Kunst og Kultur

kultur_ikon.pngVISION FOR KUNST OG KULTUR

Alternativet ønsker et samfund uden et hierarkisk kultursyn. Vi ønsker plads til og respekt for både den smalle kunst og populærkulturen. Begge dele har værdi for vores samfund.

Vi ønsker et kulturliv og en kunstscene med et stærkt, levende og talentfuldt vækstlag, hvor der er plads til at eksperimentere og begå fejl. Men hvor der også er en solid bro mellem vækstlaget og de professionelle kulturinstitutioner. En bro mellem fornyelse og erfaring.

Vi ønsker et samfund, hvor vi ikke kun møder kunsten og kulturen på vores kulturinstitutioner men også i det offentlige rum, på vores arbejdspladser, i børnehaven, folkeskolen og på ungdomsuddannelsen. Og selvfølgelig også på sygehuset og plejehjemmet.

Vi ønsker, at danske kunstnere og dansk kultur skal ud i verden og at verdenskunsten skal ind i Danmark. Den form for udveksling gør os bedre til at håndtere kulturmødet og styrker evnen til at udnytte de muligheder, som globaliseringen åbner for os både økonomisk, socialt, vidensmæssigt og kulturelt.

Vejen til et levende og bæredygtigt samfund går gennem et fornyet fokus på kunsten og kulturen. For Alternativet er et mangfoldigt, levende kunst- og kulturliv helt afgørende for, at vi som enkeltindivider og samfund kan udvikle vores menneskelige selvindsigt, intellektuelle udsyn og historiske hukommelse.

Selvindsigt, intellektuelt udsyn og historisk hukommelse er grundlæggende byggesten til det, vi noget uklart definerer som vores fælles kulturelle identitet. Det kulturelle ståsted, hvorfra vi møder verden i al dens komplekse kulturelle mangfoldighed.

Ikke mindst, når vi som i disse år står midt i en forandringstid, hvor værdier, holdninger og traditioner er i skred, har vi brug for et kunst- og kulturliv, der kan udfordre os, stille spørgsmålstegn ved det etablerede, og som kan være med til at sætte ord og billeder på andre værdier end materiel og økonomisk vækst. For det er ikke et spørgsmål om mere eller mindre vækst. Det er et spørgsmål om at definere helt andre former for vækst: personlig vækst, intellektuel vækst, emotionel vækst.

Vi ser allerede en fremkomst af nye kulturelle tiltag, der afspejler, at Danmark i dag rummer en mangfoldighed af sociale og kulturelle fællesskaber og virkeligheder.

Men samfunds rigdom defineres desværre stadig oftest ud fra materiel og økonomisk vækst og i mindre grad ud fra kulturel, intellektuel og personlig vækst. Det er ikke mindst gennem kulturen og kunsten, at vi kan få modet og inspirationen til at forestille os en radikal anden bæredygtig fremtid.

Alternativet vil prioritere den kunstneriske og kulturelle dimension inden for alle samfundsområder. Kulturpolitikken skal væk fra at være et marginalt politisk interesseområde og løftes ind i centrum for al politikudvikling. Den kulturelle og sociale mangfoldighed skal styrkes på de kunstneriske produktioner på vores teatre, i biografen, på museerne, på tv og radio, og det er vigtigt, at den kommer tydeligt til udtryk i kulturministeriets støtteordninger såvel som i de kunstneriske uddannelser.

Det er helt afgørende for kunst og kulturlivet, at der er gode muligheder for at blive og være udøvende, skabende kunstner. Kunst og kultur skabes ikke af mursten men af mennesker.
Derfor vil vi have en kulturpolitik, som bringer fokus tilbage på de mennesker, der skaber, udøver og formidler kunsten og kulturen, hvad enten det er på professionelt niveau eller som lovende kunstnerisk talent.

Flere kreative frizoner
Der skal være nemmere adgang til gode fysiske rammer for kunstnerisk udfoldelse og bedre muligheder for at blive og være udøvende kunstner. Der findes allerede flere private og offentlige initiativer, som arbejder for at skabe bedre rammer, og dem vil Alternativet øge støtten til.

