Folkesundhed og trivsel er en fælles opgave, fordi sundhed kan være medvirkende til, at vi får et godt liv. I Alternativet anerkender vi, at det er et politisk ansvar at ændre en holdning i samfundet fra et ensidigt kortsigtet fokus på behandling af sygdomme efter en “plaster på såret”-tilgang, til i stedet at fokusere på tidlig forebyggelse og på sundhedsfremme. Vi mener, der skal større fokus på langsigtede løsninger – og på sammenhængen mellem fysisk og mental sundhed.

Vi tror på sundhedsfremme og forebyggelse fra vi bliver født, endda fra før fødslen. Vi vil sikre mulighed for hjælp til det enkelte menneske, efter ønske og behov, til rette tid. Men sundhed er ikke kun vores eget ansvar – det er påvirket og betinget af de samfundsmæssige sammenhænge, vi indgår i. Sundhedsfremme har som udgangspunkt fokus på hele befolkningen i en hverdagslivskontekst og ikke kun på sårbare grupper.

Alternativet vil prioritere forebyggelsen af den mentale mistrivsel – så vi ikke venter med at sætte ind, til vi er syge. Sundhedsfremme-tanken betyder, at vi er nødt til at tænke på tværs af politiske områder. Det betyder, at sundhedsfremme også handler om miljø og klima-udfordringer, det handler om den måde vi opbygger byer og infrastruktur osv. Supercykelstier er et godt eksempel på, at byplanlægning og infrastruktur er sundhedsfremmende og bidrager til vores sundhed. Et andet eksempel er den mad, vi serverer på sygehuse, den måde vi indretter skoler og sygehuse på og morgenmadsordninger for børn og unge i skoler og på ungdomsuddannelser. Dette er måder hvorpå forebyggelse kan imødekomme uligheden i sundhed.

I Alternativet tror vi på, at nudging kan bruges positivt og i højere grad forsøges i samspil med mere konventionelle tiltag. Nudging sigter på at forandre et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster ved at vende bias, rutiner eller vaner. Nudging kan få os til at tage trappen i stedet for elevatoren, og at vælge frugt i stedet for chokolade i supermarkedet. Nudging kan hjælpe mennesker til at træffe bedre og sundere valg, der fremmer sundhed og livskvalitet. I Alternativet ønsker vi at lægge afgifter på det usunde og ingen eller lave afgifter og moms på det sunde.

Forslag

Trivselssamtaler med unge og gratis prævention
Forsøg med gratis prævention og samtaler med unge i alderen 14-24 år om parforhold, trivsel og sex viser, for eksempel i Halsnæs Kommunes projekt ”Ungdomsmodtagelsen”, at man på kort tid har oplevet markant færre aborter. Alternativet foreslår, at hver region har en sundhedsplejerske og en jordemoder, der sammen gennemfører trivselssamtaler med unge. Vi har i Danmark en specialuddannelse i sundhedsfremme og forebyggelse specifikt rettet mod børn og unge i form af sundhedsplejersker. Det vil være meningsfuldt at fortsætte kontakten til unge op gennem ungdomsuddannelserne og senere. Aktuel forskning viser nemlig, at jo ældre de unge bliver, jo flere trivselsproblemer opstår der - og her har sundhedsplejersker kompetencer til at gå ind. Det samme har jordemoderen, som desuden har mulighed for at bidrage med den gynækologiske del i form af adgang til at udskrive recepter og til at oplægge spiral i samarbejde med speciallæge.

Bæredygtige måltider i offentlige køkkener
Økologi i offentlige måltider er en gevinst både for sundheden og miljøet. Økologien sikrer mad uden pesticider og med færre tilsætningsstoffer. Alternativet ønsker fokus på gode måltider, hvor man øger grøntsagsmængden og skærer ned på kødet – og finder løsninger, der kan reducere madspild. Alt sammen faktorer, der bidrager til bæredygtige måltider. Økologi kan være løftestang for kvalitetsudvikling af sunde offentlige måltider og samtidig styrke miljøet, klimaet og den grønne vækst. Mange offentlige køkkener er allerede gået i gang med økologiomlægning. Økologisk omlægning af de offentlige køkkener er en gevinst for både den grønne omlægning og for sundheden. Alternativet ønsker støtte til køkkener, der indfører økologi og vi ønsker fokus på økologiske måltider i undervisningen for eksempel på erhvervsuddannelserne.

