Vores mellemregninger til epidemiloven
26. februar 2021Folketinget vedtog en ny epidemilov, og Alternativet stemte for loven. Her er vores mellemregninger.
Det er vigtigt, at fastslå, at det ikke har været en nem beslutning. For at få mellemregningerne til at træde tydeligere frem, skal vi have sat noget baggrund på plads og fastslå de ønsker til en epidemilov, som Alternativet prioriterer højt.
Den nuværende epidemilovgivning kan føres tilbage til 1915, og er fra en tid, hvor 15-18.000 danskere døde af den spanske syge. Danmark har haft generel lovgivning på området siden Christian den IV’ første pestforordning fra 1625. Epidemilove har altid indeholdt bestemmelser om brug af restriktioner og tvang, fordi det er de redskaber som er nødvendige, hvis en farlig sygdom truer befolkningen. Der er altså intet nyt i, at en epidemilov giver adgang til tvang. En epidemilov der ikke giver myndighederne beføjelse til at udmønte restriktioner inklusiv udøvelse af tvang, efterlader myndigheder og befolkning i en meget sårbar situation, hvis vi står overfor pest, ebola eller en multiresistent bakterie.
Da epidemiloven blev ændret i marts 2020, fokuserede medierne også på bestemmelserne om tvang, som om de var nye, men i virkeligheden var den store ændring, at magten blev flyttet fra sundhedsmyndighederne til regeringen. Ændringen skal ses på den baggrund, at Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen havde vidt forskellige risikovurderinger af Covid-19.
Efter ændringerne i marts 2020, var brug af restriktioner og tvang alene op til den siddende minister.
Det er uacceptabelt for Alternativet, hvis en siddende minister enerådigt kan udmønte restriktioner og tvang. Derudover har ønsket til en ny epidemilov været faglighed for sig, politik for sig og praktik for sig. At sikre fagligheden mod politisk indblanding, at lade de politiske vurderinger træde tydeligere frem, og lade mennesker med praktisk indsigt stå for den praktiske håndtering af restriktioner og tvang.
Det første udkast til en ny epidemilov kom i høring den første september 2020, og det næste kom den 12 september 2020. Disse forslag var uacceptable. Det sidste forslag kom den 22 december 2020 på baggrund af en stemmeaftale som Alternativet var med i, og er altså i store hele det lovforslag som blev stemt igennem. Der har altså været en proces over et længere stykke tid, end man måske får indtryk af gennem pressen.
Loven rummer ikke den plads til faglighed som vi ønskede, men der var desværre intet bredt politisk ønske om at sikre den. Til gengæld rummer loven en stærk parlamentarisk og demokratisk kontrol med brugen af restriktioner og tvang, da folketinget skal give sin accept, såfremt ministeren ønsker at iværksætte restriktioner og tvang.
Der er derudover automatisk domstolsprøvelse ved myndighedernes brug af tvang i forhold til undersøgelse, indlæggelse, behandling og isolation, og det er fastslået i loven, at brug af restriktioner og tvang skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Derudover er adgangen til at tvangsvaccinere slettet fuldstændig fra loven. En beføjelse som har eksisteret i hasteloven fra marts 2020, men også i loven før den.
Det bemærkes for god ordens skyld, at hvis ikke der blev blev vedtaget en ny epidemilov, ville regeringen stå uden bemyndigelse til at agere den 1. marts 2021. Det ville selvklart være en uholdbar situation for et land, hvor Covid19 stadig florerer og ældre og sårbare stadig mangler at blive vaccineret. Solnedgangsklausulen i loven blev formuleret således, at al epidemilov ville ophøre, og ikke bare ændringerne fra marts 2020.
Der var tanker om at forlænge den eksisterende lov, men det ville være en forlængelse af en lov, hvor ministeren har den enevældige magt over tvang og restriktioner og eksempelvis tvangsvaccine stadig er en del af beføjelserne. Det ville altså være et valg mellem at forlænge en dårlig lov eller erstatte den med en bedre, og det valg var ikke svært.
Alternativet havde så valget mellem at stille sig bag en lov, som giver myndighederne de nødvendige beføjelser til at bekæmpe en farlig sygdom i fremtiden, eller stå udenfor fordi det sundhedsfaglige blev negligeret.
Vurderingen blev, at det bedste for Alternativet var at stå bag loven, da den i hvert fald sikrer parlamentarisk og demokratisk kontrol med regeringen.
