9.1 Vision | Lighed i sundhed

Alternativet ønsker et samfund med mere lighed i sundhed.

Vejen til et mere lige sundhedssystem er forebyggelse. Vi skal sikre de bedste sundhedsmæssige betingelser for, at alle kan leve et langt og sundt liv. Sundhedsfremmende tiltag skal derfor indføres allerede fra vuggestuen, børnehaven og folkeskolen, og i særdeleshed rettes mod de borgere, der vurderes at tilhøre en sundhedsmæssig risikogruppe.

Det er der brug for – for uligheden i sundhed er stigende. De rigeste lever betydeligt længere end de fattigste, og personer med korte uddannelser er oftere syge end personer med lange videregående uddannelser.  Den tendens ønsker Alternativet at gøre op med.

9.1.1 Forslag | Fri adgang til sundhedsydelser
Alternativet vil arbejde for fri og lige adgang til alle ydelser i det danske sundhedsvæsen. I dag er en række ydelser omfattet af brugerbetaling. Det gælder fx. psykologbehandling, fysioterapi, fertilitetsbehandling og tandlægebehandling.

Vi anerkender, at der ikke er ubegrænsede ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, og vi er derfor indstillet på en debat om prioriteringer i forhold til behandlingstilbud ud fra en målsætning om fri og lige adgang til flest mulige ydelser.

Alternativets ambition er, at brugerbetaling ophører på alle sundhedsydelser. Vi vil løbende nedbringe andelen af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, da det har en markant social slagside og øger uligheden i sundhed.

9.1.2 Forslag | Sundhedsafgifter
Det er centralt for en fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, at rammerne optimerer mulighederne for at leve et sundt liv. Målrettede sundhedsafgifter gør det nemmere at træffe det sunde valg.

Alternativet ønsker en forøgelse af tobaksafgifterne, så prisen på tobaksvarer fordobles.

Rygning forårsager årligt omkring 14.000 dødsfald og har en alvorlig social slagside. Tobaksprisen er en afgørende faktor i forhold til at begrænse befolkningens rygeadfærd, og Alternativet mener derfor, at en fordobling af de nuværende tobakspriser er essentielt for at mindske antallet af rygere og derigennem også efterspørgslen på behandling for rygerelaterede sygdomme i det offentlige sundhedsvæsen.

Alternativet ønsker ligeledes at forhøje afgiften på alkohol og usunde fødevarer som slik og sodavand, mens afgifterne på sunde varer som frugt, grøntsager og nødder sænkes.

9.2 Vision | Prioritering af behandlingspraksis

Alternativet ønsker et samfund, hvor der er mod til at debattere, hvilke behandlinger vores sundhedsvæsen skal tilbyde.

Vi tror på, at en saglig, demokratisk og gennemsigtig prioritering af ressourcerne i samspil med en målrettet forebyggelsesindsats vil betyde mere sundhed, mindre social ulighed og et fald i brugerbetalingen.

Udgifterne i sundhedsvæsenet er markant stigende, hvilket delvis skyldes de stadigt dyrere behandlingstilbud og medicinpræparater, der løbende bliver tilgængelige. Alene siden 2007 er udgifterne til sygehusmedicin fordoblet og løb i 2014 samlet op i 7,15 milliarder kroner. Et tal, der forventes at stige yderligere i 2015.

I Alternativet er vi bekymrede for sygeliggørelsen og overbehandlingen af danskerne. Medicinalindustrien udvikler hele tiden nye behandlingstilbud og nye medicinpræparater, og grænserne for sygdom og risikofaktorer sænkes løbende. Alt sammen med den konsekvens, at flere og flere danskere betragtes og behandles som syge på trods af, at vi spiser sundere, dyrker mere motion og generelt gør mere end tidligere for at leve et sundt liv. Der er altså en ubalance i forholdet mellem sundhed og sygdom i befolkningen.

Denne ubalance understøttes blandt andet af medicinalindustrien, som har en interesse i at skabe et afsætningsmarked for flere og flere produkter, samt patientorganisationerne, der søger medlemmer og bevillinger og som efterhånden har vokset sig så store, at de er i stand til at lægge et uhensigtsmæssigt pres på politikere og beslutningstagere.

Det er uansvarligt at indgå i sundhedspolitiske overvejelser uden at forholde sig til sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer, medicinalindustriens udbud af produkter og en forskningsverden, der til stadighed bliver bedre til at opdage uregelmæssigheder, sygdomme og lidelser. Derfor er den åbne debat om prioriteringer så nødvendig.

9.2.1 Forslag | Prioriteringsinstitut
Alternativet ønsker at  oprette  et  prioriteringsinstitut, hvor grænserne for behandlingsindsats fastlægges. Prioriteringsinstituttet skal bestå af uvildige fagpersoner fra sundhedsvæsenet og forskningsverdenen, samt borgere, der skal sikre en demokratisk forankring af prioriteringsinstituttets anbefalinger.

Det er afgørende, at både borgere, forskere og fagfolk inddrages i prioriteringsinstituttets arbejde, da prioriteringsopgaven både kræver fagspecifik viden, forståelse samt demokratisk medfølelse og retfærdighedssans.

Prioriteringsinstituttets overordnede formål er at udstikke rammerne for, hvordan vi beslutter, hvilke behandlinger det offentlige sundhedssystem skal tilbyde. Ud fra nøje granskning af behandlingsindsatsers effekt, værdi og omkostning skal der udfærdiges anbefalinger for prioritering af behandlingsindsats og retningslinjer for behandlingstiltag i Danmark.

Målet med prioriteringen er at sikre fri adgang til sundhedsydelser, minimere den sociale ulighed i sundhed, sænke medicinforbruget og vurdere, hvordan vi får mest muligt sundhed for pengene.

Prioriteringsinstituttet er en uvildig og uafhængig institution, der modtager sekretariatsbetjening fra Sundhedsstyrelsen og refererer til Sundhedsministeren, men har mandat til selv at tage initiativ til undersøgelser i forbindelse med prioriteringsarbejdet.

9.3 Vision | Alternativ medicin og komplementær behandling

Det er Alternativets ambition at undersøge, hvordan og hvorvidt forskellige former for komplementær og alternativ behandling (KAB) kan forbedre det offentlige sundhedsvæsen, både i forhold til sygdomsbehandling og forebyggelse. Dette indbefatter styrket forskning og uddannelse på området samt indsamling af internationale forskningsresultater til gavn for sundhedssektoren og patienterne.

Vores sundhedsvæsen er funderet i den vestlige kulturs evidensbaserede praksis, som har fejret store succeser, resulteret i udryddelsen af talrige sygdomme og fostret stærke behandlingsformer og forbløffende kirurgiske indgreb. Alternativet mener, at denne praksis bør komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, der findes indenfor andre sundhedsparadigmer.

Sundhedsstyrelsen har ikke en egentlig definition af KAB, men benytter følgende beskrivelse: Området for alternativ behandling er karakteriseret ved at være komplekst og svært at overskue, idet det omfatter behandling og metoder lige fra det videnskabeligt beskrevne til det mere eller mindre udokumenterede. Kvalitet, virkninger, bivirkninger og interaktioner ved alternativ medicin og behandling er således kun i begrænset omfang dokumenteret, men der er sjældent alvorlige bivirkninger eller komplikationer hertil, om end der i nogle tilfælde er set interaktioner med lægemidler.

Kiropraktik og akupunktur er eksempler på behandlingsmetoder, som omsider har opnået den plads i det etablerede sundhedssystem, som de fortjener.

Alternativet ønsker – i langt højere grad end det i dag er tilfældet – at udforske mulighederne for andre komplementære behandlingsformer samt at styrke forskningen på området.

9.3.1 Forslag | Komplementær behandlings- og sundhedshuse
Alternativet ønsker at oprette kommunale sundhedshuse, der har fokus på komplementær og alternative behandlingsformer. Behandlingsformerne vil oftest være medicinfri og have et holistisk fokus, hvor patientens sundhed betragtes og analyseres i et helhedsperspektiv.

De komplementære sundhedshuse skal have mandat til at skabe målrettede og individuelle proces- og behandlingsforløb, der ikke tilbydes i den offentlige sektor i dag.

9.3.2 Forslag | Frigivelse af Cannabis til medicinske formål
Nyere forskning har vist, at cannabis i medicinsk øjemed kan lindre og smertedække mange forskellige lidelser og sygdomme. Erfaringerne viser, at medicinsk cannabis hjælper patienter, der er diagnosticeret med forskellige former for fysiske og psykiske sygdomme som eksempelvis sclerose, cancer, fibromyalgi, depression, PTSD. Her giver cannabis bedre livskvalitet uden de bivirkninger, der ofte opstår ved brug af konventionel medicin.

Derfor ønsker Alternativet at legalisere brug af medicinsk cannabis. Borgere skal have mulighed for at få ordineret medicinsk cannabis hos den praktiserende læge.

Det overordnede formål med forslaget er at afkriminalisere brug af cannabis i medicinsk behandling.

