Global politik

Ikon for global politikDanmark - det bedste land for verden 

Alternativet er en del af en international bevægelse for global bæredygtig omstilling. Det betyder, at vi i al vores politik tænker og handler globalt og helhedsorienteret. I Alternativet tror vi ikke på ideen om at føre udenrigspolitik separat fra vores nationale dagsorden. I stedet for at handle globalt for at sikre vores egne interesser, bør vi tænke og handle både globalt, nationalt og lokalt på én og samme tid. De beslutninger vi træffer har betydning for mange andre end os selv. Ligesom den globale udvikling, magtforskydninger og forandringer har stor indvirkning på os herhjemme i Danmark. Parisaftalens klimamål og FN’s bæredygtighedsmål være det centrale udgangspunkt for både vores nationale og internationale dagsorden. 

Alternativets globale politik skal adressere de tre kriser, som Alternativet er sat i verden for at løse: Empatikrisen, systemkrisen og klimakrisen. Derfor ønsker vi at være en del af en global forandringsproces. Vi vil bidrage positivt til et globalt opgør med rovdriften på klodens ressourcer, den ekstreme globale ulighed, udemokratiske tilstande og fastlåste konflikter. Vores globale politik og engagement handler om at give vores værdier, dogmer og mål en global dimension. Vores internationale engagement skal være et positivt bidrag til den virkelighed verden befinder sig i dag og en indsats for at skabe en radikal anden fremtid. 

Målet med udenrigspolitikken er først og fremmest at skabe de nødvendige forudsætninger for en global bæredygtig omstilling. At skabe de bedste vilkår for at skabe en værdig levestandard, bæredygtig udvikling og fredelige tilstande for alle klodens indbyggere. Vi styrker bedst menneskerettighederne, basale frihedsrettigheder og den politiske og sociale inklusion ved at arbejde gennem stærke fællesskaber baseret på gennemsigtighed, dialog og håndhævelsen af universelle menneske og frihedsrettigheder. 
Som svar på den globale klima- og ulighedskrise har vi behov for at skabe bedre samarbejdsformer, mere demokratiske beslutningsprocesser og en langt mere lige fordeling af klodens ressourcer. Vi opnår bedst indflydelse og resultater ved at styrke det internationale samarbejde, og ved at hjælpe og bidrage konstruktivt, hvor vi kan. Beslutninger skal træffes, der hvor det giver bedst mening. Alle fra byråd til FN’s Sikkerhedsråd skal deltage og tage ansvar for vores klode på en meningsfuld måde. Alternativet vil arbejde for, at det økonomisk system, handelsaftaler og indretningen af den finansielle sektor tilgodeser både den økonomiske, sociale og miljømæssige bundlinje. 

Vi lever i en global verden, hvor vi alle er tættere forbundet på tværs af grænser, kulturer og verdensdele end nogensinde før. Derfor er det ikke længere nok for Alternativet, hvis Danmark ”bare” er det bedste land i verden – vi skal også være det bedste land for verden.


GLOBALE VISIONER

Alternativet ønsker en verden, hvor mennesker fødes med lige rettigheder, og har samme muligheder for at leve et liv i værdighed fri fra fattigdom, med demokratiske rettigheder og med adgang til uddannelse og sundhed. Hvis det skal lykkes, kræver det engagement og handling, men også stærke og meningsfulde fællesskaber på tværs a landegrænser. Vi vil arbejde for en verden, hvor alle lande indgår i ligeværdige relationer, hvor vi dyrker fællesskabet og fejrer mangfoldighed på tværs af kulturer og nationaliteter. 

Det globale potentiale for synergi, ved at agere på tværs af politikområder er stor. Udviklingspolitik hænger uløseligt sammen med udenrigs-, forsvars-, handels- og klimapolitik. Danmark skal arbejde for, at alt politik på EU- og nationalt plan understøtter udviklingspolitikken og FN’s 17 bæredygtighedsmål. Ved sammentænkning af politikområder skal hensynet til langsigtet udvikling, bæredygtighed og lighed have forrang. 

