4.1 Vision | Balance i hverdagen
Alternativet ønsker et socialt bæredygtigt samfund, hvor den enkelte borger oplever, at livet er kendetegnet ved meningsfuldhed, livskvalitet og social betydning.
Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig deres forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv.
Gennem de sidste 30 – 40 år er der sket en markant ændring af den måde, vi bor på, arbejder og lever vores liv. Familielivet er ofte kendetegnet ved, at begge forældre har fuldtidsarbejde – uanset om de bor sammen eller ej. Den tidligere opdeling mellem den tid, vi tilbringer på vores arbejdspladser, og det liv, vi lever sammen med familie og venner, er under opbrud.
Vi har fået en arbejdskultur og et familieliv, der for nogle er præget af store personlige glæder, men for andre er det forbundet med store udfordringer. Nogle kan ikke forestille sig et bedre liv. Andre kan ikke få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Hverken socialt, økonomisk eller følelsesmæssigt.
4.1.1 Forslag | Fleksibelt arbejdsliv
Alternativet ønsker et arbejdsmarked præget af større organisatorisk fleksibilitet og mangfoldighed. En fleksibilitet og mangfoldighed, der afspejler de vidt forskellige behov, vi som mennesker har gennem et helt liv.
Der er perioder i ens liv, hvor man kan og vil arbejde meget. Til gengæld er der også perioder, hvor man enten ikke kan eller vil arbejde på samme høje aktivitetsniveau.
Det skal derfor være muligt at spare sin arbejdstid op, hvis man i en periode yder en særlig arbejdsindsats. De overskydende timer skal kunne sættes ind i en timebank, hvorfra de igen kan trækkes ud, hvis der er en periode i ens liv, hvor man arbejdsmæssigt gerne vil gå ned i tid eller holde helt fri.
Arbejdsmarkedet parter skal være med til at udvikle en timebankmodel.
4.1.2 Forslag | 30 timers arbejdsuge over en 10-årig periode
Alternativet ønsker sammen med arbejdsmarkedets parter at undersøge mulighederne for at sænke arbejdsugen til 30-timer over en 10-årig periode. Det skal stå frit for den enkelte lønmodtager, om reallønsfremgangen skal konverteres til indkomst eller nedsat arbejdstid. På denne måde bevarer lønmodtagerne deres købekraft men kan samtidig gradvist gå ned i tid.
Reformen skal gerne være fleksibel og supplere Alternativets forslag om en timebank, så lønmodtagere kan arbejde mere i visse perioder og mindre i andre.
Reformen vil bidrage til at løse tre centrale udfordringer. Den første udfordring er arbejdsløshed, hvor nutidens 180.000 arbejdsløse får en større chance for at få et job. Den anden udfordring er stress, hvor de 435.000 stressramte danskere kan få en bedre balance mellem arbejdsliv, fritid og familieliv. Den tredje udfordring findes omkring klimaforandringer og miljøforurening, hvor danskerne får lettere ved at foretage bæredygtige valg såsom at f.eks. cykle og bruge kollektiv transport, deltage i deleøkonomi mv.
Økonomisk set vil reformen have forskellige omkostninger og indtægter. På udgiftssiden vil der være faldende skatteindtægter fra lønarbejdere, der ikke oplever reallønsfremgang. Der vil være behov for målrettet videreuddannelse for at undgå mangel på arbejdskraft i bestemte sektorer. Det kan være fornuftigt at indføre forskellige støtteordninger, så virksomheder sørger for at hyre ny arbejdskraft frem for at presse de eksisterende medarbejdere hårdere.
På indtægtssiden kommer der færre udgifter til overførselsindkomster, fordi flere kommer i arbejde. Der kommer færre sundhedsudgifter til stressramte, ligesom der spares mange penge i tabt arbejdsfortjeneste. Desuden kan pensionsalderen på sigt stige, fordi nedsat arbejdstid medfører mindre arbejdsrelateret nedslidning.
Alternativet ønsker, at et muligt overskud på ordningen målrettes kompensation til lavindkomstmodtagere, så disse ikke rammes så hårdt af at gå ned i tid.
4.1.3 Forslag | Flere eksperimenter med nye bo-, bygge- og leveformer
Boformer, som er designet omkring muligheden for social interaktion, er generelt meget populære, og Danmark har historisk set været foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition ønsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til bæredygtighed. Nye bo- og leveformer er nemlig en vej til at reducere vores samlede økologiske fodspor og samtidig opnå større menneskelig trivsel.
Allerede nu finder sådanne sociale og miljømæssige projekter sted rundt om i landet, men vi ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at afprøve forskellige bo-, bygge- og leveformer – både på landet og i byen. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til rådighed, nemmere dispensation for landzoneloven, målrettede krav til lokalplaner og ved at yde bistand i form af vejledning, forskning samt økonomisk tilskud til etablering.
Alternativet ønsker også at prioritere offentlige investeringer i boligområder og projekter, hvor det sociale, økologiske og kulturelle er sammentænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne i alle aldre. Vi mener desuden, at sociale behov skal tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige og attraktive rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig.