Et forsvar for demokrati & fremtidens public service

Udkast til Alternativets position forud for forhandlinger om medieforliget

Alternativets ønsker, at en ny medieaftale bygger på ambitionen om at fremtidssikre en stærk, fri, innovativ og alsidig dansk mediebranche. Et medielandskab, der kombinerer troværdighed, stabilitet og kvalitet med iværksætteri og nytænkning. Den danske mediebranche skal fremtidssikres, og derfor bør medieaftalen både adressere konkurrence fra globale giganter, den teknologiske udviklings rivende hastighed og uforudsigelighed, public service-institutionernes legitimitet hos befolkningen og det demokratiske bolværk, de kritiske og saglige medier udgør mod fake news samt staters og privilegerede enkeltpersoners propaganda.

Frie og troværdige medier er et afgørende bolværk mod global destabilisering, totalitære tendenser og krig. Det globale politiske klima nødvendiggør dybt troværdige medieinstitutioner og en kritisk presse. Medierne spiller en helt central rolle for vores demokrati. De er med til at skabe de fælles rammer, der sikrer sammenhængskraft og der er med til at frembringe informationer, der er nødvendige for, at vi kan træffe kompetente beslutninger som borgere og samfund. Medierne skal sprede troværdig viden og være med til at hæve det generelle oplysningsniveau i befolkningen. Medierne skal også facilitere den debat, dialog og diskussion, der er rygraden i ethvert demokrati.  Altsammen fordi troværdige og bredt tilgængelige kilder til viden er afgørende for et stærkt demokrati. 

Vi skal derfor ved et nyt medieforlig og mere generelt fremadrettet fortsætte med at understøtte fagligheden såvel som ligestilling og mangfoldighed på medieområdet. Men det er ikke nok at fortsætte, som vi hidtil har gjort. Vi skal i stedet føre en mediepolitik, der understøtter de centrale medieinstitutioner såvel som den brede underskov af nichemedier og lokalt og regionalt forankrede aktører, vi skal føre en mediepolitik, der understøtter en ikke bare kritisk, men også konstruktiv journalistik. Det kræver et opgør med den retning, den mediepolitiske debat har taget den seneste tid, hvor det eneste spørgsmål, der stort set er blevet stillet, er, hvor meget Danmarks Radio skal skæres ned. Samtidig har vi set en tendens til politisk detailstyring, som udfordrer idealet om en uafhængig presse. Vi mener derfor, at nedskæringer hos DR og privatisering af TV2 er den helt forkerte vej at gå. Men det betyder ikke, at vi ønsker at bevare mediebranchen i sin nuværende form.

Alternativet ønsker et opgør med det ensidige nedskæringsfokus i dansk mediepolitik. Vi mener, at der er langt vigtigere spørgsmål, vi bør diskutere i mediepolitikken. Vi vil langt hellere tale om, hvordan vi forbedrer såvel Danmarks Radio som mediebranchen som helhed, og hvordan vi fremtidssikrer danske kvalitetsmedier i en mere og mere global tidsalder. Mediepolitik bør handle om indhold, kvalitetssikring, og nytænkning - og ikke om procentsatser og uigennemtænkte sparerunder. Vi ønsker en debat om, hvordan vi kan styrke DR’s public service-produkt, ikke det modsatte. 


Mediepolitiske fokuspunkter forud for medieforhandlingerne

1. DR skal styrkes, reformeres og være katalysator for nyt medie-økosystem

I et demokratisk perspektiv er det afgørende for Danmark at have en stabil, stærk og udbygget public service-institution, der kan være samlingspunkt, skabe kulturelle fællesnævnere og stå for upartisk, demokratisk oplysning. En kritisk, oplyst befolkning er nemlig et afgørende bolværk mod trusler mod det danske demokrati – uanset om truslen kommer indefra eller udefra. Derfor skal vi – kort sagt – sikre, at DR fortsat er en bærende og formidlende samfundsinstitution i Danmark.

