdes på at skabe samspil mellem mennesker og en mangfoldig natur. Da der ikke er produktionskrav til naturen i byen, er der plads til vilde planter og dyr. Det kræver blot, at vi tør afgive noget af vores kontrol med de grønne områder og lade dem være vilde. Mere natur i vores byer vil sikre, at flere danskere får en større viden om og forståelse af naturen.

Alternativet vil arbejde for at fremme cirkulær og bæredygtig produktion og forbrug. Vi vil arbejde for at fremme tiltag, der gør det let for den enkelte borger og virksomhed at træffe de rigtige valg i forhold til at ændre vores ufrugtbare forbrugskultur.

Hvor vi nu stræber efter vækst for enhver pris, bør vi i stedet gøre det, vi er  bedst til; nemlig at bruge både hoved og hænder med omtanke. Der er behov for, at vi omstiller vores produktion og forbrug til en cirkulær model frem for den lineære model, som dominerer  i dag. I en cirkulær økonomi tages der ansvar for at genanvende affaldet som nye råmaterialer samt at forlænge levetiden af produkter ved effektivt genbrug. I en sådan model bliver råmaterialerne brugt igen og igen i stedet for at blive nedgraderet til forurening gennem affaldsforbrænding.

Det globale befolkningstal stiger år for år. Samtidig lykkes det flere og flere mennesker verden over at undslippe fattigdom. Det resulterer i et stigende globalt  forbrug.

Vi har i den vestlige verden vænnet os til at forbruge og smide væk uden at tænke nærmere over, hvad det betyder for vores fælles verden. I verdenshavene har strømmene samlet store øer af plastikaffald, og mange mennesker i den fattige del af verden lever kummerligt af at pille værdifulde dele ud af det affald, der ligger på lossepladser. Danmark er lige nu et af de lande i EU, som producerer mest affald pr. indbygger.

Alt dette harmonerer dårligt med økonomer og politikeres konstante budskab om, at vi skal forbruge mere, så vi kan få gang i væksten og få skabt nye arbejdspladser. Selvfølgelig skal vi skabe mulighed for flere meningsfulde arbejdspladser, men vi skal ikke forbruge mere. Vi skal tværtimod forbruge mindre.

Spis grønt
Et menneske har ikke brug for mere protein end det, der findes i 300 gram kød om ugen. Som det ser ud lige nu, forbruger vi i gennemsnit ca. 240 gram kød om dagen. Hvis vi bringer det samlede kødforbrug ned til et niveau, der svarer til 100 gram kød om dagen per person, vil det have en lang række fordele. En sådan omstilling vil frisætte store arealer i det danske landskab, som vil kunne bruges på sammenhængende naturlandskaber eller planteproduktion, som er langt mindre næringskrævende. Desuden vil et reduceret kødforbrug bidrage til en mere mangfoldig natur, et mere bæredygtigt landbrug og en øget folkesundhed.

Derfor vil Alternativet arbejde for at gennemføre landsdækkende kampagner for flere grønsager i danskernes kost. Vi vil foreslå implementeringen af en ugentlig, landsdækkende ‘spis grønt dag’, som i første omgang effektueres på alle offentlige institutioner i håbet om, at den kan blive en folkeligt accepteret begivenhed.

Aktiv brug af pantordninger
Vi har et velfungerende pantsystem, som i adskillige år har fungeret på flasker af plast og glas såvel som på metalemballage. Pant er et effektivt virkemiddel til at promovere genbrug og nedsætte ressourceforbruget. Vi vil fremme udviklingen og udbredelsen af et pantsystem, som kan håndtere mange flere varetyper. Til en start skal det fungerende system udvides til også at inkludere bæreposer og elektronik. Vi vil arbejde for, at producenterne tager deres del af ansvaret for udviklingen af systemet.

Måske skal vi i fremtiden i højere grad leje end eje vores forskellige forbrugsgoder. Det kan være med til at sikre, at producenten højner kvaliteten og tænker genbrug og genanvendelse allerede i designfasen. Måske skal det endda være producentens ansvar, at de udtjente produkter kommer retur til virksomheden.