Vi har en vision om en verden, hvor udviklingsbistand ikke længere er nødvendig. For at nå den vision skal vi arbejde os væk fra den traditionelle udviklingsbistand, hvor skævvredne magtforhold mellem donorer og modtagere fastholder ulande i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold. Danmarks samarbejdslande skal have ret til selv at vælge deres udviklingsvej og samarbejde skal ske gennem dialog. Udvikling skal sigte efter at sikre levende samfund med egen kontrol over råvarer og med et fair og gennemsigtigt skattesystem. Et grundelement i vores udviklingsarbejde og globale engagement skal være at skabe meningsfulde liv, så det enkelte individ får de bedst mulige rammer at realisere sine drømme indenfor. 

Det er ikke kun gennem målrettet udviklingsbistand, at vi kan og skal adressere og bekæmpe de strukturelle årsager til ulighed såsom ressourceudnyttelse af fattige lande, unfair globale handelsaftaler, en skævridende finanssektor, manglede inddrivelse af skat fra multinationale selskaber og mangel på uddannelse og adgang til sundhed. For styrke den globale omfordeling og arbejdet for øget økonomisk lighed skal Danmark styrke den langsigtede og integrerede udviklings- og humanitære bistand. Den bilaterale udviklingsbistand skal fortsætte til de fattigste udviklingslande inden for områder, hvor vi har særlige ekspertiser at bringe i spil. Danmark har som et af verdens mest lige samfund netop ekspertise, når det kommer til at fremme lighed blandt andet gennem et progressiv skattesystem, demokratiudvikling og en stærkt retsstat. 
Danmark skal aktivt afprøve nye metoder og samarbejdsformer inden for udvikling, uden at gå på kompromis med partnerlandes udviklingsmål. Danske vækst- og eksporthensyn må ikke være styrende parametre for vores udviklingspolitik. Nye aktører som fx innovative entreprenører og civilsamfund skal engageres, mens de klassiske stat-til-stat relationer og ngo-partnerskaber skal udvikles. Danmark skal støtte, udvikle og deltage i internationale fællesskaber og alliancer. Det gælder både græsrodsnetværk, men særligt skal vi arbejde inden for rammerne af FN og dets specialiserede organisationer, og med regionale institutioner, som eksempelvis EU og Den Afrikanske Union. 

Vi er et af verdens rigeste lande, derfor skal vi fortsat være et af verdens mest generøse lande. 

Forslag 

Styrk og fokuser den danske udviklingsindsats 
Bilateral bistand til udvalgte samarbejdslande skal øges igen. Under den nuværende regering er Danmarks udviklingsbistand blevet halveret –af nedskæringer og af allokering til flygtningemodtagelse i Danmark. Danmark skal yde minimum 1% af BNI til humanitær og langsigtet fattigdomsorienteret udviklingsbistand. Alternativet vil arbejde for, at dansk udviklingsbistand kun går til arbejde ude i verden. Danmark skal – som Norge - stoppe med at tage udgifter til flygtningemodtagelse fra udviklingsbistanden og samtidig yde en aktiv indsats i OECD/DAC for at lave om på de regler, der accepterer dette – fremfor at arbejde for endnu mere elastik. 

Vores bilaterale samarbejde skal fokusere på de lande, hvor behovet er størst. Dertil skal vi også prioritere lande, som efterspørger områder, hvor Danmark har særlige kompetencer. Det kan være inden for demokrati, grøn omstilling, lighed og kvinders rettigheder, uddannelse, seksuel og reproduktiv sundhed. Det er vigtigt, at bistanden fokuserer på langsigtede samarbejder og tager udgangspunkt i udviklingslandenes behov frem for vores egne interesser. Lande med de største fattigdomsudfordringer i særligt Afrika skal have højeste prioritet, men det kan også være relevant at forsætte programsamarbejdet og udviklingsbistanden til lande i Mellemøsten, Asien og Latinamerika. 

En stærk civilsamfundsstemme 
Støtten til og fokus på opbygning og udvikling af civilsamfund i udviklingslande skal styrkes for at fremme demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption. Danske civilsamfundsorganisationer skal støttes i deres arbejde med at mobilisere danskere til at engagere sig i udviklingsarbejde og til at oplyse den danske befolkning om udviklingspolitiske spørgsmål. Civilsamfundsorganisationer skal nyde ytringsfrihed og agere uafhængigt at politisk beslutningstagere. Relationen mellem udviklingslande og donorlande skal være ligeværdig og med respekt for, at samarbejdslande og deres befolkninger selv skal bestemme deres udvikling. Vi skal derfor arbejde for at sikre, at beslutninger i udviklingslande træffes på demokratisk vis og med inddragelse af et bredt civilsamfund, hvor alle befolkningsgrupper kommer til orde. En aktiv og demokratisk involvering af civilsamfundet er ekstra vigtigt, når private aktører i stigende grad får betydning for udviklingsindsatserne. Derfor skal vores internationale engagement altid have en stærk civilsamfundskomponent, der kan udfordre, berige og demokratisere vores arbejde. 

