En grøn fremtid

Vores klima. Vores fremtid. 

Alternativet mener, at Europa har brug for en progressiv klimapolitik, som motiverer og støtter industri og erhverv til at tage ansvar og blive en drivende kraft i den grønne omstilling. Samtidig mener Alternativet, at samfundet og borgerne skal bidrage til de europæiske klimamål. Alternativet vil tage ansvar for at reducere verdens udledninger af drivgasser markant.

Her står vi over for store udfordringer, og derfor har vi brug for en stærk Europæisk Union. EU skal vise vejen frem til den grønne omstilling. Det er “The European Green Deal”. Lad os inspirere hinanden med ambitiøse klimamål, nye grønne teknologier og en fælles bevidsthed for en grøn fremtid, hvor alle kan være med.

EU’s eget klimaråd har netop præsenteret deres vejledende anbefalinger, som vi bør tage udgangspunkt i. EU må reducere sine udledninger med 90-95 % inden 2040 sammenlignet med niveauet fra 1990. Den Europæiske Union skal også investere i reduktioner uden for EU’s grænser for at opfylde sit ansvar. Det påpeges, at målet om en 55 % reduktion inden 2030 er et skridt i den rigtige retning, men det skal styrkes med yderligere reduktioner på kort sigt.

Alternativet opfordrer til følgende konkrete tiltag og målsætninger i overensstemmelse med rådets anbefalinger:

  • Dekarbonisering af energisektoren:
    En udfasning af fossile energikilder i energiproduktionen, som nærmer sig netto-nul inden 2040 - med primært fokus på vedvarende energikilder som vind, sol, vand og geotermi samt jordvarme.
  • Udvidelse af ikke-fossile energibærer, især hvor elektrificering ikke er mulig. Det vil omfatte en stigende andel af grøn brint, methanol og ammoniak i energimikset samt sammenkobling af forskellige sektorer og fjernvarme.
  • Biomasse skal udfases så snart som muligt:
    Skovene i EU er i dårlig stand, og den nuværende brug af biomasse lægger et voldsomt pres på de europæiske skove. Afbrænding af træ direkte fra skovene er ikke en bæredygtig energikilde. Skoven vokser op igen, men det tager ofte flere årtier, og samtidig udleder træet også CO2, når det brændes af. Derfor vil vi arbejde for at gøre alternativer til biomasse mere attraktive og for at udfase biomasse.
  • Reduktion af energiforbruget med 20-40 % inden 2040:
    Her ligger et særligt fokus på en øget elektrificering og energieffektivisering af transport-, industri-, bolig- samt servicesektoren. Det er helt afgørende, at positive klimatiltag ikke bliver brugt til at øge det samlede energiforbrug og dermed mister en del af deres effekt. Det gælder særligt tiltag til energieffektivisering og industriel lagring af kulstof. Derfor er den bedste form for energi den, som ikke bliver brugt.  Det er den mest effektive måde at spare energi på. Her har vi brug for en fælles forståelse for vores energiforbrug, som afspejler sig i vores hverdag.
  • Reduktion af andre drivhusgasser:
    Alternativet vil arbejde på at mindske udledningen af andre drivhusgasser end CO2, såsom metan eller lattergas fra primært animalsk produktion og gødning, men også fra affalds- og energisektoren.
  • Kulstoffangst, -brug og -lagring (CCUS):
    Alternativet vil understøtte forskningen til fangst, midlertidig lagring og brug af kulstof. Langsigtet lagring af kulstof i undergrunden anses ikke som en endelig løsning. Her har vi brug for naturlige lagringskapaciteter.
  • Energisikkerhed:
    Alternativet prioriterer energisikkerhed og vil reducere importen af kul, olie og gas markant inden 2040 i hele EU.
  • Et styrket energifællesskab:
    Energifællesskaber spiller en central rolle og er et vigtigt bindeled for at skabe sammenhæng mellem den europæiske klima- og energipolitik og lokalsamfund og hverdagsliv. Alternativet ønsker at demokratisere den grønne omstilling. Energifællesskaber skal implementeres stærkere og mere dynamisk i det europæiske energilandskab. Borgere skal have mulighed for at tage andel i den grønne omstilling både gennem lokalt medejerskab, gevinster for lokalsamfundet og indflydelse på grønne projekter.

Det bedste landbrug for verden

EU’s landbrug er ikke bæredygtigt. Landbruget er en af vores største CO2-udledere, og samtidig er vores fødevaresikkerhed mere og mere udfordret på grund af klimaforandringer. Vi oplever vilde hedebølger i Spanien, voldsomme oversvømmelser i Norditalien og tørke i Danmark. Vi skal omstille vores landbrug. EU’s landbrugsstøtte skal gå til et landbrug, der producerer i harmoni med naturen. Det økologiske og regenerative landbrug. Vi ønsker et stop for landbrugsstøtte til det landbrug, der udpiner kloden og ødelægger vores klima.

