Ulemper ved vores regeringsprogram

Alternativet har seks debatdogmer: Vi vil gøre opmærksom på både fordele og ulemper.
Vi vil lytte mere, end vi vil tale, og vi vil møde vores politiske modstandere der, hvor de er. Vi vil fremhæve de værdier, som ligger bag vores argumenter. Vi vil indrømme, når vi ikke kan svare på et spørgsmål og indrømme, hvis vi har taget fejl. Vi vil være nysgerrige overfor alle dem, vi samtaler og debatterer med. Vi vil åbent og sagligt argumentere for, hvordan Alternativets politiske visioner kan nås.

I vores politiske program fremhæver vi fordelene ved vores politik. Men der er selvfølgelig også ulemper, og her har vi samlet en række af de største:

• Vi bygger en stor del af vores politik på nye og dermed uafprøvede tiltag, hvilket gør det vanskeligt at lave præcise estimater af de økonomiske konsekvenser. Det betyder en usikkerhed ift. budgettets holdbarhed. Skat på finansielle transaktioner, klimaafgift på fødevarer mv. er ikke afprøvede og i nogle tilfælde afhængige af større regionale/ internationale samarbejder.
• Med politiske mål og planer kan vi komme til at forcere den grønne omstilling. Det kan blive dyrere og dermed ikke nødvendigvis mest omkostningseffektivt, når vi ikke blot følger markedsudviklingen men i stedet meget ambitiøse politiske mål. En så hurtig omstilling mod et fossilfrit lavemissionssamfund stiller meget høje krav til erhvervsliv og industri. Der er en risiko for, at de dele af industrien, der er uenige i behovet for hurtig omstilling og/eller vil lide store økonomiske tab som konsekvens af den grønne omstilling, vil forlade landet og rykke deres virksomhed til lande, hvor produktionen er billigere men også mere klimabelastende.
• Den grønne omstilling vil gøre det dyrere at være dansker og vil umiddelbart - og under alle omstændigheder på kort sigt - påvirke mindrebemidlede grupper i samfundet mest. Adfærdsregulerende afgifter rammer socialt skævt. Alternativet vil konsekvent gøre det dyrere at forurene og det påvirker priserne på fx at flyve, at spise klimabelastende og at køre benzin- og dieselbil. Der er en social slagside ved at beskatte forbrug og det vil ikke altid være muligt at kompensere de mindrebemidlede 1:1.
• Ophold og beskyttelse til flere mennesker på flugt er en økonomisk byrde og polariserer samfundet. Det vil på den korte bane udgøre en økonomisk udgift at tage imod flere mennesker på flugt, og det tager tid og energi at sikre vellykket medborgerskab og fællesskaber, der inkluderer nye danskere.
• Nedprioritering af forsvaret kan marginalisere os i visse internationale fora. At skære i militærbudgettet og hjemkalde forsvarsattachéer kan betyde, at vi kan få sværere ved at deltage fuldgyldigt i store militære operationer.
• Afskaffelsen af karakterer kan skabe mindre gennemsigtighed i optagelsessystemet, når man går fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse. Alternative optagelsesformer har ulemper såsom skævvridninger ift. køn, klasse mm.
• Systemer baseret på tillid giver mulighed for udnyttelse. Vi vil erstatte kontrol med tillid i en række sektorer som fx dagpengesystemet og hos faggrupper som lærere og sygeplejersker. Det giver mulighed for snyd og udnyttelse, når vi ikke minutiøst kontrollerer og måler deres aktiviteter, og der vil formentlig være nogle, der vil misbruge tilliden.
• Selvom vi altså arbejder for en grundlæggende afbureaukratisering af samfundet, så kan en stor del af vores politik medføre mere bureaukrati. En stor del af vores politik kræver ny regulering og kontrol at gennemføre - i hvert fald midlertidigt. Fx kræver en omlægning af samfundsøkonomien, et højere tempo på den grønne omstilling og en langt større demokratisk borgerinddragelse grundige overvejelser. Derfor bliver vi nødt til at nedsætte en række kommissioner, råd og centre, samt indføre ny regulering.
• Kønskvoter er ikke den optimale løsning for at komme manglende ligestilling til livs. Og mange kvinder vil måske føle det som et problem, at de bliver valgt pga. deres køn og ikke fordi de var den bedst kvalificerede kandidat. Positiv særbehandling er ikke en entydig positiv måde at opnå reel ligestilling i samfundet.
• Når ministre får orlov fra Folketinget og giver sin plads videre til suppleanten, betyder det, at det pågældende parti får tilført ”ekstra ansigter” til sin folketingsgruppe og derved ekstra personer til at føre partiets politik. Det forvrider styrkeforholdet mellem partierne til fordel for regeringspartierne, ikke mindst de store regeringspartier.
• Hvad hjælper åbenhed i forhandlinger? Bliver de vigtige lyssky ting ikke bare flyttet til korridorerne og forbliver hemmelige? Vi kan godt lave en lang række regler omkring åbenhed, men i sidste ende er det op til politikerne, da det er meget nemt at undgå og omgå. I stedet for officielle forhandlingslokaler med referat og live-stream kan de bare vælge at mødes andre steder og føre uformel dialog. I sidste ende kan vi ikke tvinge reel åbenhed igennem, hvis politikerne ikke ønsker det.
• Oprettelsen af et borgerting går imod idéen om det repræsentative demokrati. Selvom borgertinget ikke får direkte formel indflydelse på lovgivningsprocessen, så kan oprettelsen være med til at skabe forvirring om rollefordelingen i det demokratiske system, hvor vælgere ellers traditionelt stemmer på politikere, der varetager deres interesser.