Politiske Laboratorier

Hvad er et Politisk Laboratorium?
Politiske Laboratorier er politiske samtaler, hvor der gives ekstra opmærksomhed til samtalernes indhold og processer. Alle kan tage initiativ til Politiske Laboratorier.
Når vi sikrer, at processen forløber godt, udøver vi dét, vi kalder Ny Politisk Kultur. Ny Politisk Kultur er baseret på vores værdier og debatdogmer. Alternativets politik har sit udspring i og udvikles igennem politiske laboratorier, lokalt, nationalt, regionalt og internationalt.

Et Politisk Laboratorium er en del af et forløb på typisk 3-7 laboratorier. I løbet af denne proces udvikler arbejdsgruppen et politisk emne, der sendes til høring internt i partiet og afslutningsvist får det verificeret af Alternativets højeste beslutningsmyndigheder.

Et Politisk Laboratorium kan vare to timer, to dage eller alting derimellem. Det afhænger af emnet og ambitionsniveauet. Laboratorierne afholdes oftest om aftenen i hverdagene eller i weekenderne, hvor det mest almindelige er en varighed på 3-4 timer. Det enkelte laboratorium er tilpasset det emne, der skal arbejdes med. Processen ledes af en facilitator, så deltagerne kan koncentrere sig om at udvikle det politiske indhold.

Når facilitatoren faciliterer, sker det igennem særlige dialogøvelser, hvor deltagernes ideer bliver genstand for dialog, konkretisering og udvikling i den samlede gruppe. Afslutningsvis samles der op på arbejdet, så alle input fra Laboratoriet bliver bragt videre i hørings- og verificeringsprocessen.

Processen fra idé til konkret politik kan tage alt fra et par uger til et halvt år.

Baggrund:
Skabelsen af Alternativets politik involverer gennemgangen af tre faser: En udviklingsfase, en høringsfase og en verificeringsfase.

I udviklingsfasen arbejdes der med Politiske Laboratorier.

To personer er centrale i politikudviklingsprocessen:
Den procesansvarlige og facilitator.

Det er et stort, men spændende og lærerigt arbejde at være procesansvarlig eller facilitator.


Landbrugs-POLA

Invitation til Politisk Laboratorium om landbrug og økologi, april 2016

Alternativet og Ny politisk Kultur

I Alternativet laver vi Politiske Laboratorier, fordi vi ønsker en involverende og dynamisk politisk kultur i Danmark, hvor alle borgere kan involvere sig og bidrage på en konstruktiv måde. Politik er ikke kun for politikere!

I løbet af de Politiske Laboratorier insisterer vi på en politisk kultur, der bygger bro mellem borgerne og de folkevalgte.
Vi ønsker, at det skal være let og muligt at involvere sig i politik, uanset om man deltager i enkelte events, eller om man ønsker at forpligte sig med et fast antal timer hver uge.

Vi mener, det skal være åbenlyst, at det nytter noget at være aktiv borger, og at vi alle gennem engagement kan være med til at skabe bedre løsninger for samfundet.

Derfor har vi skabt de Politiske Laboratorier, hvor vi taler om, arbejder for og udvikler nye forslag til Alternativets politik og politiske aktivisme.

Politiske Laboratorier kan have mange former, men der vil altid være mere end et Laboratorium.
De munder ud i udkast til politiske forslag eller visioner. Medlemmerne bringer forslag og visioner videre til høring og verificering i Alternativet, før det ender med at blive en del af partiets officielle politik.

Hvorfor laver vi Politiske Laboratorier?

  • For at fremme politisk dialog og engagement i befolkningen.
  • For at gøre det nemt for borgere og fagpersoner at bidrage til Alternativets politik
  • For at eksperimentere med alternative samtaleformer, der kan skabe en ny politisk kultur, og involverer flere på anerkendende og løsningsorienterede måder.
  • For at lave politik, som er baseret på så mange gode argumenter, perspektiver og så megen viden som muligt.
  • For at give liv til mottoet: FLERE VED MERE.
Andre politiske og sociale aktiviteter

Der findes mange andre events i Alternativet, som ikke nødvendigvis er del af partiets politikudvikling, men som har både et fagligt, politisk og socialt indhold.

Få inspiration i Aktivitetskataloget.

POLA
Politisk Laboratroium om uddannelse, maj 2014