Carolina Magdalene Maier: Folkeskolefag skal opgraderes
15. februar 2017I næste uge lancerer vi vores nye folkeskoleudspil. Vi har dog allerede i dag løftet sløret for første del af udspillet. Flere af folkeskolens fag skal opgraderes, så de har relevans for elevernes hverdag og gør dem bedre rustet til den tid, vi lever i og de udfordringer, vi bliver mødt af.
Fagene historie, religion, samfundsfag og naturfag skal opgraderes, så de kommer til at indgå i fire nye fag: Klima & Bæredygtighed, Erkendelse, Medborgerskab og Kunst & Kultur. Det handler ikke om, at vi ønsker at fjerne fag, men derimod om at gøre fagene tidssvarende, så de passer til den virkelighed eleverne vil møde, når de er færdige med folkeskolen.
Folkeskoleordfører Carolina Maier uddyber:
”Vi står foran enorme omvæltninger af samfundet, som vi kender det. Det skyldes både klimaforandringerne, hastigt stigende ulighed og den robotisering, som flere og flere er begyndt at interesse sig for. Derfor skal folkeskolen indrettes helt anderledes – blandt andet ved, at vi gentænker den undervisning, som eleverne får. Det gælder i forhold til hele den grønne omstilling, men også i forhold til at videreudvikle og styrke demokratiet og den næste udgave af velfærdsstaten.”
I Alternativet ønsker vi at skabe en folkeskole med frihed og rum til kreativitet og læring. Vi ønsker derfor også, at skolerne skal have frihed til at sammensætte og undervise i fagene, som det giver mening lokalt. Det kan gøres som et projektforløb eller med ugentlige timer. Det vigtigste er, at det giver meningen for læreren, der skal undervise, og de elever, der skal modtage undervisning.
Carolina forklarer:
”Vi ønsker at sætte skolerne fri fra den detailstyring, der er fulgt med Christiansborgs optagethed af fx nationale tests, elevplaner og målstyring. Og samtidig skal vi forberede vores børn på en fremtid, der er uforudsigelig og foranderlig. Derudover er vi helt med på, at mange lærere allerede underviser på en tidssvarende måde, og vi ønsker med vores forslag at styrke dem i det arbejde, så de har opbakning til det lovgivningsmæssigt”, fortæller Carolina afslutningsvist.
De nye fag på nær ’Medborgerskab’ skal alle sammen være obligatoriske fra 0-9. klasse. Du kan læse mere om de nye fag her:
'Klima og bæredygtighed' som obligatorisk fag fra 0.-9. klasse.
Klimakrisen er vor tids største udfordring. I faget 'Klima og bæredygtighed' skal eleverne undervises i klimaforandringer, miljø og økologi. Faget skal belyse årsager til og perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på både mikro- og makroniveau. Det skal også have et praktisk element i form af naturskole, altså undervisning, som foretages i naturen og i form af skolehaver, hvor eleverne gør sig praktiske erfaringer med dyrkning og høst og årstidernes gang. Faget skal indeholde de nuværende fag naturfag, geografi, fysik/kemi, madkundskab og biologi.
Det er bydende nødvendigt, at skolen tager ansvar for at klæde fremtidens generationer på til at håndtere den store udfordring, som klimaforandringerne skaber. I den forbindelse ønsker vi en skole, som går forrest og lærer eleven om det cirkulære samfund i både teori og praksis. Det bør ligge integreret i enhver skoles DNA, at bæredygtige energiformer, genbrug og genanvendelse i praksis prioriteres for at uddanne børn til at se materialer som dyrebare, affald som ressourcer og afføring som gødning.
Skolen skal derudover inspirere eleven til at se naturen som vores ansvar og ikke vores ejendom. Dette skal ske ved, at eleven ikke blot læser om naturen i en bog, men faktisk kommer ud og mærker og føler den. Kort sagt skal eleven ud i naturen, og naturen skal ind i eleven. Kun på den måde kan vi (ud)danne vores kommende samfundsborgere til at passe godt på vores klode.
’Erkendelse’ fra 0. - 9. klasse.
Vi ønsker et erkendelsesfag på alle grundskoler. Faget skal være gennemgående helt fra 0. til 9. klasse og være tilpasset børnenes alder. Erkendelsesfaget skal erstatte kristendom, fordi fagets formål både er at styrke elevernes livsdannelse, åndelige indsigt og udsyn såvel som deres evne til at mærke og forstå sig selv og andre. I undervisningen skal eleverne lære om forskellige livssyn (både religiøse og ikke-religiøse), empati, mental sundhed, moral, etik og filosofi.
Faget skal bero på traditionel undervisning, men skal også eksperimentere med nye, alternative ideer, fx rollespil og inddragelse af aktører fra forskellige miljøer med henblik på at udfordre elevernes antagelser og syn på liv, etik, empati og retfærdighed.
’Medborgerskab’
Med et nyt medborgerskabsfag ønsker vi at udvide grundskolens arbejde med at lære eleverne om demokrati, aktivt medborgerskab, samfundshistorie og politisk idehistorie. Medborgerskabsfaget skal introducere eleven for grundlæggende demokratiske rettigheder, retten til uddannelse m.m., bl.a. gennem inddragelse af FN’s Børnekonvention, Grundloven, menneskerettighederne og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
Faget skal bero på traditionel undervisning, men skal også eksperimentere med nye, alternative ideer, der kan være med til at udfordre elevernes antagelser og syn på liv, etik, empati, rettigheder og retfærdighed. Faget skal erstatte historie og delvist samfundsfag.
’Kunst og kultur’ fra 0. til 9. klasse
Vi ønsker kunst og kultur på skoleskemaet som obligatorisk fag fra 0. til 9. klasse. Undervisning i kunst og kultur skal udfordre børn og unge og hjælpe dem til at forstå andre værdier end materiel og økonomisk vækst. Samtidig skal faget stimulere andre og mere kreative former for udvikling, dannelse og læring, end den eleven typisk vil få fra de boglige fag.
Udover at kunst og kultur er vigtig for at stimulere børn og unges medfødte kreativitet, kan undervisningen fungere som et centralt element i den brobygning, som kun bliver vigtigere i en tiltagende globaliseret verden ved at fremme kritik, refleksion, nye perspektiver, provokation og nytænkning. Faget skal erstatte musik, billedkunst, sløjd, håndarbejde og delvist samfundsfag.
