En fremtid med ligestilling

Det er fuldstændig afgørende for Alternativet, at EU står op for basale rettigheder til den enkelte. Både i EU og i verden.

EU er bygget på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten, respekt for menneskerettighederne og rettigheder for personer der tilhører mindretal. Det er værdier, som kræver hårdt og kontinuerligt arbejde at opretholde og udvikle. Både i medlemslandenes egne systemer og i EU-systemet selv.

En retfærdig fremtid kræver ligesom en grøn fremtid store omlægninger af vores kultur, vaner, tanker og handling. Det gælder ligestilling mellem køn og mellem generationer. Vi er i EU stadig langt fra en reel ligestilling og må poste politiske vilje og ressourcer i at opnå det.

• Forskellen mellem mænd og kvinders indkomst skal udlignes. Fordelingen af reproduktive og produktive arbejdsopgaver, skal fordeles mere lige mellem kønnene. Det kan vi blandt andet gøre ved at give mere barsel som fordeles mere ligeligt mellem begge forældre, værdisætte omsorgsarbejde og arbejde for, at mænd tager mere del i omsorgsarbejde. 
• Derudover skal vi fremme løngennemsigtigheden og indføre kvoter, som skal sikre mere repræsentation og kulturændringer i ledende jobs og bestyrelser.
• Desuden skal vi sikre kvinders ret til egen krop. Kvinders rettighed til abort skal tilføjes i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

EU ER DISKRIMINATIONSFRI ZONE

Alt for mange europæere oplever i dag diskrimmination på grund af etnicitet, køn eller seksualitet. EU skal arbejde aktivt for at sikre lige adgang til job, bolig og tryghed uanset baggrund.

Etniske minoriteter og LGBTQIA+-personer skal kunne leve uden frygt, stigmatisering og had i hele EU. Og vi skal gøre det lettere og tryggere for at stifte regnbuefamilier i hele EU.

EN FREMTID FOR UNGE EUROPÆERER

Forskellen mellem generationer skal udlignes. Unge skal have god og tryg adgang til bolig og jobs. Alle unge europæeres adgang til uddannelser med høj kvalitet skal sikres.. Derudover skal unges stemme være repræsenteret i EU såvel som i medlemslandene. Derfor foreslår vi at sænke valgretsalderen til 16 år til Europa-Parlamentet.

En fremtid med gennemsigtighed og demokrati

En retfærdig fremtid kræver radikal udvikling af det eksisterende og nyskabelser som vi ikke drømmer om endnu. Det kræver nye og bedre demokratisk fora. Det kræver gennemsigtighed og en bedre politisk kultur. Fra rådhus og folketing til vores europæiske parlament og internationale fora. 

I EU skal der være langt større gennemsigtighed med Rådets beslutninger, og Folketinget bør kunne tjekke om, at danske ministre rent faktisk agerer som de lover i Folketingets Europaudvalg. 

I FN er det blandt andet tid til en mere moderne sikkerhedsstruktur. Krigen i Ukraine har igen gjort det tydeligt, at Sikkerhedsrådet skal fornyes, hvis ikke det skal blive en forældet og overflødig institution. Når krigen slutter, skal den langvarige fred vindes. En bunden opgave for fremtidens EU, som skal træde i karakter, som det fredsprojekt det oprindeligt blev født som. 

Vi skal værne om den menneskelige værdighed, og det kræver sikkerhed og mulighed for at folde sit potentiale ud. Det må aldrig være sådan, at ulighed holder den enkeltes potentiale nede, og det må aldrig være sådan, at omverdenens reaktion på dit køn, seksualitet eller etnicitet holder mennesker tilbage af fryg for had eller vold.   

Det kræver et solidarisk løfte om, at vi sørger for hinanden i vores europæiske fællesskab. Derfor må alle EU-borgere have en ubetinget ret til et hjem og en værdig tilværelse

Fri og lige adgang til både dannelse og uddannelse og en union hvor ingen skal være bange for at være overladt til sig selv, når man bliver syg eller gammel. Eller være bange for at blive udskammet eller lagt for had på baggrund af køn, seksualitet eller etnicitet.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte civile liv

Det er et udenrigspolitisk mål for Alternativet at beskytte civile liv - altid.