Samtidig er der visse mediemæssige opgaver, som kun en public service-institution som DR kan løse og løfte. Det gælder de langsigtede, komplekse formidlingsopgaver, som der ikke er umiddelbar profit i, men som samfundet er dybt afhængig af, og som vi på lang sigt får ubeskriveligt stor gavn af, nemlig de såkaldte offentlige goder. At sikre et stærkt DR handler i sidste ende om at sikre dansk kultur, social sammenhængskraft og forsvare os mod udenlandske fake news-interesser.

Alternativet mener på den baggrund, at det er det helt forkerte tidspunkt at diskutere nedskæringer i budgetterne for DR. Tværtimod bør budgetterne hæves. Dette skal dog ske i kombination med en række ændringer hos DR:
 

  • For det første skal vi sikre og styrke armslængdeprincippet og den politiske uafhængighed. Det betyder et opgør med den direkte politiske udpegning til DR’s bestyrelse. Den bør i stedet udpeges af et uafhængigt nævn bestående af organisationer og personer med særlig viden på medieområdet. I bestyrelsen skal der ud over relevante aktører også sidde samfundsrepræsentanter, der arbejder på vegne af almenvældet. Det vil skabe større armslængde mellem DR og de politiske interesser og udfolde DR’s demokratiske potentiale samt skabe et større medejerskab til hele Danmarks public service-institution.

     
  • For det andet skal der slås hul i muren ind til DR. Der skal eksempelvis være mere åbenhed omkring direktionens ageren, ikke mindst i forhold til lønninger, og der skal arbejdes endnu mere strategisk med at skabe ligestilling og langt mere mangfoldighed i organisationen som helhed såvel som i det indhold, der produceres. Kort sagt skal DR med en ny bestyrelse i spidsen gennemgå en ledelsesreform, hvor der er fokus på gennemsigtighed og der værnes om kerneproduktet og den faglige kvalitet.

     
  • For det tredje skal man fjerne de begrænsninger, der er på DR’s muligheder for at følge med i og udnytte den teknologiske udvikling. Det kan man gøre ved at indføre platformsneutralitet. Ellers risikerer vi at binde DR til bestemte teknologiske platforme fire år ad gangen, hvilket kan have en uhensigtsmæssig og destabiliserende effekt. Public service skal ikke dikteres af politikernes syn på teknologiske muligheder, men skal i stedet sikres de bedste rammer for at udnytte de potentialer, der ligger i nye mulige redskaber og formidingsformer.

     
  • For det fjerde skal DR være drivkraften bag udviklingen mod et nyt medie-økosystem, der i langt højere grad involverer, inddrager og samarbejder på kryds og tværs mellem private medier, kulturinstitutioner, entreprenante initiativer og public service-medierne – lige fra de store og gamle til de små og nye medier. DR skal ikke blot agere som selvstændig institution, men i højere grad pålægges at sikre en bredere national medieinfrastruktur, der også inkluderer et markant internationalt udsyn. Derfor skal DR igangsætte arbejdet med en outreach-strategi, der giver hele det danske medie-økosystem mulighed for at trække på den store ekspertise, der er samlet i organisationen.

 

2. Afskaf licens og indfør medieskat 

Alternativet mener, at medielicensen skal omlægges, så den fremover er en særskilt medieskat, der eksisterer uafhængigt af de finanslovsbestemte skatter. På den måde sikres en langt mere progressiv og rimelig fordeling af borgernes bidrag til at dække udgifterne til public service-medierne. Samtidig sikrer vi på den måde, at public service-medierne, herunder ikke mindst DR, ikke er til forhandling ved hver eneste finanslov og på den måde underlægges og styres af konstante politiske omskifteligheder. En særskilt medieskat vil også muliggøre, at man stadig kan give rabatter for udvalgte grupper.