Gratis tandlæge – forebyggende grundpakke til alle
Gennem de senere årtier er der kommet fokus på den store sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed. Den fysiske sundhed omhandler blandt andet din krops helbred, funktionalitet og fravær af sygdomme, hvoraf dine tænders sundhed også indgår. Et hullet tandsæt og dårlig vedligeholdelse af tænder har ikke blot kosmetisk og social betydning. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden. I 2015 blev verdenskonferencen inden for mund- og tandsygdomme afholdt i Japan, og WHO udformede efterfølgende en række klare anbefalinger til, hvordan landes sundhedsmyndigheder kunne få større fokus på vigtigheden af og måder til at forebygge og behandle mund- og tandsygdomme. I Alternativet vil vi at tilbyde alle borgere en gratis forebyggende tandlægegrundpakke. Den skal bestå af forebyggende undersøgelser, røntgen, tandrens og fyldning.

Vi tror på, at sundhed er individuelt, fordi vi allesammen er forskellige, og fordi det kræver motivation og meningsfuldhed at passe på sig selv. Derfor mener vi, at en standardiseret tilgang skal erstattes af en tilgang, hvor sundhedsvæsnet samarbejder med individet. En tilgang, hvor det hele menneske skal ses i enhver behandling og ethvert møde med det offentlige sundhedssystem – også borgerens sociale situation, hvis sundhedsproblemerne for eksempel er relateret til ensomhed.

Nuancering er vigtig - man er ikke enten sund eller syg. Det kræver bred tværfaglighed, der tager hånd om både det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle, for at arbejde med den enkeltes motivation til egen sundhed. Sundhed er ikke nødvendigvis et mål i sig selv for alle, men det er et mål, at vi alle har en meningsfuld tilværelse, der giver lyst til at passe på sig selv.

Vi tror på, at vi som mennesker føler motivation, når vi ser muligheden for kontrol over vores eget liv, og vi selv har mulighed for at handle. Dårlig samvittighed, stigmatisering og tabuisering fører ikke til sundhed, men gør det ofte vanskeligt at tage hånd om sin egen sundhed.

Medinddragelse, patientuddannelse og at sætte patientens viden om sig selv og egne ressourcer i spil – er en måde hvorpå individet vil føle et stort ansvar for egen sundhed og behandling. Vi tror på, at også omsorg, medmenneskelighed og empati kan have en helbredende effekt. Og at individet har en evne til selvhelbredelse og at der skal gives plads til dette.

Alternativet ønsker, at sætte borgeren i centrum også i forbindelse med sundhedsdata, rettigheder og adgang til egne data.

Vi vil skabe fremtidens sundhedssystem med respekt for individets rettigheder. Direktøren og den ufaglærte får samme lige adgang til behandling, der tager deres livssituationer i betragtning. Vi vil skabe fremtidens sundhedssystem ved at lade patienternes behov og selvbestemmelse lede vejen.

Forslag

Brugerinddragende hospitaler
Det er veldokumenteret i Danmark og i udlandet, at patientinddragelse kan styrke kvaliteten i sundhedsvæsenet, skabe øget livskvalitet hos patienterne, øge patienttilfredsheden og medvirke til bedre behandlingsresultater og patientsikkerhed. I Alternativet ønsker vi, at patienter i højere grad inddrages i beslutningerne om deres forløb og behandling. Med inspiration fra Det brugerinddragende hospital på Århus Universitetshospital ønsker Alternativet at brugerinddragende metoder implementeres på danske hospitaler. Århus Universitetshospital har arbejdet med systematisk på 18 afdelinger med at involvere deres patienter i beslutningstagning og tilrettelæggelse af deres forløb. På det psykiatriske område ønsker Alternativet fokus på metoden brugerstyrede senge, der bør tages fra satspuljeforsøg til landsdækkende initiativ.