I mange byer i Danmark bliver der lige nu eksperimenteret med at inddrage midlertidige offentlige rum til kulturelle ”legepladser”. Inspirerende initiativer som GivRum.NU i København og Detours i Århus har allerede vist vejen herhjemme, og i Canada har projektet Artscape på fornemste vis vist, hvordan man skaber gode rammer for kreativ og kunstnerisk udfoldelse gennem en ambitiøs byudviklingspolitik.

Alternativet mener, at vi skal øge støtten til denne udvikling gennem skabelsen af flere kreative frizoner med plads og rum til kunst- og kulturproduktion.

Vi vil støtte frizonetanken ved at skabe bedre muligheder for, at kunstnere kan anvende tomme bygninger til projektarbejde og kunstnerisk udfoldelse. Desuden vil Alternativet arbejde for, at kunst og kultur i langt højere grad end det er tilfældet i dag bliver tænkt ind i planlægningen af nybyggeri.

Omfordeling af midler fra mursten til kunstnerisk produktion
Alt for meget af det statslige, regionale og kommunale kulturbudget er bundet til bygninger og drift. Selvom flere af de store byggeprojekter indenfor kulturlivet ofte er delvist finansieret af private fonde, er driftsomkostningerne alene til de nye bygninger så markante, at mange af de penge, der kunne gå til kunstnerisk produktion, i stedet ender i mursten og administration.

Det vil vi ændre på. Derfor foreslår Alternativet en omfordeling af midler, så en større del af statens kulturbudget går til egentlig kunstnerisk produktion og kulturelt udviklingsarbejde. Dette kan dels ske gennem et generelt loft for, hvor meget af det statslige kulturbudget, der må bruges på drift i forhold til produktion, og dels gennem en kritisk vurdering af den nuværende institutionsstruktur på kulturområdet. Både i forhold til fordelingen af midler mellem hovedstaden og resten af landet, men også i forhold til antallet af statsligt støttede teatre, museer, orkestre osv.

Alternativet ønsker, at kulturpolitikken i langt højere grad tænkes sammen med øvrige politiske områder. Det vil sige, at det kulturelle perspektiv ikke bare skal inspirere, men også udfordre de øvrige politikområder og dermed den måde, vi tænker blandt andet byudvikling, erhvervspolitik, uddannelsespolitik, socialpolitik, miljøpolitik og udenrigspolitik på. Med andre ord: Det kulturelle perspektiv skal gennemsyre hele den måde, som vi forstår vores samfund på.

Nedenfor giver vi fire forslag til, hvordan man i langt højere grad kan koble kulturområdet med andre væsentlige samfundsområder, nemlig uddannelsesverdenen, udenrigspolitikken/public diplomacy og sundhedsområdet.

Uddannelserne ud i kulturen, og kulturen ind på uddannelserne
Kulturministeriet skal sammen med Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet formulere en fælles strategi for, hvordan alle uddannelsesinstitutioner i Danmark fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser kan formulere en netværksstrategi for deres samarbejde med relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer.

Relevante lokale kulturinstitutioner og miljøer dækker her både over etablerede kulturinstitutioner som teatre, spillesteder, museer, kunstbiografer og biblioteker og over kulturhuse og ungdomskulturmiljøer. Og endelig også idrætslivet – både det organiserede og det uorganiserede som for eksempel gadeidræt.

En sådan kulturel netværksstrategi skal understøttes med udviklingsmidler fra de tre berørte ministerier, der reelt gør det muligt for uddannelsesinstitutionerne at opsøge kunsten på kunstens egen institutionelle hjemmebane. Men også at invitere kunsten og kulturen ind på uddannelsesinstitutionerne. Ikke bare på gæstevisit, men i egentlige forpligtende samarbejdsprojekter.

Der findes allerede flere inspirerende eksempler, vi kan lære af. I samarbejde med VUC Odense har kunstnerkollektivet Sister’s Academy kørt et eksperiment, hvor man sammen med den faste medarbejderstab arbejdede med at udvikle nye læringsrum for de studerende. Projektet gik ud på at integrere kunstneriske arbejdsprocesser og metoder i den normale fagundervisning. I Vejle har man indført, at alle børn i kommunens folkeskoler skal ud og opleve professionel kunst og kultur som en del af projektet Kulturrygsækken. Begge projekter er gode eksempler på den form for velfungerende samarbejde på tværs af samfundsinstitutioner og aktører, som Alternativet ønsker at fremme.