Kvinders rettigheder og ligestilling af minoriteter 
Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er ikke kun et mål i sig selv, men et middel til en bedre, mere sikker og retfærdig verden. 

Der er en klar sammenhæng mellem kvinders rettigheder og udvikling af sunde, retfærdige samfund. Danmark skal fastholde en markant prioritering af kvinders rettigheder og lighed mellem kønnene som et klart udviklingsmål og basis for politisk dialog og samarbejde. Vi skal gennem udviklingsindsatser og internationalt samarbejde styrke kvinders rettigheder og bekæmpe vold og diskrimination mod kvinder i en tid hvor kvinders ret til at bestemme over egen krop, adgang til oplysning og prævention, sikker abort, er under angreb i store dele af verden. Aids-epidemien udbredes igen, og især unge kvinder er udsat for smittefare. Samtidig oplever seksuelle minoriteter (LGBT) en stigende stigmatisering og forfølgelse, der inddrages i arbejdet med ligestilling og rettigheder mellem kønnene. 

Danmark har hidtil haft en førerposition på dette felt. Den position skal vi arbejde for at genvinde gennem målrettede indsatser, politisk dialog, og diplomatiske forhandlinger: Vi skal sikre den enkeltes mulighed for at realisere sig selv og leve et meningsfuldt liv i tryghed. Vi skal vægte hensynet til ligestilling i alle vores tiltag samt allokere flere midler til arbejdet med kvinders rettigheder, LGBT-minoriteter og ligestilling. Og vi skal bruge vores politiske stemme i den globale indsats for mangfoldighed, ligestilling og beskyttelse af seksuelle minoriteter – også når det er upopulært.

Menneskeskabte klimaforandringer er den alvorligste udfordring, vi som verdenssamfund står overfor. Vi oplever allerede, at temperaturstigninger medfører flere oversvømmelser, stigende vandstand og lange perioder med tørke. Det er oftest de fattigste lande, som rammes hårdest af klimaforandringer. Klimakrisen medfører desuden alvorlige konflikter om ressourcer og forstærker den globale ulighed. 

Det er ikke muligt at skabe bæredygtig omstilling på det eksisterende systems præmisser. Det kræver en ny måde at tænke økonomi, og en omstilling af måden vi handler, forbruger, udvikler og producerer på. Vi skal stoppe med at sætte lighedstegn mellem vækst og fremgang i vores tilgang til udvikling. 

Klimaforandringer er en global krise, der ikke kender til landegrænser. Vi skal styrke samarbejde mellem stater og andre magtfulde aktører, som kan sikre seriøse og bindende aftaler, der modvirker og minimerer de negative konsekvenser af forandringerne. Vi har en særlig forpligtelse over for udviklingslandene. Vi må ikke efterlade regningen for vores industrialisering og overforbrug til verdens fattigste. Det kræver nye globale svar på, hvordan udvikling og velstand kan sikres på klimaets præmisser i de lande, der ikke har gennemgået samme industrialisering som os. 

Behovet for at skabe balance mellem forbrug af ressourcer og naturens evne til at genoprette sig selv skal indarbejdes i vores udviklings-, udenrigs- og forsvarspolitik. FN’s 17 bæredygtighedsmål skal tænkes ind i alle nationale og internationale politiktiltag. Vi skal støtte udviklingslandene i at gennemføre bæredygtige omstillingsprocesser, der bringer landene på forkant med bæredygtig produktion og den fremmeste grønne teknologi – som en del af opbygningen af deres samfund og økonomier. Dette kræver massive investeringer i uddannelse i bæredygtig produktion i udviklingslandene samt overførelse af grøn teknologi så landenes befolkninger oplever en fremgang og udvikling, der ikke sker på bekostning af klimaet, men heller ikke gør landene sårbare overfor mere velstående landes udnyttelse og virksomheders uansvarlige adfærd. 