Det skærer i hjertet at være vidne til den ulykkelige og menneskabte tragedie, der foregår i Gaza og på Vestbredden lige nu. Og for hvert minut, der går, vokser krisen. De beretninger, der kommer ud af Gaza og Vestbredden, er knusende. Ord kan ikke beskrive den lidelse, palæstinenserne oplever. På grund af den israelske regerings ekstreme krigshandlinger mod det palæstinensiske land og folk.

Vi har alle set billederne og videoerne, og det er umuligt at se passivt til. Det er let at føle sig magtesløs. Men vi må ikke vende det blinde øje til. Som en del af verdenssamfundet har vi i Danmark et ansvar. Som en del af folkeretten har vi en forpligtelse til at handle.

Ét er de konkrete voldshandlinger, som vi kan følge via medier og ikke mindst sociale medier.

Noget andet er folkeretten. Og de folkeretlige argumenter imod Israels krig i Gaza bliver flere og flere. Vi har set både ICC og ICJ behandle situationen. Og budskabet er tydeligt: Stop krigen og skån de civile.

Vi ser den israelske regering anvende sult som våben mod de civile palæstinensere. Ifølge både Genève-konventionerne og Rom-statutten er det forbudt at bruge sult som våben. Den humanitære folkeret er sat i verden for at beskytte dem, der ikke eller ikke længere tager del i den væbnede konflikt.

Stater skal respektere menneskerettighederne, folkeretten og krigens love. Det gælder også Israel.

Det er et kæmpe svigt af verdenssamfundet, at der gennem årtier, ikke har kunnet findes en løsning. Der er akut behov for, at alle relevante ledere træder i karakter, tager ansvar i konflikten og arbejder for en varig fredelig løsning.

I Alternativet arbejder vi for at stoppe al dansk våbensalg til Israel. Vi arbejder for anerkendelse af Palæstina. Vi arbejder for at sikre økonomiske sanktioner mod Israel. Vi arbejder for at beskytte civile liv - altid.

Demokrati og retsstat

Ideen om demokrati og retsstat som bærende værdi er under massivt pres. Både i EU og især i verden omkring os. USA retter blikket mod Kina, og Kina retter blikket mod den verden, som USA og Europa har udnyttet i århundreder. Det er nu, vi skal opføre os klogt. 

EU kan og bør være en vigtig ambassadør for den langsigtede fred, demokrati, retsstat og menneskerettigheder. En ambassadør, der gerne tager ansvar, men som også har det lange blik på. For at vinde freden på langt sigt, kræver det nogle gange mod til at tage en hård position i øjeblikket.  

EU, skal som troværdig ambassadør have orden i eget hus. Hvis vi vil vise en vej, der balancerer individets rettigheder og statens rolle som samlingspunkt, kræver det, at vi styrker de demokratiske principper i EU og sikrer, at enkelte medlemslande ikke undergraver projektets integritet.

UDVIDELSE AF UNIONEN OG STÆRKERE RAMMER FOR FREMTIDENS FÆLLESSKAB

EU-traktaten bør suppleres med bestemmelser der understøtter retsstatsmekanismen og giver EU de nødvendige værktøjer til at håndtere medlemslande, der konstant underminerer demokrati og retsstat. 

Set i lyset af den geopolitiske udvikling bør EU ruste sig til at få flere medlemslande, og det kræver at der indledes en større europæisk samtale. Både med de eksisterende medlemslande, med alle dem, som sidder i venteværelset og det land som har forladt EU.

Der er brug for et nyt europæisk konvent, og Alternativet vil arbejde for:

• At styrke EU som en effektiv global aktør, der kan træffe hurtigere og stærkere beslutninger sammen, herunder udvidet brug af flertalsafgørelser på det udenrigspolitiske område.
• En kontinuerlig vurdering af Københavnerkriterierne, der sikrer at medlemslande ikke glider baglæns på optagelseskriterier.
• Flere konsekvente redskaber for medlemslande, der konstant undergraver fællesskabets værdier, såsom økonomiske sanktioner eller inddragelse af stemmeret.

FAKTA

Københavnerkriterierne er kriterierne for at blive optaget som medlemsland i EU. Der er både politiske, økonomiske og harmoniseringskriterier. De politiske kriterier kræver blandt andet stabile institutioner som sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal.

