Jorden kalder - Stop TTIP

Siger TTIP-forhandlingerne dig noget? Måske ikke, men det kommer de til, da den nye frihandelsaftale mellem EU og USA vedrører os alle. Siden juli 2013 har EU forhandlet med USA om en handels- og investeringsaftale, også kendt under navnet ”The Transatlantic Trade and Investment Partnership” eller bare ”TTIP”. Inden Alternativet kom i Folketinget gav Danmark – via et enigt Europaudvalg – EU mandat til at forhandle aftalen på plads, men indholdet af disse forhandlinger har været præget af lukkethed, hvorfor vi opfordrer til mere åbenhed og gennemsigtighed.

I Alternativet er vi meget kritiske over for forhandlingerne, da TTIP-aftalerne på det nuværende grundlag går imod en række af vores centrale værdier. Helt grundlæggende nødvendigheden af, at vi sætter mennesker og miljø over økonomiske interesser. EU og vores europæiske fællesskab fortjener bedre end en aftale med USA, hvor vi risikerer at give afkøb på de store resultater EU har opnået fx indenfor miljø og klimabeskyttelse.

Kampen mod TTIP er en hjørnesten i vores arbejde for at skabe et bedre og mere demokratisk EU.

Derfor øget vi nu indsatsen mod TTIP og inviterer alle til at være med til at sprede budskabet: #STOPTTIP

Hvad er TTIP?

Du er lovligt undskyldt, hvis ikke du har helt styr på, hvad TTIP handler om. I Danmark har der nemlig været alt for lidt fokus på aftalen og dens konsekvenser. Vi er blevet lovet guld og grønne skove af fortalere for aftalen, og med dollartegn i øjnene er det blevet glemt, at djævlen ligger i detaljen. TTIP handler om alt, der kan reguleres. Aftalen kan få indflydelse på alt fra maden du finder i køledisken og tilsætningsstofferne i din solcreme til vores mulighed for at leve op til den vigtige klimaftale fra Paris. Det er værd at kæmpe for, synes vi i Alternativet.

Det officielle formål med TTIP er at skabe nemmere adgang for EU og USA til hinandens hjemmemarkeder, at sikre beskyttelse af udenlandske investorer og at sikre et tættere samarbejde om love og regler. Det lyder jo til at være lige til højrebenet og svært at være uenig i. Men virkeligheden er desværre en anden. Når man kigger lidt nærmere på aftalen, burde alle advarselslamper blinke rødt. TTIP risikerer at sætte gang i en politisk dominoeffekt, der kan bruges til at undergrave miljø- og forbrugerbeskyttelse, arbejdstagerrettigheder og vores fremtidige råderum til at sætte højere standarder.

I Alternativet er vi ikke imod fri og retfærdig handel eller et tættere samarbejde med USA om dette. Vi vil gerne støtte ethvert samarbejde, der sikrer bedre vilkår for mennesker og miljø. Vi ønsker en aftale, der fremmer alle tre bundlinjer, den miljømæssige, sociale og økonomiske. Desværre har TTIP vist sig at være et samarbejde, der snarere vil gavne de få og privilegerede på bekostning af de mange og vores planet. Lige nu er det uklart hvad brexit vil betyde for TTIP. Storbritannien er en væsentlig aktør, der repræsenterer 16 procent af det europæiske marked. Den kommende tids forhandlinger vil gøre os klogere. Det ændrer dog ikke ved, at vi helt grundlæggende er kritiske overfor TTIP og forhandlingsprocessen.

Alternativet er imod TTIP-forhandlingerne af primært tre årsager:

  • Forhandlingerne er (stadig) alt for lukkede trods 3 år med massiv kritik
  • TTIP indebærer oprettelsen af særdomstole, der vægter profit over mennesker og miljø
  • TTIP indebærer et reguleringssamarbejde, som risikerer at forsinke, udvande og undergrave høje miljø- og forbrugerbeskyttelses standarder

 

Nej tak til forhandlinger bag lukkede døre

Alternativet ønsker, at TTIP-forhandlingerne gøres fuldt gennemsigtige – de skal ikke føres bag lukkede døre. Vi kan ikke nøjes med kun at se dele af EU’s forhandlingsforslag og spontane lækager af forhandlingernes indhold. TTIP handler om alt, der kan reguleres og kræver derfor tilsyn af alle, der påvirkes.

TTIP er potentielt verdens største frihandelsaftale. Der forhandles om alt, hvad der kan handles og reguleres. Derfor må en sådan aftale ikke forhandles bag lukkede døre. Borgerne har krav på at vide, hvad der foregår. Vi skal have mulighed for at interagere og sige fra løbende. Det er ikke nok at lave et ”læserum” for eksempelvis danske politikere, hvor de under streng overvågning kan læse de tusindvis af hemmelige dokumenter uden mulighed for juridisk bistand til at fortolke og forstå de komplekse juridiske tekster.

