Økonomi

Alternativet vil indføre et nyt vækstbegreb med nye mål for bæredygtig fremgang. Vi vil opgøre vækst på en ny og mere nuanceret måde. Vækst skal ikke handle om evnen og viljen til øget produktion og forbrug, men om vores mulighed for at udvikle samfundet til det bedre. Det skal handle om bedre menneskelig trivsel, mere livsglæde og større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Hidtil har et stigende bruttonationalprodukt  (BNP) været målestokken for samfundsøkonomisk fremgang. Denne anskuelse vil Alternativet gøre op med.

Vi mener ikke, at BNP-målinger alene giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand.  Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet – for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det, vi gør, og måle på det, der giver mening.

Det, vi skal vide, er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer.

Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed
Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Dette kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand.

Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alt sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse.

Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.

Alternativet vil gøre den offentlige sektor til en langt stærkere drivkraft i den bæredygtige omstilling, end den er i dag. Den offentlige sektor skal i alt, hvad den foretager sig, handle ud fra sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn.

Bæredygtige beslutninger i det offentlige
Det skal ved lov vedtages, at alle offentlige investeringer og tilskud, indkøb og lignende fremover skal vurderes ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn.

Det betyder, at den offentlige sektor særligt vil komme til at støtte erhverv og sektorer, der skaber bedre miljø og trivsel. Eksempler kunne være økologiske landbrug, grønne og socialøkonomiske virksomheder m.fl. Det offentlige skal i det hele taget støtte initiativer, som forsøger at finde bæredygtige løsninger på vores sociale og klimamæssige udfordringer, hvad enten de foregår blandt græsrødder og frivillige eller i større eller mindre virksomheder.

Alle de eksperimenter, der i disse år foregår både lokalt og nationalt, skal hjælpes på vej og samtidig undersøges, så vi kan sprede de erfaringer, der virker og ændre dem, som ikke virker. På den måde kan den offentlige sektor blive en stærk motor i omstillingen af samfundet.

Det offentlige skal ikke alene hjælpe andre til en bæredygtig omstilling. Det offentlige skal også selv arbejde mere bæredygtigt, og den transformation skal der afsættes penge til.

Kommunerne skal blandt andet have friere rammer til at investere langsigtet i nye initiativer indenfor transport, energi, fødevareproduktion og klimatilpasning. Ligesom kommunerne skal have friere rammer til at støtte lokale, sociale og grønne initiativer.

For Alternativet kan stat og kommune sagtens være en entreprenant spiller i samfundet. Udviklingen af internettet var f.eks. i sin tid kun muligt, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi. Generelt er der megen fornuft i, at det offentlige aktivt går ind og understøtter med forskning og ny teknologi, når det kommer til investeringer i grøn omstilling. Det drejer sig nemlig ofte om så store basisinvesteringer, at private virksomheder ikke kan løfte byrden uden statens hjælp. I sidste ende kan det betyde forskellen på et fremtidigt velstående Danmark og et Danmark, der sakker bagud.

Pensionskasserne skal investere i bæredygtighed
Pensionskasserne  investerer  rigtig  mange  penge,  som   i bund og grund tilhører os alle sammen. De bør derfor være en vigtig medspiller i omstillingen af vores samfund. Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskasserne primært søger det højest mulige afkast på deres pengeplaceringer i stedet for at hjælpe med til at omstille samfundet i positiv retning via deres investeringer.

Alternativet ønsker, at loven om pensionskasser ændres, så pensionskasserne bruger andre kriterier for deres investeringer end det højest mulige afkast. Det bør fastlægges ved lov, at investering i bæredygtighed og andre samfundsgavnlige investeringer er lige så vigtige for bestyrelsen som det direkte afkast. Beskatningen af pensionskassernes investeringer skal også ændres, så bæredygtige investeringer bedre kan betale sig, ligesom der bør indføres højere beskatning på finansielle investeringer, som ikke bidrager til omstillingen af samfundet.

Vi skal alle tilskyndes til at hjælpe den grønne, bæredygtige omstilling på vej. Både virksomheder og borgere skal have plads til at eksperimentere og lyst til at investere i udviklingen af bæredygtige løsninger.

En meget stor del af de klimaproblemer, som vores vækstøkonomi har skabt skyldes, at naturressourcer er meget billige, og at det koster for lidt at forurene. Virksomheder  og borgere bliver fremover nødt til at producere og forbruge på nye måder, som tager mere hensyn til miljøet.

I dag bliver hverken virksomheder eller borgere tilskyndet tilstrækkeligt til at tage del i omstillingen. Derfor  mener vi, at det skal være nemmere for både borgere og virksomheder at træffe det rigtige miljømæssige valg.