Europa i verden

EU´s befolkning er på under en halv milliard mennesker. Det er en aldrende befolkning, som føder få børn. Derfor er vores plads i verden også under forandring. Fra at have siddet i centrum på kloden er der stor risiko for, at vi kommer til at sidde på sidelinjen. Medmindre vi orienterer os mod fremtiden.

Fremtiden er i høj grad en verden med andre kulturer, værdier, normer og systemer. Vi må acceptere forskelligheden uden at gå på kompromis med vores egne værdier. I øjeblikket organiserer verden sig i nye fora, og Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika mødtes senest i september 2023 for at samarbejde om handel, kultur, økonomi og skat. EU må og skal forholde sig til, at nye økonomier, kulturer og organisationer vokser frem. Det vil blandt andet betyde, at der skal laves markant om i både amerikansk og europæisk landbrugsstøtte, ligesom en fælles europæisk indsats på udvikling af civilsamfundet på det afrikanske kontinent vil kunne være en udstrakt hånd og en start på et ligeværdigt fremtidigt samarbejde.

Det handler ikke om idealistisk pragmatisme, da det blot er et udtryk for, at alt er til salg. Det handler om at tage ansvar for verden fra en privilegeret position. Det handler om at være modige nok til at stå på mål for vores værdier, selvom det koster handel, og være ydmyge nok til at forstå, at verden er større end USA og Europa. EU bør altså, ganske ydmygt, række hånden ud til resten af verden med et helt oprigtigt ønske om at reformere institutioner som f. eks FN på en måde, der afspejler princippet om, at det lige skal behandles lige. Det indebærer en reform af FN´s sikkerhedsråd, så det ikke blot afspejler, hvem der vandt 2. verdenskrig, men også afspejler en global verdensorden i det 21. århundrede.

FAKTA

FN’s sikkerhedsråd har hovedansvaret for at opretholde global fred og sikkerhed. Rådet har 15 medlemmer, hvor fem er permanente medlemmer med vetoret, USA, Kina, UK, Frankrig og Rusland. De resterende 10 medlemmer vælges af FN’s generalforsamling.

Immigration og Flygtninge

EU bør have en fælles tilgang til mennesker, der gerne vil ind i EU.

Nogle er traditionelle flygtninge på flugt fra krig eller individuel forfølgelse og har brug for vores hjælp. Andre er immigranter på flugt fra en fremtid uden håb, blandt andet begrundet i ekstremt klima, og vil i virkeligheden tilbyde deres hjælp. I fremtiden kommer vi kun til at se flere klimaimmigranter, hvor vi har behov for bæredygtige og humane løsninger.

Vi skal hjælpe dem, som har brug for vores hjælp. Vi skal have fælles regler for de mennesker, som tilbyder deres viden, netværk, hjælp og arbejdskraft.

Der er brug for regulerede og humane grænser, og de grænser kan kun etableres, hvis alle medlemslande viser fornøden politisk vilje og tager ansvar. Derfor må Danmark også vise solidaritet og indgå i et fuldt forpligtende samarbejde på dette område.

Vi har tidligere vist, at vi i EU kan samarbejde konstruktivt eksempelvis under corona og håndteringen af Ukraine-krigen. Nu skal vi vise det på immigration. Vi skal styrke samarbejdet og nytænke systemet – så vi ikke står med status quo, hvis der kommer endnu en øget flygtningestrøm.

Alternativet ønsker:

• En human immigrationspolitik med bæredygtige løsninger. I Alternativet ønsker vi at begrænse menneskesmugling, så færre skal begive sig ud på den livsfarlige sejlads over Middelhavet. Alternativet vil forebygge menneskesmugling ved at gøre det muligt for immigranter at få deres opholdstilladelse/arbejdstilladelse behandlet i de nærområder, der kan komme i spil som ”centerlande” enten på EU-ambassader eller på særlige centre for eksempel på begge sider af Middelhavet. Immigranter er ofte så desperate, at de gerne sætter livet på spil for at komme i sikkerhed. De vil blive ved med at krydse Middelhavet, ligegyldigt hvor meget grænsekontrol EU etablerer. Vi bliver nødt til at give dem alternative adgangsveje end menneskesmuglernes.
• En øget integration, implementering og håndhævelse af det fælles EU-system for arbejds- og opholdstilladelser i unionen. Altså EU’s blue card ordning. I stedet for mere kontrol bør man begynde at tænke i mere legalisering. Man kan tilbyde bluecards inden for erhverv, hvor man ved, at der er brug for arbejdskraft. Et kvotesystem, hvor man giver et vist antal arbejdstilladelse, vil skabe et alternativ for dem, der nu er nødt til at betale en menneskesmugler for at komme til Europa.
• EU burde arbejde for, at livsvilkårene i lande ramt af konflikter og klimaforandringer forbedres. Dette kan eksempelvis være igennem uddannelse og opkvalificering i den grønne omstilling.
• Et fælles asyl- og integrationssystem i EU med en fair fordeling mellem medlemslandene.
• Mere fokus på Frontex og deres arbejdsmetoder med ulovlige push backs.
• En ophævelse af Danmarks retsforbehold.

