Lige barselsrettigheder til begge forældre, tak!
08. marts 2017Det halter stadig med ligestillingen på barselsområdet i Danmark. Det skal der ændres på, og derfor foreslår Alternativet nu at indføre en ny barselsmodel, som fokuserer på lige rettigheder for begge forældre.
Af Carolina Magdalene Maier, ligestillingsordfører, Alternativet.
I dag er det 8. marts og dermed Kvindernes Internationale Kampdag. Det er – som altid – en stor begivenhed, hvor vi på den ene sidefejrer de mange historiske sejre, som kvinder og mænd har vundet sammen i ligestillingens navn. Og på den anden side er det også en dag, hvor vi sammen retter opmærksomheden mod de mange områder, hvor der fortsat skal kæmpes for ligestilling.
Det er åbenlyst, at der stadig er masser af områder, hvor der fortsat ikke er ligestilling mellem kønnene. Løn er et godt eksempel. Barselsområdet er et andet – også i forhold til kvinderne, fordi barsel forbeholdt mænd vil have positiv betydning for kvinders karrieremuligheder og kamp for ligeløn og pension.
Den danske barselsmodel halter gevaldigt efter vores nordiske naboers, når det kommer til ligestilling. I Danmark er to uger af barslen øremærket faderen inden for 14 uger fra fødslen. Til sammenligning har de norske fædre en såkaldt ’fædrekvote’ på 12 uger, mens vores svenske naboer har 60 dages øremærket barsel til fædrene. I Island er de gået endnu længere og har tre måneders barsel til faderen, som bortfalder, hvis han vælger ikke at bruge dem, hvilket har haft stor indflydelse på praksis: Mens knap 80% af de islandske fædre i 2013 gik på barsel i snit i 85 dage, så gjorde kun 10% af de danske fædre det samme i 30 dage i snit.
I Alternativet foreslår vi en ny barselsmodel, hvor vi udvider den nuværende model (som er 52 uger i alt) til 64 ugers samlet barsel med ret til dagpenge . Moderen får 4 ugers graviditetsorlov før fødslen, mens begge forældre fastholder retten til to ugers barsel lige efter fødslen – her er vi desuden åben for at diskutere, om denne del af barslen skal gøres obligatorisk for begge forældre. Hvis det står til os, skal moderen og faderen dertil have ret til 12 ugers barsel hver, som kan placeres frit i hele orlovsperioden, men som frafalder helt, hvis far eller mor vælger ikke at bruge den. Sidst men ikke mindst foreslår vi, at der skal være 32 ugers orlov til fri deling mellem forældrene.
Men er der overhovedet et problem? Og skal politikerne blande sig i, hvordan mor og far fordeler barslen mellem sig? Ja, det skal vi, fordi den skæve fordeling af barsel som nævnt har konsekvenser for ligestillingen. Både for mor og far. Bl.a. er den en medvirkende årsag til, at mænds livsindkomst er 1,4 millioner kr. højere end kvinders – efter skat. Det er ikke rimeligt.
Også fædrene diskrimineres gennem den nuværende model. Den lave barselstendens forhindrer nemlig barnets tidlige tilknytning til begge forældre. I 2012 vedtog et samlet Folketing en ny forældreansvarslov, som i meget højere grad end tidligere tilgodeser barnets tarv ved uenigheder om samvær i forbindelse med skilsmisser. Det er godt, at barnets tarv er det, der læggest mest vægt på i disse ulykkelige situationer, men lige nu betyder det samtidigt, at når mor har taget det meste af barslen, de fleste omsorgsdage, gået til de fleste læge- og tandlægeaftaler, har været den, der er hjemme, når børnehaven og legegruppen kommer på besøg – ja, så er barnets tilknytning ofte er stærkere til mor end til far.
Det lægges der – med rette – vægt på i skilsmissesituationer. Men det betyder også at mange mænd tilgodeses i mindre grad, når forældrene ikke selv kan enes om fordeling af børnene, og derfor må gå statsforvaltningens vej. Det er ikke mors skyld. Og det er heller ikke fars skyld. Det skyldes bl.a. den nuværende barselsmodel, som skaber nogle strukturer, der ikke øger incitamentet til at få far mere på banen derhjemme og få rettet op på den ulige livsindkomst mellem kvinder og mænd. Det er på høje tid, at vi kommer ud af starthullerne med en barselsmodel, som giver lige rettigheder til mor og far.