Nej tak til deregulering

Alternativet er i mod en hver form for reguleringssamarbejde med USA, der risikerer at udvande og forhindre høje standarder, der beskytter mennesker og miljø.

Under TTIP forhandles der om at nedsætte en institution for reguleringssamarbejde, der skal strømline både fremtidige og eksisterende love og regler mellem EU og USA. Denne instans vil bl.a. tvinge europæiske lovgivere til at gå i dialog med amerikanerne og deres virksomheder, inden vi kan få lov at vedtage nye regler for fx forbruger- og miljøbeskyttelse.

Stor forskel på standarder i EU og USA

Der er store forskelle på måden EU og USA regulerer på. I EU har vi et forsigtighedsprincip, der fx giver mulighed for at forbyde kemikalier, hvis det ikke kan bevises, at de er sikre. I USA er det omvendt, der skal du nemlig bevise, at et kemikalie er skadeligt, før du kan forbyde det. Denne forskel har ført til, at 11 tilsætningsstoffer er forbudt i kosmetik i USA, mens tallet modsat er over 1300 i EU.

Der kan også være områder, hvor USA har højere standarder, og det ville derfor være rigtig godt, hvis en aftale med USA sikrer, at strømlining af love og regler sker mod de højeste standarder. Desværre har vi ikke set villighed til dette i forbindelse med TTIP. Tværtimod er der meget, der tyder på, at TTIP allerede forhindrer vores mulighed for at sætte højere krav om reduktion af CO2 i forbindelse med forbrug af fossile brændsler. Dermed kan aftalen undergrave vores muligheder for at leve op til bl.a. klimamålsætninger, der skal begrænse den globale opvarmning.  

Der er et stort pres på EU for at anerkende den amerikanske tilgang. For at komme dette til livs har over 100 NGO’er foreslået at ekskludere kemikalier fra TTIP-aftalen, og Europa-Parlamentet har i en betænkning lagt vægt på, at TTIP ikke piller ved EU’s rammelovgivning for kemikalier, kendt som REACH. Desværre ser det ud som om, at EU-Kommissionen ignorerer dette.

Amerikanske virksomheder skal ikke diktere hverken dansk eller europæisk lovgivning. Der er allerede meget stor amerikansk modstand mod fx vores kemikalieregulering samt miljø- og klimapolitik. Med reguleringssamarbejde under TTIP risikerer vi derfor at forsinke, udvande og forhindre progressiv miljø- og forbrugerbeskyttelse. Det må vi under ingen omstændigheder acceptere.  

 

Handel for en bedre verden

Vi skal samarbejde med progressive partnere i hele verden for at skabe fælles regler og fair konkurrence i det globale handelssystem.

Vores handelspolitik skal ikke kun handle om at sikre økonomiske interesser, det er mindst lige så vigtigt, at den handler om at tænke på fremtidige generationer og at vi indtænker hensyn til miljø og global lighed. Vi skal finde løsninger, hvor alle er vindere. Det gælder virksomheder, borgere og miljø – og det på tværs af lande, regioner og kontinenter. Det kræver, at vi bevæger os væk vores afhængighed af fossile energisystemer og tiltag, der fx betyder, at virksomheder får ret til at sagsøge stater uden om de nationale domstole og at EU-USA kan sætte regler, der gælder hele verden.

Vi står over for en fremtid, der kalder på nye løsninger, nye former for samarbejde og mere global solidaritet. Handelspolitik er en vigtigt brik, men det skal ske på ordentlige vilkår, der også bidrager til at skabe fremgang i det globale syd og sikrer lighed og højere standarder, som gavner mennesker og miljø.

 

Nej tak til særdomstole

TTIP vil inkludere oprettelsen af særdomstole. Alternativet siger nej tak til særdomstole for udenlandske virksomheder, der kan undergrave og udfordre regler og love, der beskytter mennesker og miljø. Multinationale selskaber og investorer skal ikke kunne sagsøge stater uden om de national domstole. På lige vilkår med nationale virksomheder kan de benytte de nationale domstole.

Der forhandles om inklusionen af en særlig domstol, som vil give amerikanske virksomheder og investorer ret til at sagsøge EU og Danmark, hvis love eller regler skulle gå imod deres interesser. Det skal ske gennem en såkaldt ”investor-stat tvistbilæggelses-mekanisme”, også kendt som ISDS, hvor udenlandske virksomheder kan kræve enorme summer i kompensation for love og regler, som stater indfører for at sikre bedre vilkår for mennesker og miljø. Det vil vel og mærke skulle ske i et system, der går uden om de nationale domstole og som kun kan bruges af udenlandske virksomheder. Erfaringer fra lignende aftaler mellem andre lande viser, hvor galt det kan gå med sådan et system.