Det psykiatriske testamente
I Alternativet ønsker vi, at brugere af psykiatrien bevarer deres integritet, så de har medbestemmelse i forhold til den behandling de ønsker, og ikke ønsker. En måde at sikre dette, er ved at give psykiatribrugere mulighed for at udarbejde et såkaldt psykiatrisk testamente. Et psykiatrisk testamente anbefales af blandt andre Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP). Det udformes, når man i juridisk forstand er ved ”sin fornufts fulde brug” (fornuftshabil). I det psykiatriske testamente kan man blandt andet tilkendegive, hvis man ikke ønsker at blive udsat for frihedsberøvelse og eventuel tvangsbehandling eller om man ønsker medicinfri behandling.

Udgående stuegang og retten til hjemmeindlæggelse
Sundhedssystemet har gjort erfaringer med tidlige hjemmeophold. Familier til indlagte spædbørn, har for eksempel fået lov til at tage en mindre akut del af indlæggelsen i eget hjem. Sundhedspersonalet ”går stuegang” via hjemmebesøg på aftalte tidspunkter i ugen, og hospitalspersonalet hjælper med overgangen fra indlæggelse til samarbejdet med den kommunale forvaltning. Disse ordninger er set på Hvidovre Hospital og der er lignende modeller rundt om i landet. En sådan ordning giver mulighed for at være sammen som familie i eget hjem i trygge og vante omgivelser, det understøtter en glidende overgang fra hospitalsindlæggelse til at være selvhjulpet, og så hjælper det med at bygge bro mellem sektorer, mellem region og kommune, så der tages udgangspunkt i borgeren fremfor i systemer og sektorer. I Alternativet mener vi, at der er et stort potentiale for yderliggere udbredelse af udgående stuegang og tidlige hjemmeophold.​

Vi vil skabe fremtidens sundhedssystem ud fra en forståelse af, at sundhedsmedarbejderne er vores største og mest vedvarende aktiv. Vi tror på, at motivation og arbejdsglæde opstår ved tillid til medarbejdernes faglighed og tillid til, at medarbejderne har valgt deres sundhedsarbejde, fordi de brænder for det og ønsker at skabe positive forandringer for mennesker. Vi ønsker motiverede medarbejdere med høj arbejdsglæde, og det kræver at vi politisk skaber de rette rammer.

Vi har stor tillid til medarbejdere og lederes evner og faglighed, men konstante forandringer af procedurer og arbejdsgange og et overmål af bureaukrati, dokumentation og kontrol stjæler tid fra den sundhedsfaglige kerneopgave og truer arbejdsglæden og den faglige stolthed hos sundhedspersonalet. Derfor ønsker vi at tilbyde livslang læring og attraktive rotationsstillinger, der fremmer fokus på medarbejdernes faglighed.

Tidligere var fysisk nedslidning hovedårsagen til sygemeldinger i sundhedsvæsenet. I dag er en af hovedårsagerne stress, som især forårsages af løbende ændringer og omstruktureringer samt underbemanding.

Vi ønsker et opgør med 0-fejlskulturen - hvis man tør fejle, tør man også udvikle. 0-fejlskulturen fører til øget dokumentation og standardiserede tilgange. I stedet skal vi turde se på det enkelte menneske og vælge en hensigtsmæssig tilgang ud fra det. Vi vil arbejde for at give sundhedsmedarbejderne mere frihed og selvbestemmelse til at udføre kerneopgaver frem for at være underlagt uoverskuelige krav om dokumentation og kontrol. Det kræver et trygt miljø med plads til ærlighed. Vi ønsker at få fjernet al unødig dokumentation og registrering, for eksempel dobbeltdokumentation og dobbeltregistrering.

Vi mener, at der skal være respekt for alle faggrupper, og at der skabes et ligeværdigt samarbejde mellem alle faggrupper omkring borgeren, for eksempel ved at bruge samarbejdende og tværgående teams med fælles mål til borgerens bedste. Dette er betinget af god ledelse. Vi tror på at attraktive arbejdspladser indeholder attraktive løsninger som tilgodeser personalets hele liv, herunder muligheden for fleksible arbejdstider.

Vi vil arbejde for, at vi med dette fokus kan få færre syge, indlæggelser, genindlæggelser og give borgerne og medarbejderne højere livskvalitet og tryghed.

