Dyrevelfærd

Vision for dyrevelfærdIkon for dyrevelfærd

Danmark ses af mange som et landbrugsland, hvilket vi historisk og arealmæssigt er. Til gengæld er der i dag kun godt 60.000 mennesker, der arbejder i landbruget, og omsætningen i landbruget alene udgør ikke en væsentlig del af Danmarks BNP. Husdyrene fylder meget i den danske landbrugsproduktion. Vi har en stor produktion af kød til eksport og er fx også een af verdens førende producenter af minkpels. 80% af vores landbrugsareal bruges til at producere foder til disse husdyr. Desuden fodres dyrene med fisk fra akvakultur og importeret soja.

Men hvordan er så dyrevelfærden i denne enorme produktion? Sammenlignet med andre landes lignende industrielle produktioner af kød og minkpels er dyrevelfærden nok i den bedre ende af skalaen, fordi vi trods alt har kontrolregler, der overvejende overholdes samt en vis håndhævelse over for de landmænd, der ikke overholder reglerne. Dyreværnsloven skaber en detaljeret ramme omkring området, og der er taget præcise skridt i den rigtige retning på en lang række områder gennem de sidste mange år, fx er der kommet konkrete krav til foldstørrelser, fodersammensætning, udearealer, slagtemetoder, dyrlægebesøg, medicinering og flokregulering.

Men dyrevelfærden har fået en mærkelig skæv fokus. Sammenligner man det frie dyreliv i naturen med husdyrenes liv, så er der i dyreværnsloven og hele forståelsen af dyrevelfærd en overdreven fokus på at skabe gode forhold, når dyrene skal slagtes men langt mindre fokus på det gode liv for dyrene i de måneder eller år, de lever i den danske husdyrproduktions rammer.

Løfter man blikket og ser med mere etiske briller på dyrevelfærden, så er det på mange måder en problematisk tilgang, vi har til vore husdyr. Dyrene er produktionsenheder, og fokus i dyrevelfærden er overvejende på at sikre, at dyrene er i optimal foderstand, lever længe nok til de skal slagtes og ikke bliver syge undervejs. Egentlig trivsel i forståelsen “et respektfuldt liv” for dyrene nærmer man sig kun i visse mindre produktioner - fx nogle af de økologiske - samt for kæledyrene. Dyreværnsloven beskriver ret præcist, hvordan dyr skal slås ihjel uden at lide, men der mangler regler, som sikrer, at de ikke lever et lidelsesfuldt liv.

Der er behov for, at vi gentænker vores forhold til vore dyr. Måden, vi holder dyr på, siger en del om det etiske niveau i vores kultur, og for millioner af dyr i Danmark lever niveauet ikke op til danskernes etiske niveau. Rigtig mange dyr i Danmark behandles med manglende respekt og meget lidt empati. Vores forhold til dyr er præget af dobbeltmoral og inkonsistens: grise er mere intelligente end hunde - alligevel er det hunde, vi har i stuen og grise på gaflen. Alligevel byder vi grise kastration uden bedøvelse og halekupering og kummerlige liv i bure - forhold vi i Danmark ikke ville acceptere for hunde.

Alternativet ønsker at igangsætte en grundlæggende folkelig, faglig og etisk debat om dyrevelfærd i Danmark. Som producent af millioner af dyr til kød, mælk, æg og pels har vi en særlig forpligtelse til at gå forrest i retning af en respektfuld omgang med dyr. Vi anser ikke dyrehold i sig selv for at være uetisk, men der er behov for, at vi tager den maskinelle tilgang til vore husdyr som rene produktionsenheder op til overvejelse. Vi skal væk fra forståelsen af god dyrevelfærd som lav dødelighed og lav sygdomsfrekvens og hen til en empatisk helhedsforståelse af dyrene som individer, der har en naturlig adfærd og langt højere grad af følelser, som vi har et ansvar for at behandle i forhold til den forståelse.

I 2012 vedtog en række anerkendte neuroeksperter Cambridge-deklarationen om bevidsthed (The Cambridge Declaration on Consciousness, 7. juli 2012). Her anerkender man, at en række undersøgelser viser, at følelser ikke forudsætter tilstedeværelsen af neocortex, altså frontallappen, som er særlig for højerestående pattedyr. Selv mere primitive dyr end vi tidligere har antaget, kan altså have følelser og er måske i besiddelse af en større bevidsthed. Den indsigt kalder på etiske overvejelser om, hvorvidt vi bør justere på måden, vi behandler vore dyr i det danske samfund.