Vi skal arbejde for, at internationale handelsaftaler og vores økonomiske systemer indarbejder alle tre bundlinjer - den økonomiske, sociale og den miljømæssige. Internationale klimaforpligtelser og andre internationale aftaler og standarder skal integreres i vores handelspolitikker, så de bidrager til at drive den bæredygtige omstilling frem. Staterne bør gå forrest og sætte den højeste etiske og grønne standard. Konkret er der behov for at skabe langt større kontinuitet mellem de værdier, der er styrende for vores globale engagement samt pensionsselskaber og staters investeringsstrategier. Det er desuden afgørende at arbejde for globale ressourceskatter efter et forureneren-betaler princippet. 

Bæredygtig omstilling er ikke et nulsums-spil. Det globale miljø, naturen og klimaet kan ikke bære, hvis større lighed kun fremmes gennem vækst. Vi skal omfordele klodens ressourcer klogere og mere retfærdigt, og vi skal omstrukturere vores økonomiske system, produktionsmetoder og forbrug, så disse bliver langt mere bæredygtige. 

Forslag 

Grønne ambitioner 
Vi skal arbejde for en global omstilling. Vi skal udfase fossile subsider - direkte og indirekte – på forbrugs- produktions- og udvindingssiden. Vi skal investere massivt i udviklingen af vedvarende energi og energieffektivisering. Vi skal skabe en transportsektor uden drivhusgasser i Europa inden 2040. 

Bæredygtig handelspolitik 
Bæredygtighed skal være et bærende element i samhandelsaftaler mellem stater og mellem virksomheder. Alternativet vil arbejde for at ændre reglerne og prioriteringerne i Verdens Handelsorganisationen (WTO) og i EU så bæredygtighed bliver absolut topprioritet. Vi ønsker en ændring af de nuværende internationale regler i WTO, så det bliver nemmere at stille krav til produkter og tjenesteydelsers sociale- og miljømæssige standarder. Danmark bør også inden for EU-medlemskabet arbejde på, at social- og miljømæssig bæredygtighed bliver prioriteret på niveau med økonomisk vækst, og at bæredygtighed bliver en central komponent i alle EU's handelsaftaler. 

Ansvarlige investeringer 
I Danmark har pensionsselskaber samlet aktiver for 2700 milliarder kroner. Vi vil arbejde for en ændring af reglerne for danske pensionsselskabers investeringer, med henblik på at gøre hensynet til social og miljømæssig bæredygtighed til et krav, på lige fod med kravet om risikospredning og finansielt afkast af investeringerne. Der skal tages hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i de investeringer som Danmarks pensionsselskaber og foreninger og investeringsselskaber laver i fremtiden. Pensionsselskaber bør udvikle og implementere kriterier og vurderingsmetoder, der sikrer at deres investering bidrager til at opfylde klimaftalen fra Paris og FN’s 17 bæredygtighedsmål. Det vil betyde udfasning af investering i klimaskadelig olie, kul og gasudvinding, såsom virksomheder med tjæresand. Det vil også betyde stop for investeringer, der bidrager til skattely, monopoldannelse og forflyttelse af oprindelige folk og krænkelse af basale arbejdstagerettigheder og krænkelse af fundamentale rettigheder.

Et stærkt globalt samarbejde bør hvile på klare principper, rettigheder og standarder som stater forpligter sig til at implementere. Stærke internationale institutioner, normer og love, der kan regulere samspillet mellem stater og institutioner, er afgørende for at styrke den globale sikkerhed og stabilitet. Individuelle og kollektive rettigheder skal være i centrum. Det kræver institutioner, der kan beskytte dem og stærke og velorganiserede civilsamfund, der kan mobilisere og inkludere befolkningerne. 

I dag er vores globale samarbejde på mange måder i krise. Politiske beslutninger underminerer alt for ofte internationale konventioner og vores folkeretlige forpligtelser. De rigeste lande har uforholdsmæssig meget magt i internationale fora, og tilliden til internationale institutioner, der konstant udfordres af det globaliserede finanssystem, er faldende. Samtidig er behovet for stærke fællesskaber større end nogensinde. De udfordringer vi står over for kræver grænseoverskridende samarbejde og løsninger. 

Der er et akut behov for at reformere eksisterende institutioner gennem demokratisering og bedre inklusion af marginaliserede og mindre velstående lande. Samtidig skal vi udvise vilje og mod til at skabe nye innovative fællesskaber, hvor der er behov og energi. Det er vores opgave konstant at fremme et tæt og gennemsigtigt samspil mellem civilsamfund, græsrødder, trossamfund, politiske eliter og de strukturer og organisationer, der indrammer dem. Det giver institutioner og politiske repræsentanter deres legitimitet. Vi skal bringe nye deltagelsesformer ind på de bonede gulve, styrke den sociale aktivisme og skabe rum for civilsamfundsindflydelse. 

