EUROPEAN SPRING: Den første
fælleseuropæiske opstillingsliste nogensinde

Alternativet opstiller til Europa-Parlamentet i fællesskab med partier og bevægelser fra hele Europa i samarbejdet European Spring, og med ét fællespolitisk program. Det er første gang i historien, at du kan stemme på det samme politiske program, hvadend du er europæer i Danmark, Polen, Italien, Grækenland, Tyskland, Spanien eller Frankrig. 

Alternativet har været med til at starte European Spring, og det har vi gjort, fordi vi tager Europa seriøst. Vi tror på, at europæiske problemer kræver europæiske løsninger - og europæiske løsninger, dem finder vi bedst i fællesskab med andre grønne progressive kræfter fra hele Europa. 

European Spring består af bevægelser og partier fra Europas nord, syd, øst og vest. Fra Europas center, fra dets øer og mest fjerne regioner. European Spring består af progressive, demokrater, klimaforkæmpere og feminister. Af borgere, aktivister, borgmestre og folkevalgte.

European Spring er DemA fra Italien og Razem fra Polen. LIVRE fra Portugal og Génération.s fra Frankring. MeRA25 fra Grækenland og Alternativet fra Danmark. Og mange andre. 

I Alternativet tror vi på, at flere kan mere og derfor ønsker vi at skabe et EU, som er et grønt, solidarisk og demokratisk fyrtårn for verden. Vi må alle tage vores demokratiske autoritet til os og skubbe på for den forandring, som Europa og kloden har så kritisk brug for.

Læs mere om European Spring via vores hjemmeside, som du kan tilgå herunder. 


SE HJEMMESIDEN

 

NEW DEAL FOR EUROPE - VORES PLAN FOR ET NYT EUROPA

Vores fælles vision har vi omsat til et nyt politisk program, som vi kalder New Deal for Europe.  Programmet er bygget op om en række forskellige søjler, som hver for sig og tilsammen svarer på de mest centrale politiske, sociale, økonomiske og økologiske udfordringer i Europa. 

New Deal for Europe er europæiske svar på europæiske problemstillinger. Det er en konkret plan for hvordan et nyt Europa skabes - og alle forslag heri kan implementeres indenfor en to-årig periode og gennem eksisterende institutioner. 

Med vores New Deal for Europe tilbyder vi alle europæere et reelt politisk alternativ til status quo og til disintegration. Et alternativ til de dillemaer, som præger samtiden: valget mellem afmagt eller vrede, mellem teknokrati eller autokrati- og mellem europæisk samarbejde eller enegang. 

Vores bud på et nyt Europa er klart, og du kan læse meget mere her:

LÆS HELE PROGRAMMET

 

European Spring er Yanis Varoufakis, Benoit Hamon, Srecko Horvat, Rasmus Nordqvist og mange flere.

Vores New Deal for Europe støttes af borgere, forskere og kulturpersoner i hele verden. Fra interlektuelle rockstjerner som Naomi Klein, Noam Chomsky og Slavoj Zizek, til kulturpersonligheder som Pamela Anderson, Jane Sanders og Julian Assange.

I videoen nedenfor kan du se vores fælles præsentation af New Deal for Europe. 

Spol frem til 59.30, hvis du vil se Rasmus Nordqvist og Karin Rohr Genz tale om behovet for en europæisk grøn omstilling.