Global ressourceskat
En miljømæssig korrekt pris på råvarer er forudsætningen for, at markedsmekanismerne fungerer korrekt og at ressourcerne anvendes økonomisk meningsfuldt. Effektive skridt i retning af global økonomisk bæredygtighed forudsætter derfor en korrekt prissætning af ressourcer og råvarer.

En global skat på ressourcer, som presser råvarepriserne op i et leje, der svarer til prisen for at producere/genanvende råvaren med bæredygtige metoder, vil skabe en mere hensigtsmæssig allokering af kostbare ressourcer. Det vil desuden gøre det økonomisk rentabelt at genanvende mange materialer, som i dag afbrændes eller deponeres. Samlet  set vil en sådan beskatning være et enormt effektivt værktøj til at fremme en global bæredygtig økonomi.

I erkendelse af at det internationale samfund på nuværende tidspunkt mangler de fornødne politiske strukturer til at gennemføre en sådan ordning, vil Alternativet arbejde for, at der skabes den fornødne viden om, hvordan sådanne indgreb kan lade sig gøre på længere sigt og for, at konsekvenserne af forskellige scenarier undersøges grundigt. Provenuet fra en sådan skat kunne muligvis gå til verdenssamfundet og bruges til at fremme bæredygtig omstilling og global retfærdighed. Men den optimale anvendelse af provenuet vil være en naturlig del af det udredningsarbejde, der nødvendigvis må gå forud for en så omfattende global kursændring.

Alternativet vil arbejde for stærkere integration mellem mennesker og natur. Landbrug, skovbrug, fiskeri, bosætning og natur skal smeltes langt bedre sammen.

Danmarks vigtigste naturressourcer har altid været vores frugtbare jord, vores skove og vores have. Målet med Alternativets landbrugs-, skovbrugs- og fiskeripolitik er at skabe samspil mellem samfundets behov for naturressourcer og en mangfoldig natur.

Hvis nuværende og fremtidige generationer skal opretholde en sikker fødevareforsyning, er det afgørende, at jordens frugtbarhed bevares, og at jorden opdyrkes på bæredygtig vis.

I Danmark har vi noget af det bedste landbrugsjord i verden, så det skal naturligvis opdyrkes og benyttes både til lokalsalg og eksport. Vi har samtidig nogle af verdens mest opfindsomme og kreative landmænd, hvilket betyder, at vores industrielle landbrug er effektivt, højteknologisk og udbytterigt.

På trods af det danske landbrugs umiddelbare succes, står det industrielle landbrug overfor nogle enorme udfordringer. Afhængigheden af dyre fossile energikilder og kunstgødning samt en øget global konkurrence presser landmændene til konstant at skulle øge produktiviteten for at overleve. Resultatet er øget forurening af vores miljø og  et tab af biologisk mangfoldighed samtidig med, at der i mange tilfælde bliver gået på kompromis med dyrevelfærden.

Vi vil arbejde for et landbrug, der kan forsyne os med sunde velsmagende råvarer. Der skal fokus på kvalitet frem for kvantitet. Landbrugene skal være mindre og beskæftige flere.

Alternativet vil arbejde for at fremme økologisk planteproduktion som alternativ til ressourcetunge kødproduktion. I produktionen af kød og mælk, skal der fremover satses på at få flere dyr på græs til gavn for naturen.

Der er desuden behov for innovation, der udfordrer monokulturen som produktionsform. Det vil kræve forskning og eksperimenter og tage tid, men vil muliggøre, at vi i langt højere grad kan høste afgrøder af biologisk set modne, komplekse landskaber.

Det danske landbrug skal resultere i et kulturlandskab, der er rigt på biologisk mangfoldighed og skønhed, som danskerne kan glædes over og nyde godt af året rundt.

Ligesom sprøjtegift og kunstgødning skal væk fra markerne, skal det også væk fra skovene. Alternativet vil arbejde for 100 pct. økologisk skovbrug.

Der er ikke længere behov for plantager med indførte nåletræsarter i Danmark. Behovet for træ fra nåleskov kan dækkes af import fra Sverige, hvor nåleskov vokser bedre, og hvor der er rigelige mængder af det. Der, hvor der skal drives skovbrug, skal der satses på hjemmehørende arter og primært løvtræer. De er mere robuste overfor det danske klima og den danske jord, og de giver bedre vilkår for den biologiske mangfoldighed.