Alternativet vil gøre det dyrere for virksomheder at producere produkter, der belaster miljøet og dyrere for forbrugerne at købe dem. Ligesom det skal gøres billigere både at producere og købe miljørigtige produkter.

Alt det skal løses via skattepolitikken. Med afgifter skal varer og tjenester trækkes  i en mere miljørigtig retning, og ved at forskyde skat fra arbejde til formuer skaber vi en mere stabil økonomi og en mere rimelig fordeling af værdier.

Skattereform til fordel for miljøet og ligheden
Alternativet mener, at vi skal indføre flere grønne afgifter. På den måde kan vi give virksomheder økonomiske incitamenter til at forbedre produktionen ud fra miljømæssige hensyn. Produktionen skal i fremtiden omstilles radikalt til at fokusere langt mere på genanvendelse. Grønne afgifter giver borgere økonomiske incitamenter til at bruge mindre energi, købe biler, der kører længere på literen, bygge boliger, som er mere bæredygtige, købe økologiske fødevarer og så videre.

Det er dog ikke rimeligt, at de grønne afgifter går ned i en fælleskasse, som bruges til andet end grøn omstilling. Vi vil omlægge de grønne afgifter, så borgere og virksomheder har mulighed for at få afgifterne tilbage, hvis de foretager grønne investeringer.

En øremærkning af de grønne afgifter vil belønne de borgere og virksomheder, der aktivt arbejder for en bæredygtig omstilling. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

En alternativ skattereform vil ikke kun tage fat på miljøudfordringerne, men skal også modvirke den stigende ulighed i Danmark. En af de grundlæggende årsager til den stigende ulighed er, at afkastet på formuer er langt større end afkastet på arbejde. Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt.

Alternativet ønsker at ændre hele bank- og finanssektoren. Det skal give større stabilitet, bedre muligheder for bæredygtig produktion og øget social retfærdighed.

Finans- og banksektoren er blevet al for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne, men også for samfundsøkonomien i sin helhed. Finans- og banksektoren forhindrer udviklingen af bæredygtig produktion, fordi den investerer de fleste penge i spekulation. Det er uretfærdigt og uhensigtsmæssigt.

Det er blevet vanskeligere for almindelige virksomheder at låne penge, og det gælder især virksomheder, som arbejder på at skabe nye sociale og miljørigtige løsninger. Derfor er det blevet svært at etablere nye produktionsvirksomheder. Finans- og banksektoren opererer på mange måder, der ikke er i overensstemmelse med et bæredygtigt samfunds interesser. Tværtimod fremmer det nuværende system ulighed, stigende gæld, ustabilitet og økonomiske kriser. Derfor er der brug for forandringer.

Reform af finans- og banksektoren
Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale økonomi i knæ. Derfor skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Den proces vil Alternativet bakke op om ved at dele finans- og banksektoren op i to sektorer. En med almindelige forretningsbanker og en anden med de øvrige finansielle institutioner. Forretningsbanker skal udelukkende betjene husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er afgørende, at de er stabile og sikrer de penge, som opspares. Derudover skal der være muligheder for at tage lån på rimelige vilkår. Derfor skal forretningsbanker ikke arbejde med usikker spekulationsvirksomhed.

En sådan omlægning vil ikke kun gavne borgere, men også erhvervsvirksomheder. For at sikre borgernes og erhvervsvirksomhedernes penge, skal Danmarks Nationalbank have ansvaret for, at forretningsbanker med stort indlånsunderskud holdes under ekstra opsyn.

På samme måde skal Nationalbanken sikre, at underskudsramte banker betaler en strafrente, som det allerede er almindelig praksis i Sverige. Alternativet ønsker samme fremgangsmåde indført i Danmark.

Ved at lave en opsplitning mellem erhvervsbanker og øvrige finansielle institutioner, kan vi indføre en statsgaranti på alle indlån. Går en bank konkurs, skal det ikke være borgeres eller virksomheders penge, der mistes. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

Desuden vil Alternativet på kort sigt indføre skat på finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender såsom hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har været årsag til finanskrisen. På længere sigt vil Alternativet arbejde for at indføre stærkere kapitalkontrol, så private investorer og spekulanter ikke har mulighed for at overtage kontrollen med nationaløkonomier i de enkelte lande. På den måde kan vi forhindre en spekulation og sikre, at vi i højere grad end i dag har demokratisk kontrol med økonomierne.

100 pct. reservekrav til banksystemet
I Alternativet foreslår vi at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at omlægge pengesystemet til ’fuld reserve’ banksystem. Under sådan et system kan bankerne kun udlåne penge ud, som de allerede har modtaget gennem kundernes indskud eller via lån fra nationalbanken. Det er således et system i tråd med, hvordan de fleste personer allerede tror, at pengesystemet fungerer. Banker vil selvfølgelig stadigvæk have en rolle i samfundet, men vil nu skulle tilbyde et incitament for borgerne til at vælge at placere deres penge i banken frem for neutralt hos nationalbanken.