En digital identitet

De fleste af os lever i en digitaliseret verden. Alternativet mener, at den digitale verden skal være til gavn for alle mennesker, og EU kan gå forrest med at sikre digitale rettigheder og privatliv; og digitale tjenester skal være designet til det.

For at sikre en tryg og sikker digital fremtid har EU brug for en digital europæisk identitet. Den vil ikke kun fungere som digital legitimation, men også styrke den personlige identifikation med EU som en fælles institution i vores hverdagsliv.

• Udviklingen af en digital europæisk identitet skal ske med respekt for grundlæggende principper for al digital udvikling.
• Retten til privatliv herunder retten til egne data, og at personhenførbare data altid hører til personen.
• Ret til at vælge analog kommunikation med offentlige instanser, som f. eks brev, møde eller telefonopkald med fysisk person.
• Open Souce, så alle kan se kildekode og være med til at forbedre.
• Privacy by design, så privatliv indbygges i systemerne.
• Security by design, så sikkerhed er indbygget i systemerne.

Samtidig er den største del af vores finansielle transaktioner blevet digitale. I øjeblikket er EU stærkt afhængige af to store virksomheder, Mastercard og Visa, når det gælder digital betaling. Alternativet vil styrke EU-borgeres adgang til at bruge digitale valutaer. Det åbner op for muligheden til at bruge en digital euro som centralbankpenge, der ikke skal kontrolleres af private banker, og derudover kan denne form for valuta distribueres decentralt imellem brugerne.

Alternativet ser positivt på mobile betalingstjenester, men de bør være åbne for alle EU-borgere og kompatible med hinanden. Endvidere ser Alternativet positivt på en fælles betalingstjeneste fra de europæiske private banker. Den burde kunne bruges sammen med et betalingskort, ligesom Dankortet i Danmark.

Den europæiske databeskyttelsesforordning er den mest ambitiøse i verden. Samtidig er Europa meget afhængig af digitale cloud-tjenester som fx Google eller Amazon.

Den europæiske lovgivning for digitale markeder og tjenester har været et vigtigt skridt til at sikre et reguleret digitalt indre marked. Tiltagene vil imødegå, at de store internationale virksomheder i den digitale sektor ikke udnytter og misbruger deres monopollignende stilling og markedsmagt. Big Tech skal have ordentlige og fair vilkår, men skal selvfølgelig også respektere unionens regler og rammer og udvikle produkter og algoritmer, som er designet til at udvikle mennesket i stedet for at afvikle det.

Men DSA og DMA er kun et første skridt. Alternativet vil også støtte projekter og initiativer, som arbejder for en fælles europæisk cloud-løsning, samt alle de tiltag, der kan være med til at lede udviklingen af sprogmodeller og AI i en retning, som gavner vores fælles bedste, som f. eks vores verdensmål frem for enkelte kommercielle eller statslige interesser.

FAKTA

Digital Service Act (DSA) og Digital Market Act (DMA) er to EU-forordninger, der har til formål at skabe et sikkert digitalt indre marked uden misbrug af tech-giganters monopol eller dominerende position på markedet.

En ubetinget basisindkomst på tværs af Europa

En fælles EU-basisindkomst vil skabe et økonomisk gulv for alle borgere.

En basisindkomst er på langt sigt en sikkerhed for, at du har de fornødne midler til at opretholde de mest basale fornødenheder såsom mad og bolig uden at skulle bekymre sig om ekstrem fattigdom. Basisindkomsten skal udbetales uden betingelser og vil i fremtiden og ved fuld indfasning kunne erstatte mange af de ydelser, vi kender i Danmark, som f. eks folkepension eller SU.

