Om Håndbogen

Håndbogen er til alle os, der på den ene eller anden måde er engageret i Alternativet. Den er lavet til dig, der sidder i en bestyrelse, til dig, der er kandidat, til dig, der afholder Politiske Laboratorier, saloner og andre politiske møder, til dig, der planlægger kampagner og events og til alle jer, der giver en hånd med hver eneste gang ‘en af de andre’ har fået en god idé.
Du kan læse om persondata og få hjælp til udsendelse af nyhedsbrev, hente skabeloner til udbetaling af private udlæg, og finde guides til, hvordan du retter i din profil på AlleOs eller afholder årsmøder... og meget, meget mere...
Byd ind
Alternativets medlemmer er eksperter på brugen af AlleOs. Alt efter hvilken rolle, du har i partier vil du have forskellige behov. Kom derfor meget gerne med input til Alternativets Håndbog - hvilke guides synes du fx. der mangler? Hvilke problemer støder du oftest på i dit møde med Alternativets IT-systemer? Har du spørgsmål, ønsker eller idéer, så send dem til [email protected]
// mellemregning
BEHOVET for en håndbog handler om at støtte og styrke kulturen blandt alle os aktive:
- Så vi trives, lærer og lærer fra os; er bedst muligt klædt på til at lede os selv og hinanden: og så vi i alt det, vi gør, sætter hinanden fri og skaber et stærkt fællesskab.
- Så vi laver aktiviteter af høj kvalitet, er i tråd med Alternativets værdier og visionen for en Ny Politisk Kultur, og som alle dage sigter mod en seriøs bæredygtig omstilling.