Under det nuværende pengesystem skabes og styres pengemængden af de private banker. I praksis foregår dette ved, at der hver gang en person modtager et lån, så indsættes et tilsvarende beløb på personens konto i den selv samme bank, hvormed nye penge er skabt ud af ingenting. Ud fra gældende jura er dette kontoindestående et tilgodehavende - et bevis på, at personen, som modtog lånet, på et senere tidspunkt kan hæve ’rigtige’ penge i form af kontanter skabt af nationalbanken. I praksis er det dog efterhånden udelukkende disse tilgodehavender, der benyttes som penge.

Udover de umiddelbare fordele som, at man ikke længere tvinges til at låne sine penge til bankerne, hver gang man modtager en betaling, vil et betalingssystem direkte via Nationalbanken udenom normale banker også have en række af afledte effekter: det vil blive lettere og hurtigere at overføre penge, da transaktioner vil ske udenom bankernes bureaukratiske og langsommelige afviklingssystemer, og dermed også meget billigere at overføre penge. Samtidig vil det betyde, at den enkelte borger får større ejerskab over sine egne penge, da man ville kunne fravælge at være en del af bankernes kreditsystem.

Samfundsmæssigt vil systemet medføre en mere stabil pengemængde, lavere boligpriser, større lighed og at gevinsten ved at skabe penge vil tilfalde fællesskaber i stedet for en lille bankelite.

Udfordringen ved overgangen til et pengesystem som ikke direkte er baseret på gæld, er den delvise afvikling af den nuværende gæld på en hensigtsmæssig måde.

En måde at løse dette problem på kan være at understøtte en pengepolitik, hvor man langsomt spenderer nye penge fri af gæld ind i økonomien. En beslutning, der dog skal tages varsomt og med separation mellem dem, der vedtager, hvor mange penge der skal spenderes ind i økonomien, og dem der vedtager, hvad disse nye penge skal spenderes på. I dag er det de store banker, der gennem deres kreditvurderinger både beslutter, hvor mange og hvor nye penge skal hen i økonomien.

Derudover er der en frygt for, at der ikke vil være nok kreditter i systemet, da de fleste mennesker blot vil holde deres penge i nationalbanken. Her kan blot refereres til, hvor dårligt bankerne i dag varetager denne opgave. Kun ca. 12 % af bankernes udlån går i dag til virksomheder, hvoraf en stor del oven i købet er betinget af garantier fra statens vækstfond. Bankerne udlåner i dag i hel overvejende grad kun med pant i allerede eksisterende aktiver - primært til boliger. Et fuldt reserve-system vil bedre kunne underbygge nye metoder at finansiere iværksættere og virksomheder på, udenom det traditionelle banksystem, f.eks. via crowdfunding.

Alternativet vil arbejde for, at bæredygtig omstilling også internationalt får langt højere prioritet. Danmark skal være et foregangsland for bæredygtig økonomisk politik.

Globaliseringen og den internationale konkurrence betyder i dag, at det er meget svært for et enkelt land som Danmark at gennemføre en seriøs bæredygtig omstilling. En af de globale udfordringer, der nødvendigvis skal håndteres i internationalt regi, er, at virksomheder i dag kan producere billigere i lande med lave økologiske og sociale standarder.

Verdens Handelsorganisation (WTO), EU-traktaten og en evt. kommende frihandelsaftale med USA giver multinationale selskaber uhindret frihed til at flytte penge over grænser. Derved undergraves nationalstaternes kontrol over deres økonomi og i forlængelse heraf også omstillingen til et bæredygtigt samfund. Det vil Alternativet arbejde intensivt for at ændre.

Alternativet vil desuden arbejde for, at der globalt set er høje sociale og miljømæssige standarder, og for at multinationale virksomheder tager ansvar for de samfund, de er en del af. Multinationale virksomheder skal, ligesom andre virksomheder, sikre ordentlige arbejdsvilkår, tage miljømæssige hensyn og betale skat. International lovgivning og samarbejdsaftaler skal sikre finansiel gennemsigtighed, opgør med skattely og at multinationale virksomheders skattebetalinger afspejler omsætningen i det enkelte land.

Internationale bæredygtighedsreformer
Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisation (WTO) og i EU, så bæredygtighed bliver topprioritet.

