Politiske Laboratorier

polabillede2.png

 

Vi ønsker en dynamisk og involverende politisk kultur i Danmark.

En politisk kultur, som bygger demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte. Vi ønsker, at det skal være attraktivt og muligt at involvere sig i politik, hvad enten man kan bidrage med 8 minutter eller 8 timer om dagen.

Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet.

Læs mere i vores partiprogram om Ny Politisk Kultur.

Derfor har vi skabt de politiske laboratorier, hvor vi taler om, arbejder for og udvikler nye forslag til vores politik. Arbejdet i de politiske laboratorier kan både ende ud i en vision eller i et eller flere konkrete forslag, som medlemmerne efterfølgende kan stemme ind i det politiske katalog.
Et laboratorium kan tage form af mindre møder, workshops, arbejdsgrupper, eller helt andre aktiviteter. Du kan også deltage i vores fortløbende digitale laboratorium på www.dialog.alternativet.dk

Du behøver ikke være medlem af Alternativet for at deltage, alle er velkomne!

For kommende politiske laboratorier, se herunder i kalenderen, hvor du på 'TYPE' kan vælge politiske laboratorier og se, hvilke der er i dit område. Søg også på emne, så du finder det, du interesserer dig mest for.

Hvis du ønsker at vide mere om, hvordan du laver et politisk laboratorie kan du kontakte  landssekretariatet: 
Mail: alternativet@alternativet.dk
 

 

Kalender