Forslag

Flytte fokus fra kontrol til sundhedsfaglig meningsfuldhed
Mere effektivisering, mere kontrol og mindre tid til menneskelig kontakt. Sådan oplever mange borgere det offentlige sundhedssystem. Det har derfor længe været på den politiske dagsorden, at der skal mere tillid til det sundhedsfaglige personales faglighed og mindre fokus på dokumentation og kontrol. Og der skal flyttes ressourcer fra kontrol til behandling. Alternativet ønsker at indføre processer, der skaber større mening i fagpersonalets arbejde for eksempel ved at indføre mål, der fokuserer på at skabe livskvalitet for patienterne.

Fokus på det hele menneskes helbred på tværs af medarbejdergrupper
Vi ønsker systematisk og konsekvent inddragelse af patienter i behandlingsforløb på tværs af sektorer. Med den øgede specialisering og etableringen af større specialiserede hospitaler får patienterne længere til hospitalerne. Derfor bliver behovet for både akutte, ambulante og rehabiliterende funktioner i det nære miljø større. Det kræver etablering af tværfaglige og tværsektorielle enheder, som kan løfte disse opgaver i samarbejde mellem hjemmepleje, hospital og praksissektoren. Enhederne skal være fleksible, og deres funktion, organisering og kapacitet skal tilpasses til de lokale forhold. Det kan for eksempel være i form af et sundhedshuse. Vi ønsker fokus på det hele enkelte menneskes helbred og på det samlede behandlingsforløb - helheden. Dette kan ske ved individuelle forløbsplaner til alle patienter, inddragelse af – og støtte til – pårørende og tværfaglige forløbskoordinatorer.

For at skabe et samfund, der understøtter helhed og helbred på både fysiske og mentale parametre, skal den politiske styring reformeres. I dag vi har et system, hvor borgeren indgår i et kundeforhold; et system, der er kendetegnet ved fokus på produktion, effektiviseringer, Lean og stram økonomistyring. Vi tager kritisk stilling til, hvordan vores sundhedsvæsen skal styres. Den politiske kultur og fortolkningen af politisk ansvar skaber styrings- og organisationskulturer, der fokuserer snævert på sygdomssymptomer, diagnoser og behandling. Det understøtter et meget ensidigt fokus på behandling med medicin.

Vi anerkender at økonomi spiller en væsentlig rolle i sundhedsvæsenet, men vi vil gerne arbejde med nye mere dialogbaserede måder at styre og lede på, og med måder at fordele økonomien i et samspil mellem kommuner, regioner og borgere.

Økonomisk styring skal ske på baggrund af den værdi, det skaber for det enkelte menneske. Ressourcer skal flyttes fra kontrol og dokumentationskrav til bedre normeringer, så der er tid til og mulighed for at skabe en relation til det enkelte menneske og tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og behov.

Prioritering finder i dag sted - men i det skjulte. Prioritering er en del af den sundhedspolitiske dagsorden, og vi ønsker en større gennemsigtighed omkring hvilke principper der prioriteres efter. Vi ønsker en debat om hvilke værdier og hvilken etik, der skal ligge bag udvælgelsen af disse prioriteringsprincipper, både når det angår ny teknologi og ny medicin. På grund af industriens monopollignende vilkår er der frihed til at fastsætte priserne på medicin. Det er ikke alene urimeligt over for borgerne, men de eksploderende medicinpriser modarbejder også vores mål om at fremme vores sundhed. I Alternativet finder vi det centralt, at de skattekroner, vi betaler til medicinsk forskning, skal bruges til at fremme folkesundheden. Vi ønsker et sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang til behandling og hvor medicin er til at betale for alle. Vi vil skabe gennemsigtighed i forhold til forskningsmidler og medicinudvikling.

Vi tror på, at specialisering er nødvendig, fordi det styrker de faglige miljøer og vidensdeling mellem lægerne. Men med specialiseringen samles behandling på færre enheder og udfordrer derfor både tilgængelighed og sammenhæng. Bagsiden er, at afstanden til de enkelte behandlingssteder bliver større, og de enkelte behandlingssteder har ekspertviden på afgrænsede områder. Derfor skal fokus på tværfaglighed prioriteres og teams skal samles omkring den enkelte patient på tværs af siloer og sektorer. Specialiseringen kræver helhedsorientering og nedbrydning af siloer. Ekspertiser skal i højere grad samles om patienten, frem for at patienten selv skal opsøge mange specialer for at få dækket sit behandlingsbehov. Det kan betyde, at behandlingen skal hjem til patienten, frem for at foregå på et sygehus.