Klima- og miljølove udfordres

TTIP udfordrer hensynet til klima og miljø. For nyligt blev USA sagsøgt af en canadisk udvikler af olierørsledninger, TransCanada, efter præsident Obamas beslutning om at stoppe den kontroversielle rørledning Keystone XL. Keystone XL skulle transportere det klimaskadelige olie fra tjæresand fra Canada tværs gennem USA til Den Mexicanske Golf og dermed forstærke afhængigheden af klimaskadelige fossile brændsler. USA bliver sagsøgt under den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA) med henvisning til en række investorrettigheder, som udenlandske investorer tildeles under denne aftale.Det er de samme rettigheder, som man planlægger at inkludere i TTIP.

Sagen, der stadig kører, viser til fulde, hvorfor man skal være bekymret. En gennemsnitlig sag har nemlig statslige omkostninger på omkring 50 mio. kr. – bare i sagsomkostninger. Taber man sagen, kan det løbe op i milliarder af kroner i kompensation. Vi risikerer derfor, at disse særdomstole for udenlandske investorer kan medføre handlingslammelse hos politikere, som fx dropper strammere miljøregulering eller højere beskatning af fossile brændsler af frygt for at blive sagsøgt.

Tyskland har allerede erfaret konsekvenserne af sådanne investorrettigheder og er blevet dømt til at betale energiselskabet Vattenfall store summer, fordi landet har indført strengere miljøkrav til kulkraft. Dertil bliver Tyskland i øjeblikket sagsøgt for planerne om udfasningen af gamle atomkraftværker, hvilket også har bidraget til en stor folkelige modstand mod særdomstole i frihandelsaftaler i den tyske befolkning. Australien er tidligere blevet sagsøgt af tobaksgiganten Philip Morris, efter man indførte stramme krav indpakningen af cigaretpakker. Selvom Australien vandt sagen, har det kostet statskassen millioner og flere lande har i mellemtiden afholdt sig fra at stramme deres rygelovgivning af frygt for lignende sager.

Det er værd at notere, at Australien efter bitre erfaringer med ISDS har nægtet at inkludere en særdomstol i sine frihandelsaftaler, og derfor har landet i sin frihandelsaftale en aftale med USA ikke har nogen ISDS-mekanisme. Bemærkelsesværdigt har det ikke haft en negativ påvirkning på investeringslysten mellem Australien og USA – man kan altså sagtens handle på tværs af grænser uden særdomstole til udenlandske virksomheder.

Canada har været et massivt offer for søgsmål fra udenlandske virksomheder gennem særdomstole. Bl.a. er de under NAFTA-frihandelsaftalen blevet sagsøgt af det amerikanske firma Lone Pine for et midlertidigt forbud mod ”fracking” efter skifergas. Det skete. efter provinsen Quebec satte et stop for boringer, mens man ville undersøge de miljømæssige konsekvenser ved metoden ved en sårbar flod. Lone Pine kvitterede med et lægge sag an og kræver 118 millioner amerikanske dollars i kompensation for tabte indtægter.

Gammel vin på nye flasker

Ifølge fortalere for en særdomstol i TTIP kan man bare reformere den, så man undgår sager som beskrevet oven for. EU-kommissionen er i den forbindelse kommet med et forslag til en ny ISDS, som man kalder ”investment court system”. Selvom denne reform bidrager til lidt mere gennemsigtighed i sagerne og inkluderer en appel-mekanisme, er den desværre ikke mere end gammel vin på nye flasker. Den indeholder stadig de mest problematiske dele, herunder de samme provisioner og formuleringer, som udenlandske virksomheder benytter til at udfordre love og regler, der går imod deres interesser.

Reform eller ej – der er ikke behov for særdomstole for udenlandske virksomheder eller investorer, der giver mulighed for at udfordre love og regler til gavn for mennesker og miljø. Vi har velfungerende nationale domstole, der kan sikre investorer og virksomheder i EU, Danmark og USA.

 

Øvrig læsning og links:

EU-Kommissionens dokumenter og arrangementer om TTIP 

 

For kritiske perspektiver se følgende link:

TTIP Leaks 

 

Analyser og kommentarer til EU-Kommissionens forslag til et Investment Court System

Juraprofessor Gus Van Harten

NGO-netværket Seattle to Brussels

Europa-Parlamentets Grønne gruppe

Corporate Europe Observatory

280 organisationer fra EU, USA og Canada, der siger nej til investeringsbeskyttelse I handelsaftaler

Analyser og kommentarer til EU's forslag om regulering 

 

Generelt

Studie og kritik af påstandene om de økonomiske gevinster af TTIP, af Austrian Foundation for Development Research

TTIP og digitale rettigheder, analyse af Europeans Digital Rights

TTIP og arbejdstagerrettigheder, analyse af European Trade Union Institute

TTIP og klimaforandringer, studie af risici for klimatiltag, som følge af TTIP, af International Institute for Sustainable Development

 

Kampagner

Fælles europæisk STOP-TTIP kampagne

Skriv under mod TTIP (og CETA)

Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet

Afrika Kontakt

Forbrugerrådet