9.3.3 Forslag | Kultur og natur på recept
Alternativet ønsker at eksperimentere med at give både natur og kultur på recept til mennesker, der befinder sig i en særlig sårbar livssituation. Forskellige steder i Danmark og Sverige har man allerede med stor succes prøvekørt projekter med kultur på recept, og Alternativet vil støtte flere lignende tiltag, så man på længere sigt kan udfolde behandlingen til hele landet – især i takt med, at de positive effekter bliver yderligere dokumenteret.

Kulturministeriet skal sammen med Sundhedsministeriet gennemføre et pilotprojekt i tre udvalgte kommuner i Danmark (en stor, en mellemstor og en lille kommune), for at afprøve eksperimentets potentiale i et målrettet samarbejde mellem kulturlivet og sundhedssektoren.

9.4 Vision | Mentalt helbred og forebyggelse af stress

Alternativet vil arbejde for at styrke det mentale  helbred, den psykiske sundhed og forebyggelsen af stress hos den enkelte.

Stress er et stigende folkesundhedsproblem i Danmark og kan defineres som en tilstand, karakteriseret ved ulyst, anspændthed, tristhed, ondt i kroppen m.m. Tilstanden er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på en særlig belastning (ensomhed, meningsløshed, traume, travlhed m.m.), som kan være svær at håndtere.

Udover den negative påvirkning på velbefindende og livskvalitet, øger stress også risikoen for hjertekarsygdom og depression. Herudover har stress stor betydning for brugen af sundhedsvæsenets ydelser og spiller en betydelig rolle i forhold til førtidspension, efterløn, sygefravær, produktivitet m.m.

9.4.1 Forslag | Psykoterapi
Der skal et øget fokus på godkendte psykoterapeutiske behandlingsformer inden for psykiatrien og i   sundhedsvæsenet generelt.  De lange ventetider hos psykiatere skal forkortes  ved at henvise til psykoterapeutisk behandling hos godkendte terapeuter.

9.4.2 Forslag | Bevidst nærværstræning og terapi til udvalgte patientgrupper
Bevidst nærværstræning, som fx mindfulness og psykodynamisk terapi, skal tilbydes som to ud af flere behandlingsmuligheder for særligt udvalgte patientgrupper, der for eksempel kæmper med angst, depression, stress og uro i krop og sind.

9.5 Vision | Sæt sundhedspersonalet fri

Alternativet vil arbejde for at sætte personalet i sundhedsvæsenet fri og få  den  enkelte patient tilbage i fokus. Sundhedspersonalet skal have mere frihed og selvbestemmelse til at udføre kerneopgaver frem for at være underlagt uoverskuelige krav om dokumentation og kontrol.

Konkurrencestaten skal ud af sundhedsvæsenet, og incitamentsstrukturen – særligt på sygehusene – skal ændres fra et ensidigt produktionsorienteret fokus, hvor økonomisk målbar vækst og effektivisering overskygger patienttilfredsheden.

Tidligere var fysisk nedslidning hovedårsagen til sygemeldinger i sundhedsvæsenet. I dag er en af hovedårsagerne stress, som især forårsages af løbende ændringer og omstruktureringer samt underbemanding. Konstante forandringer af procedurer og arbejdsgange og et overmål af bureaukrati, dokumentation og kontrol stjæler tid fra den sundhedsfaglige kerneopgave og truer arbejdsglæden og den faglige stolthed hos sundhedspersonalet.

Både i primærsektoren og hos sygehusvæsenet bør der fokuseres markant mindre på kontrol af arbejdsgange. Dette gælder både i forhold til økonomistyring, attestation, akkreditering og kvalitetssikringsmodel-bureaukrati. Tilliden skal tilbage til personalet, og vi skal sikre en bedre balance mellem patientfokus og dokumentation.

9.5.1 Forslag | Patientjournaler på landsplan skal standardiseres
Det er et voldsomt spild af ressourcer, at regionerne har forskellige elektroniske patientjournaler. Alternativet mener, at samtlige regioner skal overgå til ét fælles system for patientjournaler, para-klinik, medicinstatus m.v. for at undgå spild af økonomiske ressourcer og indhentet patientinformation.

9.5.2 Forslag | Fokus på nærvær og kommunikation i øjenhøjde
Der er behov for at forbedre relationen mellem sundhedspersonale og borger. Det er vigtigt, at lægerne, sygeplejerskerne og det øvrige sundhedspersonale har tid til kontakt med nærvær og at borgerne føler sig trygge og komfortable i omgangen med det sundhedsfaglige personale. Alternativet ønsker, at læger og sygeplejersker tilbydes efteruddannelse i etisk og empatisk kommunikation mellem patient og behandler.

9.5.3 Forslag | Det økonomiske incitament i almen praksis skal revideres
For at sikre et godt læge-patient-forhold og værne om lægernes faglighed og uafhængighed, skal basishonoraret for alment praktiserende læger udgøre en større procentdel af aflønningen, og vi skal gøre op med den diagnose-korrelerede forskel på konsultationsaflønningen.