Forslag

Større gennemsigtighed i forhold til prioriteringer
Prioritering er en del af den sundhedspolitiske dagsorden, og vi ønsker en større gennemsigtighed omkring hvilke principper der prioriteres efter. Et dansk prioriteringsinstitut kan bidrage med information og beslutningsstøtte til politikere og sundhedsmyndigheder. Alternativet ønsker, at et prioriteringsinstitut bør bestå af både borgere, forskere og fagfolk for at sikre, at prioriteringsopgaven dels er forankret i fagspecifik viden, dels at den er demokratisk og etisk. Et prioriteringsinstitut vil samlet set medvirke til, at borgerne får mere lige adgang til sundhed, ligesom det vil betyde, at der i modsætning til i dag kommer til at ligge en demokratisk, gennemsigtig og fagligt funderet prioritering til grund for de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsenet. Vi ønsker, at et professionelt og uafhængigt prioriteringsinstitut træffer sådanne valg, frem for, at det sker tilfældigt.

Fælles økonomi og personale – med udgangspunkt i det enkelte menneske
Et af de allerstørste problemer i sundhedsvæsenet er, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng, fordi hospitaler og kommuner ikke samarbejder om ansvaret for behandlingen. Mange patienter har i dag komplekse sygdoms- og behandlingsforløb. Mange har kroniske sygdomme – ofte med flere sideløbende diagnoser og behandlingsforløb. De typiske behandlingsforløb går på tværs af flere hospitalsafdelinger, kommunale tilbud og almen praksis – og forskellige økonomiske kasser. De komplekse forløb involverer mange møder med sygehusvæsenet på tværs af sektorer med kontroller på ambulatorier, besøg af hjemmesygeplejerske og genoptræningsforløb med terapeuter. Alternativet ønsker, at der gøres forsøg med at skabe fælles finansiering og kapacitetsplanlægning mellem samtlige aktører i sundhedsvæsenet. I praksis kan det finde sted som akutfunktioner, forløbskoordination, psykiatrihuse og sundhedshuse.
 

National strategi for tværfaglighed i sundhedssystemet, i sundhedsuddannelserne og mellem sektorer.
Styring og ledelse er en vigtig komponent for at skabe det samarbejde på tværs af fag og sektorer, der er afgørende for at kunne yde en målrettet, effektiv, involverende patientcentreret behandling. Flere undersøgelser af tværfaglighed peger på, at det skaber bedre patientforløb og kortere indlæggelsestid. Den enkeltes helbred er eksempelvis ikke kun afhængig af sundhedssektoren, men af sociale forhold, trivsel, og forløb og livsprocesser både op til og efter en behandling i sundhedsvæsnet. Derfor ønsker Alternativet, at der udvikles en national strategi for tværfaglighed i sundhedssystemet - mellem sundhedssystemet og andre relevante sektorer såsom kommunale forvaltninger. Strategien skal kortlægge og bidrage med konkrete forslag til, hvordan samarbejdet og tværfagligheden kan styrkes organisatorisk, politisk (også uddannelsespolitisk) og ledelsesmæssigt.

Vores sundhedsvæsen er funderet i den vestlige kulturs evidensbaserede praksis, som har fejret store succeser, resulteret i udryddelsen af talrige sygdomme og fostret stærke behandlingsformer og forbløffende kirurgiske indgreb. Alternativet mener dog, at denne praksis bør komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, der findes inden for andre sundhedsparadigmer.

67 pct af danskerne mener, at sundhedsvæsnet bør være mere åbent over for at tale med patienter om komplementær behandling. Kiropraktik og akupunktur er eksempler på komplementære behandlingsformer, der har opnået en etableret plads i sundhedssystemet, og Alternativet ønsker at udforske mulighederne for andre komplementære behandlingsformer samt at styrke forskningen på området. Alternativet ønsker større fokus på medicinfri behandlingsmetoder – også i kombination med mere konventionelle metoder. I Alternativet mener vi derfor, at der i højere grad skal ske en kobling mellem den komplementære og den traditionelle behandling i vores sundhedsvæsen. Derfor mener vi også, at undervisningen i det komplementære område bør indgå i de sundhedsfaglige uddannelser.