En europæisk basisindkomst er en vision om et EU, hvor der er solidaritet på tværs af både landegrænser og generationer. EU-basisindkomsten vil bidrage til at mindske økonomisk ulighed på tværs af medlemslandene og give alle bedre muligheder for at udleve deres drømme og potentiale.

Ved at indføre en fælles basisindkomst sender EU et klart signal om solidaritet og social samhørighed mellem medlemslandene. Dette kan bidrage til at styrke EU’s enhed og fremme et fælles europæisk samfund.

Med en grundlæggende økonomisk sikkerhed kan folk føle sig mere frie til at forfølge deres interesser, idéer og entreprenørskab. Dette kan fremme innovation og kreativitet på tværs af kontinentet.

I en stadig mere globaliseret og automatiseret verden kan EU-basisindkomsten fungere som et gulv, der hjælper mennesker med at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet. Den kan understøtte folk under uddannelse, omskoling og overgang til nye beskæftigelsesmuligheder og støttepension.

Indførelsen af en EU-basisindkomst ville kræve omfattende økonomisk planlægning, koordinering og samarbejde mellem medlemslandene. Den vil kunne indføres gennem skattesystemet eller gennem forenklinger i medlemslandenes sikkerhedsnet.

EU bør have egne midler

En progressiv EU-politik er afgørende for verdens fremtid, og Alternativet ønsker at skabe en bæredygtig og langsigtet finansieringsstruktur i den Europæiske Union.

Store projekter som “The European Green Deal” og et digitalt indre marked bør være langt mere selvstændige og finansielt uafhængige af medlemsstaternes egne bidrag. Alternativet mener, at en kvotepris på udledninger af drivhusgasser, reguleret af videnskaben og drevet af frie markedskræfter, er den bedste og mest effektive vej derhen. Grundlaget eksisterer allerede i dag; det er det europæiske emissionshandelssystem EU ETS.

Alternativet foreslår derfor at

• styrke det europæiske emissionshandelssystem (EU ETS) og udvide EU ETS med maritime aktiviteter og europæisk og international flytrafik.
• indføre et nyt europæisk emissionshandelssystem for bygninger og vejtrafik.
• indføre en grænsetilpasningsmekanisme for importerede udledninger og for at beskytte det europæiske indre marked.
• udvide EU ETS med metanudledninger fra maritim-, affalds- og landbrugssektoren.

En langt større del af indtægterne fra disse forskellige kvoteprissystemer skal være EU-indtægter, der kanaliseres tilbage til de enkelte borgere i EU og til forskellige transformationsfonde. Solidaritet mellem medlemslande og med borgerne er basen for, at den grønne omstilling lykkes, og det indebærer også finansiel solidaritet.

Alternativet vil derfor udvide Fonden for Retfærdig Omstilling og Moderniseringsfonden, som støtter den grønne omstilling i lande og regioner, som er særlig afhængige af fossile brændstoffer eller har et lavt indkomstniveau, og etablere finansiering med udstedelse af fælles grønne obligationer.

De beskrevne indtægter forventes at være minimale, når målet om netto-nul emission er nået. På den baggrund skal EU også have permanente indtægtskilder, som sikrer et bæredygtigt grundlag for EU’s finanser.

Alternativet foreslår derfor:

• En afgift på finansielle transaktioner. Aktier, obligationer på 0.01% og valuta og derivater på 0.1% af handlen.
• En omsætningsafgift på globale digitale virksomheder, der fordeles mellem de medlemslande, hvor omsætningen kommer fra, og EU.
• En minimum og fælles europæisk selskabsskattesats på 25 %, der fordeles med 2/3 til medlemslandet og 1/3 til del EU samt en tilsvarende kildeskat på renter og royalties, der betales ud af EU til lavskattelande.

FAKTA

Det europæiske emissionshandelssystem (European Emissions Trading System - EU ETS) er et redskab til at prissætte drivhusgasudledninger for forskellige sektorer. Systemet er baseret på princippet af en maksimal mængde af drivhusgas, der kan udledes. Virksomheder kan købe kvoter til at udlede drivhusgasser til en pris, som bliver defineret af frie markedskræfter. Den maksimale mængde af udledninger vil blive reduceret over tid for at sikre, at det europæiske klimamål er nået.