Alternativet vil tage ansvar for at skabe et landbrug, der tjener både dig og verden og samtidig formår at leve i et sundt samspil med både naturen og dyrene. Det bedste landbrug for verden. Det kræver, at vores europæiske landbrugsstøtte omstilles fra at støtte gammeldags storindustri på landet til at understøtte en klar bæredygtig retning, der understøtter ambitionerne i vores verdensmål og The European Green Deal.

Vi ønsker kort sagt en støtte, der styrker landbrug, som giver liv på landet og skaber mulighed for at dyrke jorden på en måde, som ikke udpiner jorden og resulterer i massive udledninger af kvælstof, og som ødelægger livet i fjorde og hav. Fra store landbrug på få hænder til flere landbrug på flere hænder.

Vi vil på kort sigt tilpasse landbrugsstøtte i søjle to, så den fremmer mindre økologiske og regenerative landbrug, der respekterer jordens evne til at skabe mad ved at knytte støtten til faktorer som humusindhold, binding af kulstof, antal afgrøder og anden bæredygtig praksis for både planter og dyr. På langt sigt skal hele landbrugsstøtten være bæredygtig. Derfor arbejder vi for:

  • Et loft på arealstøtten i søjle 1. Der skal simpelthen være grænser for, hvor stort et landbrug, du kan få støtte til.
  • En skrå model for støtten i søjle 1, hvor de første hektar modtager mere støtte end de sidste. Det betyder, at mindre landbrug rent faktisk får noget ud af støtten, og et småskalalandbrug kan få reel gavn af støtte.

Alle mennesker har behov for at kunne brødføde sig selv, og alle mennesker skal have adgang til sunde, nærende, velsmagende fødevarer. Det moderne bæredygtige samfund satser på et fødevaresystem, som er overvejende plantebaseret, uden sprøjtegifte og kunstgødning og lokalt produceret under ordentlige forhold for dyr, miljø og mennesker.

Vi tror på, at det vil styrke sociale fællesskaber og skabe et mangfoldigt liv på landet igen.

EU-landbrugsstøtten skal også formes på en måde, så den tager de nødvendige hensyn til verden uden for EU og ikke bruges til at underminere andre landes madproduktion.

BAGGRUND

Den europæiske landbrugsstøtte udgør cirka en tredjedel af EU’s budget, og rammerne bliver sat for syv år ad gangen. Den næste periode hedder 2027-2033.

Danmarks andel af støtten udgør cirka 7,1 milliard årligt, hvor cirka 6,12 milliarder hører til søjle et, og cirka 0,97 milliard hører til søjle to.

KILDER

Rådet for Grøn Omstilling – EU’s landbrugsstøtte

Dyrenes årti

Dyrevelfærd skal beskyttes gennem klare rettigheder i EU-retten og en effektiv håndhævelse.

Alternativet tager ansvaret for arbejdet for dyrs rettigheder og anerkender deres behov som levende væsener. Som sansende væsner har de også brug for beskyttelse imod smerte, pinsel, tvang og mishandling. Vi vil ændre kulturen, hvor dyr kun betragtes som enheder og handelsvarer og ikke som væsener, der fortjener grundlæggende rettigheder.

Forskning er afgørende for et samfund i udvikling. I det moderne bæredygtige samfund prioriteres forskningsmetoder, der ikke indebærer dyreforsøg, højt. Vi anerkender vigtigheden af at betragte dyr som værende væsener med ret til et liv uden smerte og tvang, og derfor støtter vi op om metoder såsom in vitro-testning og avanceret computermodellering, som begge tilbyder pålidelige resultater uden at involvere levende og sansende dyr.

Alternativet vil have:

  • Et fuldt stop for lange dyretransporter og meget bedre forhold under transporten.
  • En markant reduktion af dyreforsøg og finansiel støtte til alternativer til dyreforsøg.
  • Langsigtede rammer og finansiel opstartsstøtte til etisk produktion.
  • Forbud mod fiksering af søer.
  • Forbud mod tremmekalve og adskillelse af kalve fra deres mødre efter 12-24 timer.
  • Et reelt stop for knoglebrud hos æglæggere.

KILDER

Eurogroup For Animals –

EFSA –

Naturen skal vækste

Alternativet vil tage ansvar for at beskytte naturen og verdens have. Det handler både om at forhindre nye tab af natur, genetablere den tabte natur, og skabe en forståelse af, at vi som menneskehed hænger sammen med naturen. Fremtidens vækst er naturens. Fremtidens vækst er cirkulær. Vinter, sommer, forår og efterår.