Det er Alternativets ambition at undersøge, hvordan forskellige former for komplementære og medicinfri metoder kan forbedre det offentlige sundhedsvæsen i forhold til sygdomsbehandling og forebyggelse. Dette kan fx indbefatte fokus på helbredende sygehusarkitektur og naturterapi. Det indbefatter også styrket forskning og uddannelse og systematisk indsamling af internationale forskningsresultater til gavn for både sundhedssektoren og patienterne.

Forslag

Etablering af forskningscenter for komplementære sundhedsformer
I Alternativet ønsker vi at gøre sundhedsvæsenet endnu bedre. Det drejer sig ikke om at være for eller imod komplementær behandling – men at undersøge alle muligheder i et helhedsperspektiv. Alternativet ønsker derfor at styrke fokus på den komplementære ikke-medicinske behandling, ved at etablere et forskningscenter for komplementær behandling, der kan bygge bro, så det komplementære felt bliver en meget større del af vores samlede sundhedsvæsen. Forskningscenteret skal være uafhængigt at politiske og økonomiske interesser – det skal derfor hverken fremme eller modarbejde den komplementære behandling, men skal skabe forudsætningerne for et mere integreret sundhedssystem, med en flerdimensionel forståelse af kroppen, sundhed og sygdom med forskellige forståelsesrammer for sundhedsfremme, sygepleje og helbredelse. Derudover skal der være fokus på evidenstypologier; hvordan man kan måle evidens på det komplementære felt.

Psykiatrihuse med nedtrapningsklinikker
Alternativet foreslår, at der i hver region oprettes flere mindre psykiatrihuse, hvor kommunale og regionale tilbud samles. Borgere med en psykisk lidelse har ofte svært ved at navigere i det sektoropdelte psykiatriområde og vide, hvor man skal henvende sig for hjælp. Psykiatrihusene skal være tættere på borgerne og er inspireret af blandt andet Psykiatriens hus i Region Midtjylland. Husene skal i højere grad tilbyde medicinfri tilbud og skal råde over et mindre antal døgnpladser, hvor borgeren midlertidigt kan få en seng at sove i. I Alternativet ønsker vi at balancere forbruget af medicin. Det er for os ikke et spørgsmål om enten eller, men ønsket om en mere nuanceret tilgang til forbruget af medicin. Én tilgang hertil er oprettelsen af medicinfrie tilbud som komplementære muligheder i psykiatrien.

De komplementære metoder skal indgå i offentlige uddannelser
For at skabe en bedre kobling mellem den komplementære og den traditionelle behandling i vores sundhedsvæsen mener vi, at undervisningen i det komplementære område bør indgå i de sundhedsfaglige uddannelser. 2/3 af de palliative teams, palliative enheder og hospices i Danmark, der står for den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdomme tilbyder komplementære behandlingsformer såsom musikterapi, mindfulness, akupunktur og zoneterapi. De tilbyder desuden også massage, spa, kraniosakralterapi, afspænding og visualisering. Det er primært de sundhedsprofessionelle i organisationerne, der har udvidet deres kompetenceområde, og som derfor udøver den.
Alternativet ønsker, at der oprettes offentlige uddannelser, så de alternative behandlere kan opnå de samme vilkår som øvrige behandlere og sundhedsmedarbejdere.

I de senere år er der kommet øget fokus på mental sundhed og trivsel. Stress og mistrivsel er en folkesygdom, der i stigende grad plager os, og flere og flere oplever korte eller længere perioder med depression og angst. Det vidner om, at løsningerne ikke blot ligger hos den enkelte, men også i den måde vi indretter vores samfund på.

