Hvad er interessenetværk?

Interessenetværk er stedet, hvor vi let kan finde hinanden, dele ideer, viden, synspunkter og planer, om de emner, der interesserer dig mest.

Det giver mulighed for at bidrage til at udvikle politik, starte en debat eller andre tiltag og er en måde at holde dig opdateret inden for dine interesseområder.
Med andre ord er Interessenetværk en mailgruppe, du kan tilmelde dig og finde andre medlemmer, der har samme politiske interesse. Har du lyst til at være tovholder for et interessenetværk så skriv det også i mailtråden.

Du kan nu tilmelde dig Interessenetværk her

For at blive medlem: klik på det pågældende politiske område og derefter på "vær med". Herefter får du alle mails sendt i gruppen.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvordan kan jeg bidrage til at udvikle politik?

Du melder dig ind på den eller de interessenetværk du ønsker at deltage i her
Her vil du møde de andre medlemmer af Alternativet, der brænder for det eller de samme områder.

Formålet med netværkene er at diskutere konkret politik, aktivisme og andre tiltag, for at gøre noget godt på det pågældende område.
Vi inddrager viden og faglighed, som grundlag på alle niveauer, som udgangspunkt for visioner og for det næste skridt mod noget, der er bedre.

Hvad gør jeg hvis interessenetværket ikke er aktivt?

Du samler en gruppe på mindst 3 personer, der vil være med til at starte netværket op.
Interessenetværket skal som minimum udpege en tovholder, der skal sørge for at gruppen fungerer, tage imod nye medlemmer og gøre gruppen synlig i organisationen. Du kan læse mere om de konkrete opgaver for tovholderen her.

Når I er klar, skriver I til Koordinationsgruppen med emnet opret gruppe <politikområde>, og angiv e-mail adresser, navne og hvem der vil være tovholder. I vil efterfølgende blive oprettet som Fokusgruppe inde i et Interessenetværk på denne side, så andre kan finde jer og se hvad I arbejder med.

Hvad gør jeg hvis jeg vil oprette et nyt interessenetværk?

Skriv til Koordinationsgruppen, fortæl os om dine tanker og ideer med det.

Hvad er en fokusgruppe?

Fokusgrupper er for dig, der ønsker, at gå i dybden med et emne (næsten uanset hvad) sammen med andre. Du kan søge om at blive optaget i en eksisterende gruppe, ved at kontakte tovholderen. Du finder fokusgrupperne under det relevante Interessenetværk her

Fokusgrupperne kan være fagligt funderede eller blot bygge på nysgerrighed og lyst til at diskutere og gå i dybden med bestemte spørgsmål eller aktiviteter.

Hvad gør jeg hvis jeg vil oprette en ny fokusgruppe?

Det gør du ved først udfylde [denne formular] med spørgsmål om jeres gruppe. Det er vigtigt, at I udnævner en tovholder for jeres gruppe.
Når formularen er modtaget, vil du blive kontaktet af en fra Koordinationsgruppen, som så registrerer jer på AlleOs. Herefter kan alle andre finde jer og se, hvad I arbejder med.

Hvad kommer der ud af vores politiske arbejde?
  • Det kunne fx være politikudviklingsforslag, der efter gennemarbejdning og kvalificering i POFO kan præsenteres for vores folkevalgte i Folketing, Regionerne eller Byrådene.
  • Det kunne også være Politiske Laboratorier (POLA-er), hvor I inviterer videnspersoner til fælles drøftelser, så forslag og ideer kvalificeres yderligere.
  • Eller forskellige former for aktivisme
  • Information eller kampagner, der skal bringes videre ud i den offentlige debat
  • Støtte og opbakning til vores politiske ordførere
  • Eller noget helt andet …?

Koordinationsgruppe står altid klar med vejledning og forslag til, hvordan I kan komme tættere på at føre jeres idéer ud i livet.

Hvad gør jeg hvis jeg vil bidrage med min ekspertise?

Sidder du inde med særlig viden eller kompetencer på et område, som du vil stille til rådighed for Alternativet, så meld dig ind i det relevante interessenetværk, henvend dig til Tovholderen og få en snak, hvor I afklarer kompetencer, og hvordan og i hvilket omfang, du er villig til at stille dig til rådighed.

Hvad hvis jeg ikke er medlem af Alternativet?

Mennesker, der deler vores grundværdier, men som ikke er medlem af Alternativet, kan også deltage i både interessenetværk og fokusgrupper, såfremt de bidrager positivt.

Kontakt tovholderen, der sammen med gruppen afgør, om personen passer ind.

Fandt du ikke det svar, du søgte, eller har du brug for hjælp?
Bare skriv til koordinationsgruppen, der står klar til at hjælpe dig.