Workshops - 1. runde: Deltagerdemokrati i parti og bevægelse – politikudvikling, når flere ved mere
Formål: At komme med ideer til en mere demokratisk og effektiv proces for politikudvikling i Alternativet.
Baggrund: Et væsentligt omdrejningspunkt for enhver politisk organisation er politikudvikling. I Alternativet har vi efter 13 år rigtig meget politik på hylderne. Politik, der har været gennem vores interne demokrati, og politik, som i mange tilfælde har stået sin prøve og er blevet til faktiske fremskridt, både lokalt og på nationalt plan.
Men i de senere år har vi manglet en velfungerende proces og plan for politikudvikling, der systematisk involverer medlemmerne og samtidig leverer relevant og brugbar politik til vores arbejde i folketinget, byrådene mm.
Samtidig er det for den almindelige vælger ikke tydeligt nok, hvad Alternativet arbejder for - udover klima, natur og dyrevelfærd. Mange opfatter os som et grønt niche / venstrefløjsparti. Det peger på et behov for, at vi opdaterer og udvider vores politik, så Alternativets samlede fortælling om en grøn retfærdig fremtid bygger på solide systemforandrende forslag inden for alle de vigtigste områder.
Udviklingsplanens første bølge peger på, at vi skal blive bedre til at
- involvere baglandet og inddrage medlemmernes input, erfaringer og perspektiver
- inddrage den bedst opnåelige faglige og politiske viden
- tilrettelægge og styre ud fra vedtagne politiske prioriteringer og løbende forholde os til en langsigtet politisk strategi
I workshoppen drøftes:
- Hvilken rolle bør fagråd, politisk forum, storkredsene, hovedbestyrelsen og folketingsgruppen og politisk leder spille i politikudviklingen?
- Forslag til organisatoriske ændringer, der kan udvikle og forbedre Alternativets aktuelle politik og langsigtede politiske vision.
- Hvordan kunne en god / ideel proces for udvikling af en vision eller et nyt politisk forslag se ud?
Bilag:
++Vedtægtsbestemmelser, som omhandler politikudvikling i Alternativet++
Begivenheden er kun for medlemmer
Kun medlemmer af Alternativet kan deltage. Bliv medlem, så kan du tilmelde dig.
Bliv medlemEr du allerede medlem? Log ind på AlleOS og tilmeld dig