Vi skal styrke den demokratiske kultur og demokratisere strukturerne i det europæiske samarbejde. EU skal være mere gennemsigtigt og bevæge sig tættere på borgerne. Medlemsstaterne skal samtidig blive bedre til at give de fælles løsninger en chance, i stedet for kun at tænke til den nærmeste grænse. 

Vi skal også tænke nyt og revidere vores samarbejde i Rigsfællesskabet. Vi vil gerne være en del af et langt mere ligeværdigt fællesskab, men ønsker Grønland og Færøerne at blive uafhængige, skal vi støtte op om det. Sideløbende skal vi støtte op om en bæredygtig udvikling for Nordatlantens oprindelige folk, natur og økonomiske udvikling, og vi skal bidrage bedst muligt til at sikre ansvarlige investeringer i Arktis. 

Sidst, men ikke mindst skal vi styrke den demokratiske kontrol med globale økonomiske institutioner som verdenshandelsorganisationen WTO, den Internationale Valutafond og Verdensbanken. Organisationer, der alle med fordel kunne reformeres så visionen om global bæredygtighed og social lighed sætter rammen for organiseringen af verdensøkonomien i stedet for det nuværende neoliberale systems logikker. 

Det er vigtigt, at der i både vores regionale og multilaterale fællesskaber fortsat er plads til, at lande kan gå foran på vigtige områder og sætte nye standarder for bæredygtig udvikling. 

Fællesskabet skal gøre os frie og lige - hver især og som samfund

Forslag 

Eksperimenterende partnerskaber for udvikling 
Vi vil arbejde for at afprøve nye innovative og eksperimenterende partnerskaber i udviklingssamarbejdet og det internationale samarbejde, der inkluderer private aktører, græsrødder, NGO’er og offentlige aktører. Som foregangsland for bæredygtigt iværksætteri vil vi særligt i vores udviklingsarbejde særligt fokusere på entreprenørskab og iværksætteri. Vi vil eksperimentere med initiativer, der både involverer virksomheder og aktører i Danmark og samarbejdslandene. Projekterne kan indbefatte startkapital, mikrolån, sparring og rådgivning. Samarbejdet skal bygge på følgende principper: 

  • Kommercielle hensyn må ikke få forrang i forhold til udviklingspolitiske målsætninger. 
  • Vi skal tage ansvarlig virksomhedsadfærd meget alvorligt, herunder brud på folkeretten, korruption, miljøskadelig adfærd, arbejdsulykker og skatteunddragelse. 
  • Respekten for menneskerettighederne er et ufravigeligt vilkår. 

Et mere gennemsigtigt og demokratisk EU 
Det europæiske samarbejde skal bringes tættere på borgerne. Den danske regering og Folketinget skal arbejde for, at demokrati og gennemsigtighed kommer højere op på EU’s dagsorden. 

EU’s beslutningsprocesser skal være mere gennemsigtige. Dette gælder især arbejdet i Rådet og Den Europæiske Centralbank, hvor man bl.a. bør live-streame officielle møder, sådan som man gør det i Europa-Parlamentet. Det bør ligeledes gøres mere gennemskueligt for borgerne, civilsamfundet, politikere, virksomheder, hvem der udøver indflydelse på vigtige beslutningstagere i EU’s institutioner. Det nuværende åbenhedsregister bør derfor styrkes, så der kommer en obligatorisk registrering af lobbyaktiviteter, økonomiske støttet og sponsorater i både Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. 

Hvis det europæiske samarbejde skal bringes tættere på borgerne, skal EU-politikken prioriteres højere i Folketinget, da EU-politik har stor indflydelse på mange politikområder. Folketingets Europaudvalgs arbejde skal uddelegeres til andre udvalg. På længere sigt bør Europaudvalget kun varetage institutionelle europæiske spørgsmål, mens resten af sagerne bør henføres til relevante fagudvalg. Folketinget bør sikres større indflydelse på regeringens forhandlingspositioner i Rådet, og regeringen skal respektere, når et flertal i Europaudvalget ønsker, at regeringen skal sikre sig et folketingsflertal bag deres forhandlingsposition i Rådet. 