I hjertet af Alternativets vision ligger ønsket om at genoplive EU’s natur i en symfoni af mangfoldighed og vildskab. Vi forestiller os et samfund, hvor biologisk diversitet ikke blot trives, men vækster i harmoni med den vilde kreativitet, der giver evolutionen liv.

Alternativet anerkender presserende behovet for at standse tilbagegangen af biodiversitet i Danmark og resten af EU. Derfor er arbejdet med at sætte fælles og forpligtende mål og rammer for EU’s eksisterende natur og genopretning af tabt natur af yderste vigtighed. Vi skal lytte til biologerne og lade dem være fremtidens ingeniører og arkitekter.

Alternativet vil have:

  • 30 % beskyttet natur og 10 % strengt beskyttet natur for både land og vand.
  • En grøn klodesikring, som i lighed med retsstatsmekanismen kan sikre en natur i vækst i stedet for forfald.
  • En total udfasning af bundtrawl.
  • Genopretning af havmiljøet med ålegræs og stenrev.
  • Markant begrænsning af industriel udgravning af mineraler samt sandsugning og krav om genopretning af havmiljøet.
  • Markant reduktion af udledningen af kvælstoffer i Europa havmiljø.

Alternativet vil gennem EU arbejde for at styrke internationale bestræbelser på at bevare og fremme biodiversitet og økosystemer. Vi vil arbejde for oprettelsen af havreservater for at beskytte det marine liv og økosystemer.

Alternativet støtter fuldt op om ratificeringen af den nyligt vedtagne High Seas Treaty. En effektiv regulering af de internationale farvande er afgørende for at bevare og beskytte vores verdenshav, og denne traktat vil etablere rammerne for bæredygtig forvaltning af de områder, der ligger uden for national jurisdiktion.

Ved at sikre en forpligtende aftale om beskyttelse af havets ressourcer og bevarelse af livet og biodiversiteten i disse områder kan vi bevæge os mod en mere bæredygtig sameksistens med havet og alt det fantastiske liv, som det rummer.

International regulering af havene er nødvendig for bevarelse af vores økosystemer. Ved at etablere rammer for bæredygtig forvaltning uden for national jurisdiktion kan vi sikre havets ressourcer og biodiversitet til glæde for nuværende og kommende generationer.

Alternativet vil arbejde aktivt for at sikre, at EU spiller en aktiv rolle i implementeringen og håndhævelsen af denne traktat for at beskytte og bevare vores verdenshav til gavn for fremtidige generationer.

En grøn korridor gennem hele EU

Det europæiske indre marked er mere end kun en økonomisk konstruktion. Sammen med Schengen-traktaten sørger det for, at EU er et dynamisk erhvervs-, kultur- og fritidsprojekt for alle EU-borgere. Og det, som forbinder det hele, er vores mobilitet, som er så meget mere end kun transport af mennesker og varer. En tog eller en bus er også et sted at arbejde, møde andre mennesker, sove eller bare kigge ud ad vinduet, mens Europa passerer forbi. Den skal forbinde Europa på en bæredygtig og lettilgængelig måde.

Alternativet mener, at Europa bliver nødt til at tænke mobilitet helt nyt og fra bunden af, for at det kan lykkes. Store dele af den intereuropæiske flytrafik skal erstattes med kollektiv trafik i form af tog, bus, færger eller samkørsel. Resterende fly og færger skal drives med bæredygtige brændstoffer, brint eller el.

Derfor vil Alternativet:

  • fremme den intereuropæiske togtrafik med lyn- og nattog og sætte rammer for en kooperativ og afbrydelsesfri togdrift igennem EU’s medlemslande. Vi vil arbejde for et stærkt og sammenhængende netværk for højhastighedstog, som skal gøre kollektiv transport til et bæredygtigt og attraktivt alternativ - også når man skal rejse på tværs af grænser. Det skal erstatte det kludetæppe af dårligt forbundne nationale togsystemer, vi har i dag.
  • implementere en digital europæisk mobilitetsplatform til intereuropæiske rejser med tog, som skal suppleres senere med bus, færger og samkørsel. Her skal kunne planlægges og købes billetter til intereuropæiske rejser. Derudover skal sager ang. kompensation pga. forsinkede eller aflyste intereuropæiske rejser blive behandlet af denne platform.

Godstransport på vejene i Europa er ansvarlig for store udledninger af drivhusgasser, luftforurening og en høj belastning af vores vejinfrastruktur. Her mener Alternativet, at Europa har brug for et godsbanenetværk, som kan forbinde de vigtigste industricentre og havne i EU.