Alternativet søger presse- og kommunikationschef

Alternativet er Danmarks grønne parti og har i sine seks første leveår sat solide og afgørende aftryk på den politiske dagsorden i Danmark, hvor vi blandt andet har været med til at sikre, at klimaet i dag er et uomgængeligt politisk emne. Vil du hjælpe os med fortsat at sætte dagsordenen for grøn omstilling, social retfærdighed, nytænkende demokrati og kan du gøre det gennem knivskarp kommunikation, så er du måske vores nye presse- og kommunikationschef.

Om stillingen

Som presse- og kommunikationschef i partiet vil du få ansvar for partiets kommunikation udad og indadtil. Du vil skulle udvikle vores presse- og kommunikationsstrategi samt eksekvere på den, og du skal sikre os en stærk position på de sociale medier. Du får en unik mulighed for at påvirke Alternativets kommunikative retning fremadrettet.

Opgaverne spænder over alt fra pressekontakt, kommunikationsstrategier og pitch af historier til indholdsstrategier for sociale medier og rådgivning af partiets nøglepersoner. Der er få dage i politik, der er ens, og derfor kræver jobbet også, at du er klar til at rykke, når verden rykker.

Vi er et parti med en stor og god kerne af dedikerede frivillige, og derfor vil jobbet også involvere en vis grad af projektledelse af frivillige. Derudover ser vi allerede nu frem mod kommunal- og regionsrådsvalget i 2021, og her bliver du en del af et kampagneteam der udmønter den vedtagne kampagnestrategi.

Opgaverne tæller blandt andet:

  • Pressekontakt og medieovervågning
  • Reaktivt og proaktivt pressearbejde og kommunikation på FB, I og TW
  • Presserådgivning af partiets ledelse, folketingsmedlem og andre nøglepersoner
  • Udvikle og vedligeholde både kommunikationsstrategi- og plan
  • Nyhedsbreve og debatindlæg
  • Projektledelse af frivilligteams på kommunikationsområdet

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation
  • Du kender til den politiske verden og har erfaring fra et lignende job
  • Du skriver fejlfrit og fængende
  • Du er god til at omsætte komplekse emner til letforståelige budskaber
  • Du føler dig hjemme i sociale medier
  • Du er tjekket til fingerspidserne, har overblik og holder hovedet koldt
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med både medlemmer, frivillige og folkevalgte

Om os

Alternativets politiske leder og folketingsmedlem holder til på Den Grønne Gang på Christiansborg. Vi er et lille men dedikeret sekretariat. Der kan være overordentlig meget fart på, men vi gør hvad vi kan for at have det sjovt imens.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat senest 1. juni 2020.

Stillingen er en fuldtidsstilling. I forbindelse med forhandlinger, valg osv. kan der forekomme perioder med større arbejdsbyrde.

Løn efter kvalifikationer. Vi er ikke lønførende.

Kontakt og ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer til [email protected] og skal være os i hænde senest mandag d. 8. juni 2020 kl. 12.

1. runde af ansættelsessamtaler er planlagt til at finde sted i uge 24/25.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til kontaktperson for sekretariatet [email protected], telefon: + 45 61623069 eller politisk leder, [email protected] telefon +45 61624114.

I Alternativet stræber vi efter mangfoldighed og opfordrer alle interesserede med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen, uanset nationalitet, etnicitet, religion, alder, fysiske eller psykiske gener, seksualitet, køn, kønsidentitet og -udtryk, graviditets- og ægteskabsforhold.

Alternativet har været i Folketinget siden 2015 og har især sat miljø og klima på dagsordenen. Vi ønsker et samfund med større ligeværd for mennesker og natur i et trygt samfund for alle. Vi er lyttende og forstående for nye tanker fra borgere, der ønsker en nyudvikling af samfundet.