Det europæiske samarbejde skal demokratiseres yderligere. Blandt andet skal de folkevalgte nationale parlamenter og Europa-Parlamentet have mere indflydelse i EU’s beslutningsprocesser. Vi bør derfor sikre, at initiativretten til fremsættelse af ny lovgivning overgår fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og sørge for, at de nationale parlamenter får større indflydelse på særligt den økonomiske politik. 

Styrkelse af FN som institution 
FN skal være kernen i vores multilaterale bistand og en rettesnor i dansk udenrigs-, forsvars-, udviklings- og handelspolitik. Vi vil arbejde for, at støtten til FN styrkes. FN-baserede processer vil betyde, at hensyn til menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder, klima og de FN’s 17 bæredygtighedsmål styrkes i fremtidige aftaler. 

Vi vil arbejde for, at udformningen og forhandlingerne om internationale aftaler herunder skatteregler, sker i FN regi. Det er vigtigt, at alle lande får indflydelse og bliver hørt. 

Alternativet ønsker at styrke FN og dets organer gennem reformer, der afspejler verden i dag, herunder medlemskab og arbejdsformer i Sikkerhedsrådet, Generalforsamlingen og FN’s tilknyttede organisationer. Alternativet vil arbejde for et mere demokratisk FN. Det involverer en reform af Sikkerhedsrådet, så beslutningerne i højere grad repræsenterer en større del af verdens befolkning. Regionale organisationer som EU og Den Afrikanske Union bør få en samordnende rolle i forhold til FN’s Generalforsamling og FN’s Sikkerhedsråd. Den nuværende sammensætning af permanente medlemmer i Sikkerhedsrådet repræsenter langt fra størstedelen af verdens befolkning, hvor for eksempel Afrika slet ikke er repræsenteret. Vi støtter derfor en demokratisk og gennemsigtig reformproces, der kan sikre et mere tidssvarende Sikkerhedsråd. Ligeledes støtter vi op om en stadig stærkere og mere indflydelsesrig Generalforsamling, der kan agere mere slagkraftigt og samlende for at sikre globalt samarbejde og stabilitet.

Vores fremmeste opgave er at sikre fred, sikkerhed og stabilitet i verden. Det forudsætter uafhængighed af fossile brændstoffer, bekæmpelse af ulighed og et stærkt internationalt samarbejde. 

De sidste 15 års danske militære aktivisme kalder på et akut kursskifte. Danmark skal indsnævre de militære prioriteter og gennem civile, diplomatiske og ikke-voldelige metoder adressere mere grundlæggende årsager til ustabilitet, voldsspiraler, terror og konflikter. 

Danmarks sikkerheds- og forsvarspolitiske tiltag skal bruges som et demokratisk værktøj til at realisere vores overordnede globale målsætninger. Det betyder, at vi skal bruge vores indflydelse og kapacitet til at hjælpe ofre i krig og konflikt, og at vi bør minimere vores konventionelle forsvar til suverænitetshåndhævelse og bruge flere ressourcer på af uddanne forsvaret til fredsbevarende arbejde. 

Ideen om, at vores egen sikkerhed kan vindes gennem militære operationer, har vist sig uholdbar. Terrorbekæmpelse må hverken lede til krænkelse af menneskerettigheder, kompromiser med basale frihedsrettigheder eller opildne til mere vold og konflikt. Vi skal udvise en helhedsorienteret tilgang til sikkerhed. En sådan tilgang bør underbygges af et langt mere strategisk og omfattende humanitært engagement, herunder en styrkelse af vores diplomatiske indsatser og dialog gennem EU, FN og vores bilaterale relationer. Militært bør vi arbejde gennem brede alliancer og udelukkende på et folkeretsligt mandat. Vi skal styrke og dyrke det brede internationale samarbejde gennem koalitioner af principfaste lande, der ikke går på kompromis med den internationale retsarkitektur og vores folkeretslige forpligtelser. 