Statens skovarealer skal fortrinsvist udlægges til naturskov uden skovdrift. I dele af Statens skovarealer kan der drives skovbrug for at binde CO2 fra atmosfæren i biomasse. I andre af Statens skove kan der eksperimenteres med nye innovative måder at producere fødevarer på i større skala, f.eks. skovhavebrug.

Alternativet ønsker desuden at styrke det skånsomme kystfiskeri og begrænse de store supertrawleres virke. Fiskeriet i Danmark har de seneste årtier været præget af større og færre fiskefartøjer, der fanger langt flere fisk på en gang. Dette lider fiskebestandene under, men også lokalsamfund langs de danske kyster, fordi hovedparten fiskekvoterne nu besiddes af ganske få mennesker.

Omlægning til 100 pct. økologisk produktion før 2040
Alternativet vil arbejde for en omstilling af landbruget, så det er 100 pct. økologisk inden 2040.

Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. På samme måde vil befolkningen og folkesundheden også mærke en positiv effekt, da vi vil få sundere, mere næringsrige og renere grøntsager.

En omlægning til 100 pct. økologisk produktion kan f.eks. styrkes ved at fritage Ø-mærkede varer for moms. En hævning af momsen på ikke-økologiske varer kan også være en løsning. Da sådanne forslag kan opfattes konkurrenceforvridende og dermed møde modstand i EU, kan det blive nødvendigt, at vi allierer os med andre EU-lande.

Hvis 100% økologisk produktion skal kunne give højt nok udbytte til både at brødføde den danske befolkning og bidrage til eksporten, er der behov for innovation i dyrkningsmetoderne, så den økologiske planteproduktion bliver mindre afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Desuden skal vi blive endnu bedre til at undgå udvaskning af næringsstoffer fra markerne og til at genindsamle fosfor og kvælstof. Alternativet vil styrke innovationen på begge områder.

Omlægningen vil uden tvivl påvirke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske råvarer. Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlægningen, som desuden kan resultere i nye og spændende muligheder for branchen – ikke mindst på eksportmarkederne.

Det er også vigtigt, at regler om håndtering og emballering af økologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som står i vejen for overgangen til økologi i praksis. Det skal med andre ord gøres lettere for producenter, distributører og forhandlere af økologiske varer at håndtere økologien og bringe den ud til forbrugeren.

Flere mindre landbrug
Det skal være muligt at ernære sig ved mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De færreste har på nuværende tidspunkt råd til at købe et landbrug, da gældsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kæmpe for en særlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder.

Vi vil arbejde for implementering af en ordning, hvor en offentlig fond opkøber forgældede landbrug. Dette kunne foregå i samarbejde med Finansiel Stabilitet og banker med fokus investeringer i landbrug. Den opkøbte jord skal forvaltes bæredygtigt og forpagtes med et dekret om økologisk fødevareproduktion.

Alternativet vil også arbejde på at lempe regelsættet for produktion og forarbejdning, når der er tale om produktion i mindre skala til lokal afsætning. Bureaukratiet kan mindskes uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Det skånsomme fiskeri støttes
Fiskeriet er igennem en lang årrække blevet stadig mere intenst med en tendens til større og tungere fartøjer, der bundtrawlsfisker. Denne udvikling i flåden er sket på bekostning af det kystnære mere skånsomme fiskeri, som både er bedre for fiskebestandene, den marine natur og for lokalsamfundene langs de danske kyster.

Alternativet vil arbejde for at styrke skånsomt kystfiskeri. Dette skal ske via en omfordeling af de danske kvoter til dette fiskeri, oprettelsen af et offentligt mærke for skånsomt fiskeri, at offentlige indkøb så vidt muligt skal komme fra skånsomme fiskerier samt at adgangen til visse områder betinges af, at der fiskes med skånsomme redskaber.

Det skånsomme fiskeri har en lang række fordele for naturen; man vil se en mindre negativ påvirkning af havbunden, der kan fiskes stort set uden at have udsmid af fisk, og brændstofforbruget er markant lavere end for de store bundtrawlere. Desuden skaber de mindre fartøjer flere arbejdspladser i det primære fiskeri og styrker de små kystsamfund, hvorfra fiskeriet udgår.


det foreslår vi