 

3. Nytænk mediestøtten – den frie presse skal beskyttes og styrkes 

Alternativet ønsker en anden fordelingsnøgle for mediestøtten. Generelt ser vi gerne, at mediestøtten i højere grad prioriterer innovation, udvikling og iværksætteri og omvendt sætter en lavere barre for støtte for veldrevne store medier med flotte, sorte tal på bundlinjen. Reglerne for tildeling af mediestøtte bør ændres, så alle medier sidestilles uanset platform. Derfor ser vi gerne, at mediestøtten gøres platformneutral, så fx podcasts og andre nytænkende formidlingsplatforme bliver sidestillet med de mere traditionelle platforme.
 

Vi mener desuden, at alle medier skal betale moms, idet det hverken er fair eller logisk, at trykte medier momsfritages på grund af historisk kontekst, mens digitale medier pålægges moms. Vi ønsker fair og økonomiske lige vilkår på tværs af formater. Denne moms bør være en særlig sats på eksempelvis 12,5%, hvor det provenu staten tjener på momsen, bør tilbageføres til medieområdet.

 

4. De regionale og lokale medier og det internationale udsyn skal styrkes væsentligt

Alternativet mener, at det er vigtigt, at der er en geografisk spredning af medier, så de både deres dækning og placering er såvel lokal og regional. Derfor skal de lokale og regionale medier styrkes væsentligt via mediestøtten, og det skal gælde alle medieformater– lige fra TV og radio over trykte medier til podcasts. Vi skal sikre, at lokale og regionale perspektiver træder tydeligere frem i mediebilledet. Det skal sikre bedre spredning og repræsentativitet, men det skal ske uden, at vi går på kompromis med kvaliteten. Ligesom de landsdækkende medier i høj grad skal prioritere mobilitet, som vi fx ser det med samlende, nationale programmer som fx Hammerslag og X Factor, hvor man involverer borgere på tværs af landsdele og kommuner. Det er vigtigt for den nationale sammenhængskraft og dialog.

Samtidig skal vi sikre, at de medier, der har kapacitet til at sikre et stærkt international udsyn, får de bedste vilkår, så vores mediebillede både opererer på et lokalt og globalt niveau. Denne kobling er afgørende for et dynamisk og vedrørende mediebillede.

 

5. Styrkelse af støtten til innovative tiltag i mediebranchen. 

Ved sidste medieforlig blev der indført en ny innovationspulje. Det er vigtigt, at den bliver set grundigt efter i sømmene, så unødigt bureaukrati undgås og ellers støtteværdige projekter ikke kommer i klemme. Det er også vigtigt at finde den rigtige opbygning, så støttede projekter let kan gå fra innovationsstøttesystemet til den etablerede mediestøtte. 

Alternativet ønsker, at fokus for en ny og forbedret innovationspulje, ikke kun - som tilfældet er i dag – tilgodeser mediers afprøvning af nye forretningsmodeller, men at man også tilgodeser støtte til innovation på indholdssiden. 

 

6. Livtag med globale mediegiganter

Alternativet vil finde svar på, hvordan vi beskytter danske medier mod globale giganter som for eksempel Facebook, Google, Discovery og Netflix, som indtager en stadig større rolle i det danske medielandskab. Meget af det arbejde skal selvfølgelig ske i samarbejde med de andre EU-lande, da det vil give større styrke, men nationalt kan vi godt sætte krav om medfinansiering af dansk indhold, som andre lande har indført. 

Vi skal derfor bruge medieforliget til at klæde danske medier bedre på til at agere i en global medievirkelighed, hvor de danske medier ikke så meget er udfordret af konkurrencen mellem hinanden som af konkurrencen fra internationale giganter, der i tiltagende grad bestemmer markedsvilkårene. Vi skal tage denne udfordring alvorligt og regulere de globale mediegiganter, hvor det giver mening, for at styrke gennemsigtighed, pluralitet og de demokratiske processer