Vi skal i højere grad orientere os mod resten af Europa og EU-samarbejde i stedet for over Atlanten. Vi skal have et forsvar, der matcher vores beskyttelsesbehov - ikke et forsvar, der er indrettet til en militaristisk aktivistisk kurs. Vi skal aktivt arbejde for global nedrustning, særligt i forhold til masseødelæggelses- og kernevåben og kemisk krigsførelse. International konfliktløsning bør spille en langt mere fremtrædende rolle i vores globale engagement. Et stærkere fokus på det diplomatiske arbejde med involvering af alle aktører herunder civilsamfund, trossamfund, organisationer samt konfliktmæglere, vil bidrage til, at vi arbejder på at løse og forebygge konflikter, før de bryder ud i krig. Vi skal først og fremmest støtte humanitære indsatser, sikre stærke, men afbalancerede, diplomatiske tiltag, deltage i FN-baserede fredsbevarende missioner og understøtte genopbygning i konfliktzoner. 

Forslag 

Alle omkostninger skal med, når vi overvejer krig 
Når Danmark skal overveje, om vi skal gå i krig, skal de forventede omkostninger til genopbygning i indsatsområderne og udgifter til rehabilitering, behandling og støtte til veteraner udregnes og medtages, som grundlag for beslutningen. Dette vil skabe større gennemsigtighed om de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger ved krig frem for, at vi kun forholder os til stykprisen på bomber og timeprisen på fly. 

Desuden vil det i højere grad forpligte partierne bag beslutningen om at gå i krig, til at sikre både gennemopbygning og støtte til danske krigsveteraner Praksissen vil betyde, at vi agerer mere gennemtænkt og nagsigtet, og vil hjælpe med til at nuancere og udbrede vores forståelse af, hvad krig er, og hvad konsekvenserne er for de implicerede parter, civile såvel som militære. 

Alternativet vil kun støtte militære operationer, der hviler på et klart folkeretsligt grundlag
Militære operationer, hvori Danmark deltager og yder militær assistance, skal bero på et klart folkeretsligt grundlag og FN-mandat. Dansk forsvarspolitik skal ikke bruges til at føre illegitime angrebskrige, men bruges til at styrke global stabilitet og den internationale retsarkitektur. Vi vil gøre op med mange års dansk militæraktivisme uden folkeretsligt grundlag, brud på FN-pagten, torturkonventionen og en destruktiv fortolkning af Genevekonventionerne. NATO som forsvarsalliance 

NATO skal tilbage til sit udgangspunkt
Sammenslutningen blev oprettet som en forsvarsalliance, der skulle sikre dens medlemmer fred og mod angreb fra udefrakommende trusler. I de seneste årtier har alliancen dog udviklet sig fra at være en forsvarsalliance til at være en reel angrebsalliance, der har udført en række mislykkede militære interventioner. Derfor skal NATO’s virke tilbagerulles til alene at udgøre en forsvarsalliance med en tydelig opprioritering af den politiske dialog også med ikke-medlemmer. Samtidig vil Alternativet arbejde for, at Danmark i stigende grad lader EU og FN varetage vores sikkerhedspolitiske interesser, frem for den nuværende situation, hvor NATO er den primære aktør. Det indebærer, at vi arbejder for at afskaffe Danmarks EU forsvarsforbehold, så vi kan være med til at præge det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde i en socialt bæredygtig retning. Det tættere europæiske forsvars og sikkerhedssamarbejde skal udgøre fundamentet for en gradvis orientering væk fra NATO og mod EU. I EU-regi vil vi arbejde for, at EU vil vægte konfliktløsning, fredsbevarende og konfliktforebyggende arbejde højt.

Vores verden er i disse år i en historisk ubalance. Krige, katastrofer og klimaforandringer har tvunget mere end 60 millioner mennesker på flugt, og den stigende globale ulighed får mennesker til at migrere i håb om en bedre fremtid for deres børn og børnebørn. Alternativet forholder sig aktivt, konstruktivt og humant til den globale ubalance, og vi ser migration som en uomgængelig del af vores globaliserede tidsalder. 

Global mobilitet – arbejdstageres, flygtninges og migranters bevægelse på tværs af landegrænser – er et vedvarende fænomen. Mennesker har altid været i bevægelse og nye fællesskaber og kulturer er opstået i samspillet mellem mennesker. I stedet for kortsigtede løsninger som grænseværn har vi brug for en helhedsorienteret mobilitetspolitik, der kan regulere, håndtere og støtte menneskers bevægelse på tværs af oceaner og grænser. Vi kan ikke skærme os ud af den nye migrationsvirkelighed. Som et velstående land er det samtidig vores opgave at bidrage til en løsning på disse udfordringer på bedste og mest humane vis. 