Derudover bør aflønning på tværs af sundhedssektoren i højere grad baseres på patienttilfredshed og fast finansiering.

9.6 Vision | Gennemsigtig grundforskning

Samarbejdet mellem patientforeninger, universiteter, sygehuse og lægemiddelindustrien skal være mere gennemsigtigt og må ikke skævvride de nationale sundhedsmæssige prioriteringer. Hensynet til offentlig-privat samarbejde må ikke veje tungere end bevarelsen af integriteten hos de nøglepersoner og institutioner, som varetager ansvaret for et givent sundhedsområde.

9.6.1 Forslag | Uvildig og samtykkebetinget dataindsamling
Databaseforskningen skal forankres under de offentlige universiteters uvildige forskningsinstitutter samt under de statsejede sundhedsinstitutioner. Derudover skal al data indhentes med borgerens samtykke, og ulovligt indhentet data skal slettes.

9.6.2 Forslag | Central forskningsfond med både nationalt og internationalt fokus
Medicinalindustriens aktører skal donere en vis procentdel af deres overskud til en uafhængig forskningsfond. Den skal stille midler til rådighed til danske eller internationale forskningsprojekter, som drives af uvildige, offentlige universiteter og statsejede sundhedsinstitutioner.

Herigennem sikres støtte til sundhedsfaglig forskning i sygdomssammenhænge, der kommer alle slags patienter til gode, og den profitorienterede forskning forhindres i at stå alene.

Når et forskningsforløb indledes, skal det meldes til en statslig instans, så resultaterne sikres leveret efter endt forløb. Alle forskningsresultater skal deles og så vidt muligt publiceres, da vigtig viden kan gå tabt, hvilket i sidste ende kan resultere i fejldiagnosticering eller fejlbehandling.

9.6.3 Forslag | Pengestrømme skal gøres mere gennemsigtige
Sundhedsfagpersoner, patientforeninger og politikere bør alle begrænses i muligheden for at modtage finansiel støtte fra medicinalindustrien, så udsagn fra disse parter bliver så uvildige som muligt. Pengestrømmene skal begrænses ved lovgivning og altid indregistreres offentligt.

9.7 Vision | Krop, køn og seksualitet

Danmark skal fortsat være et foregangsland for individuel frihed og sundhed i forhold til krop, køn og seksualitet. Vi skal arbejde videre med at sikre ligeværd på tværs af forskellige kropslige, kønnede og seksuelle identiteter og arbejde for at beskytte individets frihed og rettighed til ejerskabet over egen krop.

Den danske holdning til krop, køn og seksualitet har på mange områder været præget af rummelighed og frisind, blandt andet eksemplificeret ved pornografiens frigivelse, adgangen til fri abort, afskaffelsen af homoseksualitet som en psykiatrisk diagnose, muligheden for juridisk kønsskifte, samt indførelsen af kirkelig vielse for personer af samme køn. Den tradition skal vi bygge videre på.

Gennem oplysning, undervisning, sundhedsydelser og forskning skal vi bestræbe os på at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle samfundsborgere trygt og frit kan udfolde deres køn, krop og seksualitet. Alternativet ønsker at fremme en synlig mangfoldighed og ser dette som en forudsætning for et sundt og frigjort Danmark.

9.7.1 Forslag | Anerkendelse af transkønnedes ret til selvbestemmelse
Alternativet vil arbejde for afskaffelse af tvungen psykiatrisk udredning for personer, som ønsker kønsmodificerende behandling. Derudover skal transkønnede eksplicit nævnes i lovgivning om diskrimination, og transkønnethed fjernes fra listen over psykiatriske diagnoser.

9.7.2    Forslag | Bloddonation
Alternativet mener ikke, at homoseksuelle og biseksuelle mænd kategorisk skal være udelukket fra bloddonation. Såvel som alle andre, skal disse have mulighed for at svare på spørgsmål om risikoadfærd, så det ikke er seksuel orientering, men seksuel adfærd, der danner baggrunden fra risikovurderinger og karantæneafgørelser.

9.7.3 Forslag | En værdig dødsproces
Alternativet vil lovliggøre aktiv dødshjælp. Individer skal kunne afgå ved døden efter eget ønske, når kronisk og terminal sygdom har umuliggjort bedring af tilstanden, og udsigten til bedre livskvalitet i den resterende levetid er forsvundet.

Beslutningen om tilladelse til aktiv  dødshjælp  skal  i  hvert  tilfælde  tages  af  den  lidende, en psykolog og en læge i fællesskab.