Desuden skal kunst og kultur spille en langt større rolle i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. De kreative fag i folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal omlægges til et bredt og generelt kunstfag, hvor den enkelte elev kan lære om og afprøve de forskellige kunstneriske discipliner. Ved at afprøve og eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryk allerede fra første klasse, vil elever i folkeskolen og ungdomsuddannelserne opleve den frihed og lystfølelse, der er nogle af hjørnestenene i kunstnerisk udfoldelse. I forbindelse med kunst må og skal det være lysten, der driver værket. Kun når det forholder sig sådan, vil børnene opleve, at de kan blive rigtig dygtige til det, de beskæftiger sig med.

Formålet her er ikke at gøre alle børn til kunstnere. Sigtet er at lade alle elever få mulighed for at vedligeholde den kreative åre, som langt de fleste børn gør flittigt brug af, før de starter i skolen.
Et sådant fokusskifte i uddannelsessystemet vil helt grundlæggende give børnene en stærkere tilknytning til kunsten, hvilket vil udvide deres horisont som fremtidige kunst- og kulturbrugere i det danske samfund. Den slags oplyste og kreative mennesker har vi brug for.

Danmark ud i verden, verden ind i Danmark
Kulturministeriet og Udenrigsministeriet skal formulere en ny ambitiøs internationaliseringsstrategi for dansk kunst og kultur.

Alternativet ønsker en strategi og en handlingsplan, der står på skuldrene af den nuværende internationaliseringsstrategi, men som er i stand til at tage arbejdet til det næste niveau. Det er vigtigt, at strategien indebærer et reelt, og på sigt også økonomisk, samarbejde mellem ministerierne, de danske ambassader og kulturlivet i Danmark.

Internationaliseringsstrategien skal være båret af et ønske om at bygge bro mellem relevante kulturmiljøer i de pågældende lande og deres sammenlignelige kulturmiljøer i Danmark.
Det vil sige, at der er tale om et samarbejdsprojekt, som bygger på en reel kunstnerisk eller kulturel samproduktion mellem danske kunstnere og deres internationale kolleger.

Formålet er både faglig kunstnerisk udveksling men også opbygningen af mellemfolkelige relationer på græsrodsniveau.

Det sidste er særligt vigtigt for Udenrigsministeriet, der gennem et sådant initiativ vil kunne opbygge lokale relationer, der ikke er båret af de officielle diplomatiske kanaler eller lokale institutionelle strukturer. Der vil i stedet være tale om frugtbare tillidsrelationer mellem mennesker, der har arbejdet tæt sammen om konkrete kulturelle og kunstneriske produktioner, og det er præcis den form for forbindelser, Danmark har brug for langt flere af ude i verden.

En ny internationaliseringsstrategi vil kræve udviklingspenge til de konkrete kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. På samme måde vil der også skulle investeres i en opgradering af personalet på de danske ambassader, således at staben kommer til at inkludere flere medarbejdere med kunstnerisk og kulturel baggrund.

Her bør Danmark og Det Danske Kulturinstitut lade sig inspirere af erfaringerne fra blandt andet British Council, Goethe Institutterne samt Kinas markante globale kultursatsning gennem deres Confucius Institutter.

Kultur på recept
Alternativet ønsker at eksperimentere med at give kultur på recept til mennesker, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept, og Alternativet vil støtte flere lignende tiltag, så man på længere sigt kan udfolde fænomenet til hele landet, hvis de positive effekter fortsat kan påvises.

Kulturministeriet skal sammen med Sundhedsministeriet gennemføre et pilotprojekt i tre udvalgte kommuner i Danmark.

Henholdsvis i en stor, en mellemstor og en lille kommune. Formålet er at afprøve eksperimentets potentiale i et mere målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren.

Inspirationen kommer fra projektet ”kultur på recept”, der tidligere er blevet gennemført med gode resultater i bl.a. Helsingborg Kommune, Skåne og på Bornholm. Pilotprojektet skal undersøge effekten af at ordinere kunst og kultur til mennesker, der f.eks. er ramt af livstruende sygdom, ensomhed, depression eller demens. Tesen er, at kultur på recept øger livskvaliteten markant, og alle hidtidige resultater peger på, at det virker.

Det foreslår vi

kunstogkultur_thumblogo.png

/ Styrk kunst og kultur i hele landet

pix.400.200blog_Tegnebræt 1.png

/ Et forsvar for demokrati & fremtidens public service