Der findes flere veje til etablering af et fagråd. Der er således eksempler på, at fagråd både kan etableres på initiativ fra medlemmer, og på initiativ fra folkevalgte. Nedenfor beskrives de to hovedspor.

Den første mulighed er, at en gruppe af medlemmer kan tage initiativ til at etablere en gruppe - fx i form af et interessenetværk - hvor de drøfter forslag til ny politik på et sektorområde. På et tidspunkt kan gruppen tage kontakt til en folkevalgt - det kan være en ordfører i Folketinget - og der etableres en dialog.

Hvis der ikke er et fagråd i forvejen, og såfremt der er interesse og enighed fra begge sider, så kan dialogen munde ud i, at der etableres et fagråd. Et eksempel på denne proces er Fagrådet for IT og Digitalisering.

Den anden mulighed er, at en folkevalgt aktivt efterspørger etablering af et fagråd, som kan bistå den folkevalgte med politikudvikling, kommentering på politiske udspil, osv.

Den folkevalgte kan - evt. med støtte fra en ekstern ordfører, hvis der er en på området - vælge at række ud i medlemskredsen med henblik på rekruttering af medlemmer, som har interesse og indsigt i det konkrete ordfører/sektorområde. Et eksempel på denne proces er Fagrådet for Mobilitet.

Ovenstående viser to veje til etablering af fagråd. Der er således ikke én rigtig måde at etablere et fagråd på! Det centrale er i alle tilfælde, at man ikke skal holde sig tilbage, hvis ideen opstår. I alle tilfælde gælder det dog, at der skal være enighed mellem gruppen og den folkevalgte, før gruppen kan betegnes som et fagråd.

Såfremt der opnås enighed om etablering af et fagråd, så er der en række vigtige spørgsmål og beslutninger, som den folkevalgte og fagrådet bør tage stilling til. Fx bør der tidligt ske en forventningsafstemning om de konkrete rammer, opgaver, roller og processer.

I det følgende gennemgås gode råd og anbefalinger til organisering af fagråd, det politiske udviklingsarbejde samt hvordan man skaber en velfungerende gruppe med en god samarbejdskultur.