For Alternativet er det indlysende, at alt for mange af landbrugets husdyr lever et liv, der er meget langt fra deres naturlige adfærd. At de lever et stresset og uværdigt liv indtil de bliver slagtet. Alternativet ønsker en gennemgribende reform af måden vi holder og omgås dyr på, så fokus flyttes til at skabe respektfulde liv med trivsel og naturlig adfærd for alle dyr.

Forslag

Svineproduktion
Alternativet ønsker en 100% økologisk svineproduktion senest i 2040, hvor grisenes naturlige adfærd kan få plads. Grise skal leve et ustresset liv med plads og luft og jord at rode i, og de skal beholde deres krølle på halen. På vej til en fuld økologisk svineproduktion vil vi arbejde for:

  • Ingen kastration af grise uden bedøvelse og ultimativt ingen kastration.
  • Fravænning tidligst 7-12 uger efter faring for at sikre en naturlig overgang til fast føde og væk fra smågriselivet. Dette fjerner desuden næsten behovet for tilsætning af zink og antibiotika imod smågrise-diarré.
  • Der må ikke sættes ring i trynen på søer.
  • Smågrise må ikke slås ihjel efter faring pga. ringe størrelse
  • Transporter af levende dyr over 4-6 timer skal ikke være tilladt.
  • Barriere i økologireglerne fjernes, så der er mulighed for faring i stald med min. 10 m2 gulvareal pr. so med smågrise

Malkekvæg
Kalven tages fra koen indenfor et døgn, men det er ikke nødvendigt. Der findes kvægavlere, der lader kalven gå med koen i fire måneder - det kan lade sig gøre. Vi mener, det skal gennemføres for alt malkekvæg over en overgangsperiode.

Dyr til naturpleje
Naturarealer, der ønskes vedvarende lysåbne, kan med fordel afgræsses af græssere som kvæg, geder, heste, bison osv. Mange græsningsaftaler har i dag for mange dyr pr. hektar, fordi fokus er på kødproduktion. Især på statens arealer bør fokus i stedet være på at skabe høj biodiversitet, hvilket betyder, at der typisk skal være et lavere antal dyr på naturarealerne, så dyrene kan holdes i fuld foderstand om vinteren uden regelmæssig tilskudsfodring. Når antallet af dyr pr. hektar nedsættes, bliver risikoen for sultsituationer mindre. Dyrene skal overvåges og kun tilskudsfodres, hvis foderstanden nærmer sig unormalt lav. Alternativet ønsker at gennemføre denne type af græsningsordninger på alle statens arealer samt desuden hjælpe dem på vej på private arealer.


Landbruget udgør en stærk magtfaktor i Danmark, og det er nok hovedforklaringen på denne omvendte fokus i dyrevelfærden. Der er en række indlysende problemer, som fortsat ikke er løst eller ikke engang adresseret. Fx halekuperes næsten alle svin i de konventionelle besætninger, på trods af, at det udtrykkeligt står i loven, at det er ulovligt (med få undtagelser). Kastration sker systematisk og uden bedøvelse. Unge høns (hønniker) er ikke reguleret mht. plads eller andre vigtige parametre, og kvæg tages fra moderdyret efter få dage, for at sikre mælkeproduktionen. Smågrise fravænnes soen alt for tidligt, og mere end 40.000 dyr transporteres dagligt tæt stuvet sammen i dagelange transporter. Rovdyr holdes i små bure, der ikke giver mulighed for naturlig adfærd.

En bedre dyrevelfærd går hånd i hånd med nogle af løsningerne på klimakrisen. For vores fødevareproduktion står for ca. ¼ af vores klimabelastning, og det er kødproduktionen, der står for det meste af denne fjerdedel. Ifølge Parisaftalen skal også ikke-kvotesektoren levere klimagasreduktioner, og landbruget bliver nødt til at skrue ned for kødproduktionen og op for planteproduktionen, hvis klimamålene skal kunne nås. Vi kan altså nå klimamål ved at skære drastisk ned for kødproduktionen, hvilket samtidig lader større arealer til rådighed til planteproduktion - herunder arealer til græsning, således at vores resterende kødproduktion kan blive baseret på løsdrift og naturpleje som hovedformål og kødproduktion som biprodukt fra dyrehold med pladsforhold, som sikrer optimal dyrevelfærd meget tættere på dyrenes naturlige adfærd.