Alternativet ønsker et mangfoldigt samfund, der anerkender at tro og livssyn har betydning for mange danskeres liv. Alternativet ønsker et samfund, hvor åndsfrihed er en bærende værdi. Alternativet vil arbejde for et samfund med mere ligestilling mellem folkekirken og de anerkendte trossamfund, samt anerkende livssynssamfund på lige fod med trossamfund. Sådan vil alle danskere - med deres forskellige tro og livssyn – få mulighed for at føle sig hjemme og anerkendt i det danske samfund. Danmark har allerede en lang tradition for åndsfrihed, hvor vi tror på den frie udveksling af synspunkter, og hvor man ikke behøver at ensrette alting fra statens side. Staten har allerede en særlig anerkendelse af trossamfund med særlige rettigheder og pligter, jf. Lov om trossamfund udenfor folkekirken. Åndsfriheden er under pres: En stigende politisering af troende menneskers liv skaber skepsis, særligt overfor de muslimske medborgeres tro.
Samtidig mangler der ligestilling mellem tros- og livssynssamfundene: Tro fremhæves på bekostning af livssyn, og folkekirken har et uafklaret økonomisk forhold til staten. Desuden oplever nogle borgere former for social kontrol, som ikke kan accepteres i et samfund med åndsfrihed.
Alternativet vil understøtte åndsfrihed ved at fastholde værdien af den frie samtale og grænsen for, hvor meget ensretning offentlige myndigheder skal søge at opnå ad lovgivningens vej.
Alternativet vil understøtte åndsfriheden ved at etablere EXIT-programmer og opgradere krisecentre til bedre at kunne understøtte mennesker, der oplever ekstrem social kontrol, når de vil skifte eller forlade tros- og livssynssamfund.
Alternativet vil øge ligestillingen ved: at tale om ”politik for tros- og livssynssamfund” i stedet for ”kirkepolitik” eller ”religionspolitik” og ligestille livssynssamfund med trossamfund juridisk ved at afklare de økonomiske forhold mellem staten og folkekirken, således at staten ikke støtter forkyndelsen direkte økonomisk, men støtter bygningsbevarelse, kulturarv etc. I forlængelse af den økonomiske afklaring vil vi nedsætte et kirkeråd der kan varetage folkekirkens interne forhold.
Ved begrebet “livssyn” forstår vi en opfattelse af menneskets grundlæggende plads i tilværelsen og en holdning til centrale etiske spørgsmål. Hvis ens livssyn indebærer en reference til én eller flere guder eller transcendente magter, kalder vi livssynet for en “tro”. Et “tros- eller livssynssamfund” udmønter sit fælles forpligtende livssyn i en rituel praksis.
Begrebet “åndsfrihed” indebærer en overbevisning om, at reel forandring finder sted ved, at holdninger overtages i frihed gennem oplysning og samtale. Åndsfrihed indebærer altså en grænse for, hvor meget ensretning offentlige myndigheder skal søge at opnå ad lovgivningens vej. Samtidig må ethvert tros- og livssynssamfund forvente og tåle at møde kritik i den offentlige samtale. Et samfund båret af åndsfrihed understøtter den enkeltes mulighed for at tage kritisk stilling til sin tro eller livssyn.
Den offentlige anerkendelse af tros- og livssynssamfund sikrer, at de anerkendte tros- og livssynssamfund lever op til visse minimumskrav, der skaber tryghed for den åndeligt søgende borger. Fx skal tros- og livssynssamfundenes lære og ritualer være offentlige. Til gengæld bliver de anerkendte tros- og livssynssamfund en del af det danske samfund gennem offentlig anerkendelse.