Vi vil ændre de nuværende internationale regler i WTO, hvor et land uden konsekvenser kan fortolde importerede produkter, der er produceret under lavere miljømæssige eller sociale standarder end dem, der gælder nationalt. En sådan ændring vil have to vigtige konsekvenser; 1) Der vil blive skabt incitamenter til at stille højere miljømæssige og sociale standarder til landes virksomheder, fordi de er beskyttet mod uretfærdig og ulige konkurrence udefra, og 2) Der vil blive skabt incitamenter til, at udenlandske producenter forbedrer deres miljømæssige og sociale standarder, hvis de ønsker adgang til ”foregangslandes” markeder.

Danmark bør ligeledes indenfor EU-medlemskabet arbejde på, at bæredygtighed bliver prioriteret højere end økonomisk vækst. EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige globale reformer. Hvis EU tager føringen, er vi ikke i tvivl om, at andre lande vil følge med. EU har en enestående historisk mulighed for at lede menneskeheden, og det er vigtigt, at institutionen ikke svigter sine befolkninger i denne altafgørende stund.



Sikre Penge 

I lyset af de sidste ti års skandaler i den finansielle verden mener Alternativet, at det nu er på tide, at vi får sat gang i en reel systemforandring af den finansielle sektor. Vi vil et system, hvor borgerne kan vælge private banker fra og styre deres egne penge.

Finanskrisen, boligboblen, hvidvask og udbytteskatskandaler er alle symptomer på en finansiel sektor som er alt for stor og ude af kontrol. Samtidig står borgerne tilbage uden reel indsigt i, hvad deres penge bruges til og uden et reelt alternativ, hvis de ikke længere ønsker at være en del af og støtte det etablerede banksystem.

I Alternativet ønsker vi en reel systemforandring, en nytænkning af, hvad det finansielle system kan være, og hvor vi er på vej hen. Vi står for en grundlæggende forandring af status quo. Vi vil et bæredygtigt samfund og det opnås kun ved at begynde at skubbe til nogle af de grundlæggende strukturer, som underbygger vores nuværende system, herunder det finansielle system.

Når man ønsker at forandre et så stort og stærkt system som bankerne, er der ingen hurtige eller lette løsninger, men der er et behov for at vi tager fat og skaber de åbninger, der på længere sigt kan forandre systemet.

Nu og her er der selvsagt behov for en opsplitning af bankerne, i forbrugsbanker og investeringsbanker, der er brug for stærkere kontrol gennem Finanstilsynet og styrkede fælleseuropæiske institutioner.  Ligesom der er brug for at vi får indsat samfundsrepræsentanter i bankernes bestyrelser. Alt sammen tiltag, som skal være med til forandre den finansielle branche.

Ligeledes er det afgørende, at vi tager de første skridt mod at få kontrollen med vores penge tilbage i befolkningens hænder, så den enkelte kan styre sine egne penge og fællesskaber kan dannes, så fremtidens gode ideer og løsninger finansieres af dig og mig – ikke af bankernes luftdollars.  

Vi ønsker at befolkningen skal kunne vælge private banker fra. Bestemme selv. Investere dem i ting, som er i overensstemmelse med deres egne værdier, og samtidigt skabe muligheder for at låne dem ud til kreative ildsjæle med gode ideer.

Derfor foreslår Alternativet konkret at skabe:

E-krone: En sikker havn for dine penge
Hvis man i dag ikke ønsker at have sine penge i banken og dermed bidrage til den finansielle sektors forretning, er man tvunget til at hæve sin løn og opsparing i fysiske kontanter. Det er både upraktisk og risikabelt. Derfor vil vi gerne tilbyde danskerne et alternativ, som de selv kan vælge at benytte sig af. Konkret foreslår vi, med inspiration fra vore svenske naboers gode indledende takter, at indføre en såkaldt e-krone i regi af Nationalbanken. En e-krone fungerer som en digital krone på linje med fysiske kontanter, men udstedes og garanteres af Nationalbanken, og kan overføres ganske gratis mellem alle danskeres e-krone-konti. På den måde vil e-kronen give danskerne en reel mulighed for at vælge de private banker og deres forretning fra uden at skulle have fysiske kontanter liggende derhjemme. Med en e-krone-konto i Nationalbanken kan man være sikker på, at man har sin løn og opsparing til at stå sikkert, indtil man selv vælger at bruge eller investere dem i noget andet.

Åben it-infrastruktur: En app-store for bedre og mere effektiv service
Bankerne har reelt haft monopol på udviklingen af betalingsløsninger og andre digitale redskaber til f.eks. crowdfunding. Vi vil bryde det monopol ved at åbne E-kronens software op og skabe solide standarder og retningslinjer for udvikling så alle kan byde ind med nye smarte løsninger. Vi vil med andre ord gøre det muligt for alle med kreative løsninger at byde ind med softwareløsninger på alt fra betalingssystemer, finansierings- og lånemuligheder. Det vil give forbrugere bedre, mere innovative og effektive løsninger.