Forbud mod indvinding af råstoffer i vores kystnære havnatur

Alternativet vil arbejde for at sætte havnatur højere op på dagsordenen med konkrete løsningsforslag. På overfladen af havet kan alt se ud til at være i skønneste orden, men under overfladen er vores havnatur i dyb krise.

Når Danmark får en naturlov er det vigtigt for Alternativet, at naturen under havoverfladen får plads. Og der er opbakning i befolkning: 89 % af danskerne er bekymrede for naturens tilstand i havet, viser en undersøgelse foretaget af Megafon for WWF. 

Faktum er, at flere fiskebestande er på randen af kollaps og de store bede med ålegræs, som er hjemstavn for krabber, snegle, muslinger og fisk,  er mange steder forsvundet. Og år efter år ser vi et massivt iltsvind i de danske havområder, og den manglende ilt betyder, at fisk, bunddyr og planter dør. 

Alternativet foreslår derfor:

  • At indvinding af råstoffer rykkes længere væk fra kysten og ud på dybere vand således at indvinding indenfor 3 sømil fra kysten forbydes.
  • At det altid undersøges, om der er sårbar natur (fx ålegræs og gydeområder for fisk) i områder længere fra kysten, før de udlægges til råstofindvinding. 

Alternativets forslag er yderst aktuelt, fordi der disse år er et voksende pres for at få lov at udnytte havet omkring Danmark til blandt andet  mere råstofindvinding. Råstofindvinding på havet er et voldsomt indgreb på havbunden og er særlig skadeligt for vores kystnære natur. Ødelæggelserne kan være midlertidige eller permanente, men er under alle omstændigheder kritiske for havets liv.

Et eksempel er Køge Bugt, som er efterladt med livløse huller i havbunden efter sandsugning. Alt ilt er væk og giftige svovlbakterier betyder, at havbunden er død, selv her mange år efter, at der blev gravet. Derfor skal råstofindvinding ikke ske tæt på vores kyster, men i stedet rykkes ud på dybere vand. Der bør indføres en forbudszone mod råstofindvinding 3 sømil ud fra kysten i alle danske farvande.

Det kystnære hav er vigtigt, fordi vi her har vores mest biodiverse havnatur, fordi sollyset her har lettere ved at trænge ned til havbunden. Det giver voksemuligheder for ålegræs og makroalger, der udover at lagre CO2 også er grundlag for et rigt dyreliv. Her er vigtige levesteder og gydeområder for mange fisk, hvis levesteder kan blive ødelagt eller helt gå tabt, når sandsugeren fjerner havbunden.

Råstofindvinding tæt på vores kyster kan samtidig forstærke de problemer, der er med iltsvind. I de dybe huller, som bliver efterladt, er vandudskiftningen meget ringe og her står iltfattigt vand. Det giver risiko for iltsvind, der dræber alt bundlevende liv, som det er sket i Køge Bugt.

Havområde på størrelse med Sjælland kan graves væk

Lige nu lægges der op til at gigantiske områder af kystnær natur kan blive ødelagt af råstofindvinding. Store områder er i havplanen udlagt som udviklingszoner for råstofindvinding, og knap 75 pct. af de områder ligger kystnært eller i de indre danske farvande. Og det skal stoppes og flyttes væk fra kystnære områder. Han påpeger dog også, at der generelt skal være et langt stærkere fokus på begrænse brugen af råstoffer og genbruge råstoffer, men så længe vi ikke kan undgå at hente råstoffer skal det som minimum ske, hvor det gør mindst mulig skade.

Torsten Gejl har ved selvsyn set de store huller i Køge Bugt, video finder du her og  her.