Traditionelt har dansk sundhedspolitik og sundhedsvæsen primært været fokuseret på diagnostik og behandling af sygdomme frem for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Mental sundhed har primært været opfattet som et spørgsmål om at behandle psykiske sygdomme inden for psykiatrien. Samtidigt har vi indrettet et sundhedssystem, der primært fokuserer på behandling af sygdom – og hvor vi derfor sætter alt for sent ind. I Alternativet ønsker vi at gøre op med denne traditionelle tankegang. Vi ønsker, at alle sygehuse skal have tilknyttede psykologer til syge og pårørende, der har traumatiske oplevelser i forbindelse med sygdom og død. Og vi ønsker adgang til psykologhjælp og terapeutiske forløb – også som forebyggelse af mental mistrivsel. Mental trivsel betyder noget både for den enkeltes livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdomme. Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 % af alle tilkendte førtidspensioner.

Forskning viser, at følelsen af meningsfuldhed er den vigtigste af de faktorer, der er afgørende for vores sundhed og mentale trivsel. Den er den motiverende faktor og drivkraften i livet. Det at have noget at stå op til om morgenen, at føle sig som en del af noget større, en del af et fællesskab, og at føle at man bidrager positivt til noget eller nogen, at have sat sig et mål eller en udfordring er med til at øge følelsen af meningsfuldhed.

Derfor kan civilsamfundet også spille en endnu vigtigere rolle i forhold til vores mentale trivsel. Vi ser et stort potentiale i, at civilsamfundet i langt højere grad inddrages – og medvirker til at skabe mening i vores dagligdag og i vores liv.

Forslag

Styrke børns sociale færdigheder i skolerne - alle børn skal trives
Der er flere og flere børn og unge, der ikke trives socialt. En af de nye ting, der er sket i vores børns liv, er at de er de nye superbrugere af sociale medier. De tilbringer rigtigt meget tid her, og de skal prøve sig frem i forhold til den sociale kontakt, de har. De øver sig ved at være online sammen med deres jævnaldrende kammerater, når de danner fællesskaber og kontinuerligt forhandler reglerne for, hvornår man er en del af fællesskabet, og hvornår man er udenfor. De tester også grænserne for, hvordan man kan kommunikere online, men af og til kommer de til at overskride både egne og andres grænser. Børns brug af sociale medier kan føre til uheldige situationer og mistrivsel. Vi mener, at der er brug for at træne børnene og styrke deres sociale færdigheder og relationskompetencer, ikke mindst i forhold til de sociale medier. Det kan være med til at forebygge social og psykisk mistrivsel. Dette kan med fordel foregå i folkeskolen.

National strategi for mental trivsel – og herunder plan for børn og unge
Antallet af henvisninger til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er steget med 50 procent siden 2009. Et internationalt studie fra marts 2016 viser, at antallet af danske børn og unge, der får udskrevet antidepressiv medicin, er steget med 60 procent de seneste syv år. Alternativet mener, at der skal sættes ind før mistrivsel udvikler sig til psykiske lidelser.
Derfor ønsker vi en plan for mental sundhedsfremme – herunder en specifik plan for børn og unge. Mental sundhedsfremme handler om at fremme mulighederne for at styrke vores evne til at holde os sunde. Forskningen peger på, at hvad der styrker vores mentale sundhed: tætte relationer til familie og venner, at hjælpe andre, at engagere sig i aktiviteter og føle sig som del af et fællesskab.

Natur og kultur på recept
Vi har aldrig set så mange tilfælde af stress og mistrivsel som nu. Alligevel er den behandling, man får tilbudt fra det offentlige meget varieret alt efter, hvor i landet man bor, og mange steder mangler den helt. I Alternativet vil vi ændre på dette. Vi ønsker at nedbringe antallet af mennesker med stress og mistrivsel – ikke mindst blandt børn og unge. Vi ønsker, at nye metoder inddrages til dette. For eksempel ønsker vi, at naturen som standard skal inddrages i behandlingstilbud til stressramte og mennesker, der mistrives. Kulturen kan også med fordel inddrages, for eksempel ved metoder som narrativ medicin i form af skriveværksteder, som kan flytte fokus væk fra kaos og sygdom. Det er dokumenterbart, at naturen og kulturen kan gøre mennesker raske viser. Kultur på recept er anvendt i Nyborg, hvor de sender mennesker med stress og angst på ti-ugersforløb. Ophold i og ved naturen kan reducere symptomer på stress, depression og angst og medføre bedre humør og mere tilfredshed.