De sidste års politiske udvikling vidner om, at en tilbagevenden til nationalstaten som løsning, hverken er ønskelig eller holdbar. Naturligvis findes der ikke nogen snuptagsløsning. 

Vi bør gøre et visionært og modigt forsøg på at tænke den globale mobilitetsudvikling ind i vores langsigtede globale engagement. Vi bør se mobilitet – mennesker i bevægelse – som en politisk udfordring, der kræver modige, kollektive og generøse svar. Alternativets tilgang til mobilitetspolitik, er at støtte den positive og bæredygtige migration, at vende udfordring til ressource og skaberkraft, at hjælpe til med at give potentielle migranter positive alternativer til farlige migrationsruter. Det skal ske samtidig med, at vi sikrer beskyttelse og støtte til de flygtninge, der konventionsmæssigt har ret til det. 

Europa har et historisk, juridisk og medmenneskeligt ansvar for at hjælp de mange mennesker på flugt. Overholdelse af Flygtningekonventionen bør være hjørnestenen i vores politik. Vores asylpolitik bør håndteres af et internationalt forpligtende fællesskab og være rammen, der sikrer, at efterlevelsen af vores internationale forpligtelser sker i praksis. På den lange bane er det afgørende, at vi forstår og adresserer de forhold, der udløser flygtninge- og migrationsstrømme. Vi skal derfor støtte langsigtede indsatser og samarbejdsmodeller, der støtter migrantproducerende lande hen imod en bæredygtig udvikling, så mennesker kan leve et værdigt liv, der hvor de bor. Sunde retssamfund, økonomisk tryghed, udvikling af infrastruktur og beskæftigelse samt adgang til sundhed og uddannelse er også afgørende for at skabe en bæredygtig udvikling og adressere de forhold, der bidrager til migration. 

For at udvikle et langsigtet svar på mobilitetsudfordringen skal vi tage de kortsigtede, protektionistiske briller af. I stedet skal vi satse på kollektive løsninger samtidig med, at vi vægter troen på det enkelte menneskes værdi og skaberkraft højt. 

Forslag 

FN skal overtage staternes asylpolitik 
Flygtningekonventionerne er udviklet og underskrevet i FN og har i mere end 50 år sikret mennesker på flugt fra krig og forfølgelse ret til beskyttelse. Det er på tide, at vi nu endeligt overdrager hele flygtningeområdet til FN i erkendelse af, at enkeltstater ikke kan forvalte opgaven, hver for sig og flygtninge ender som kastebolde mellem stater. Vi foreslår derfor at gøre op med et statsbaseret asylansøgningssystem til fordel for en global omfordelingsmekanisme. 

Herunder foreslår vi: 

  • Hver stat skal tage en kvote af flygtninge fastsat efter BNP, andre socioøkonomiske nøglefaktorer og antallet af flygtninge, de allerede har boende i landet. 
  • Stater forpligter sig til afgive differentierede økonomiske bidrag til FN’s flygtningeorgan. 
  • Midler frigjort fra staternes asylsagsbehandling gives til migrationsforebyggende udviklingsarbejde og konfliktforebyggelse. 
  • Oprettelse af FN hotspots i modtagerlande, hvorfra flygtninge fordeles til andre lande efter kvoteaftalen. 

Fælles EU-løsning på flygtningekrisen 
Vi skal arbejde for en fælles europæisk asyl- og flygtningepolitik gennem EU mens, vi mere langsigtet arbejder for en fælles FN-løsning. Der er behov for et forpligtende europæisk fællesskab, der lever op til vores humanitære forpligtelser. Vi skal på den korte bane have en fair fordelingsnøgle for flygtninge i EU og en sanktionsmekanisme, der sikrer den bliver overholdt. Dette kan ske gennem en revision af Dublin-forordningen, eller et ved at indføre en ny fælles europæisk asylprocedure. 

Danmark skal tage et større ansvar for kvoteflygtninge 
FN opfordrer til, at flere lande tager kvoteflygtninge direkte fra nærområderne, så de ikke begiver sig ud på den farefulde færd over Middelhavet. De sidse år er tusinder druknet i Middelhavet på vej mod Europa. Vi forslår, at Danmark markant øger antallet af kvoteflygtninge med beskyttelsesbehov, der hentes til Danmark direkte fra nærområderne Flygtningene skal gennemgå dansk asylprocedure efter kvoteflygtningeprincippet.


Konkrete forslag og udspil

enandenverden_thumb.png

/ En Anden Verden