Workshops - 2. runde: Et sammenhængende syn på sundhed - et sundhedsvæsen med blik for den enkelte patients særlige behov og livshistorie
Formål: Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi ønsker? De fleste vil gerne have den nyeste, bedste og sikreste behandling. Men vi vil også gerne mødes og ses, som de mennesker vi er. Med den livshistorie der har skabt os og de udfordringer og styrker vi har, også når vi føler os allersvagest.
At få hjælp, omsorg og tryghed i sundhedsvæsenet bør ikke kræve et særligt personligt overskud eller et stærkt netværk. Mere lighed i sundhed forudsætter bedre sundhedsydelser uden for de store byer, men handler også om opmærksomhed på sundhedsområdets blinde vinkler og utilsigtede fordomme, manglende tilgængelighed og forståelighed.
Der er et uudnyttet potentiale i sundhedspolitiske områder og perspektiver, fx indenfor forebyggelse, komplementære tilgange til sundhed, inddragelse af borgere og organisationer, patientvejledere, digitalisering og retssikkerhed.
I workshoppen drøftes:
- Hvordan skaber vi mindre ulighed i sundhed? Socialt, geografisk, mellem køn, livsførelse, etnicitet, alder og sundhedsområder.
- Hvad vil Alternativet gøre for at skabe en bedre balance mellem somatik og psykiatri og hvad er psykiatriens grundlæggende udfordring?
- Hvad er Alternativets 3 bedste bud på systemforandrende sundhedspolitiske forslag/mærkesager?
Begivenheden er kun for medlemmer
Kun medlemmer af Alternativet kan deltage. Bliv medlem, så kan du tilmelde dig.
Bliv medlemEr du allerede medlem? Log ind på AlleOS og tilmeld dig