Finansieringsplan

Her kan du læse finansieringsplanen for vores regeringsprogram.

Med udgangspunkt i vores regeringsprogram finansierer vi her de første skridt hen imod et grønt, frit, kreativt, mere lige og internationalt engageret Danmark. Vores finansieringsplan vidner om, at det er muligt at investere massivt i den grønne omstilling, samtidig med at
vi omfordeler ressourcer fra rig til fattig og styrker vores internationale engagement og demokrati.

Finansieringsplanen skal ikke læses som en plan, der inkluderer alle elementer og tiltag i den gennemgribende omstilling af samfundet, som vi arbejder for. Som mindre oppositionsparti råder vi ikke over et omfattende embedsværk, som har den viden og kapacitet, der skal til, for at få sat alt vores politik ind i et budget.

Tabellen viser udgifter og indtægter over perioden 2019-2022 fordelt på ministerier og politisk program samt principperne under ny politisk kultur.

Vi peger samlet set på nye investeringer i samfundet for 238 mia. kr. og finansiering for 244 mia kr.
 

Finansieringsplan for Alternativets regeringsprogram

Mia. kr. i perioden 2019-2022 i 2019-pl.


 

 

Ny Politisk Kultur


 


Borgerting og borgertribune

-0,080

Center for demokratisk borgerinddragelse

-0,040

Global rådgivning

-0,080

Grøn centraladministration

-0,400

Offentlig partistøtte

-0,400

 

 

Ministeriet for Grøn Omstilling


 


20 mia. kr. om året til grøn omstilling

-80,000

Fjern afgifter på elbiler

-0,757

Forsøg med roadpricing

-0,100

Fremryk pensionsbeskatning (se note)

80,000

Genindfør NOx-afgiften

1,600

Genindfør PSO-afgiften

21,900

Højere afgifter på benzin og diesel

5,359

Kemikalieafgift

4,000

Klimaafgift på flyrejser

5,100

Klimaafgift på oksekød

6,800

Miljøafgifter for lastbilskørsel

2,804

Tilbagerulle lempelser i registreringsafgiften

4,083

Afgift på biobrændsel

12,045

Grøn energiforskning

-6,600

 

 

Ministeriet for Social Retfærdighed


 


Billigere offentlig transport

-9,464

Drop integrationsydelsen

-2,166

Fjern kontanthjælpsloftet

-1,600

Førtidspension og flexreform

-8,585

Ophæv 225-timersreglen

-0,400

Solidarisk boligpolitik

-0,500

 

 

Ministeriet for God Fordeling


 


Fordobling af den grønne check

-11,695

Formueskat

6,800

Genindførsel af udligningsskat for pensionsordninger

1,430

Hæv boligskatten

9,000

Omsætningsskat på internetgiganter

2,800

Progressiv arveafgift

4,257

Skat på finansielle transaktioner

37,569

Sænk skatten på arbejde

-18,430

Ingen nye skattefordele for familieejede virksomheder

4,174

Halvering af moms på frugt og grønt

-6,400

 

 

Udenrigsministeriet


 


Fordobling af udviklingsbistanden

-40,238

Forsvarsbudget på 1 pct. af BNP

24,906

Styrkelse af udenrigstjenesten

-0,500

Ingen asyludgifter medregnet under udviklingsbistand (DAC)     

-3,080

Klimabistand til udviklingslandene

-10,000

 

 

Ministeriet for Mennesker På Flugt og Nye Danskere


 


2000 kvoteflygtninge

-1,950

(Indsats i nærområderne: 24 mia. kr. fra udviklingsbistanden)

 

 

 

Demokrati- og Indenrigsministeriet


 


Tillidsreform i det offentlige

-0,040

 

 

Ministeriet for Kunst, Kultur og Livssyn


 


Kulturmilliard

-4,000

Huskunstnerordning

-0,152

Gratis kultur til unge i udsatte boligområder

og nyankomne unge flygtninge

-0,500

 

 

Ministeriet for Livslang Nysgerrighed


 


Afskaf fremdriftsreformen

-3,800

Afskaf uddannelsesloftet

-1,232

Flere penge til højskolerne

-0,120

Højere tilskud til erhvervsuddannelserne

-0,800

Styrkelse af grundforskning og fri forskning

-1,500

Bedre skoler og videregående uddannelser

-6,000

 

 

Sundhed- og Forebyggelsesministeriet


 


Psykiatri-milliard

-4,000

Sodavandsafgift

1,200

Højere tobaksafgift

6,806

 

 

Trivsel og Omsorgsministeriet


 


Minimumsnomeringer i vuggestuer og børnehaver

-11,133

 

 

Justits- og Frihedsministeriet


 


Legalisering af cannabis

1,300

 

 

Iværksætter- og Erhvervsministeriet


 


Lettere adgang til finansiering for iværksættere

-0,420

Støtteordninger for kooperativer og andelsvirksomheder

-0,600

 


 


Balance


6,171


 

Bemærkninger til finansieringsplanen
I det omfang det er muligt, er der benyttet beregninger fra ministerier. I de få tilfælde det ikke har været muligt, er der benyttet beregninger fra andre kilder fx EU-kommissionen eller egne beregninger. Det bemærkes, at både ministeriernes og de øvrige beregninger er behæftet med usikkerhed. Det gælder selvfølgelig særligt nye uafprøvede tiltag.

Der er som udgangspunkt benyttet beregninger efter tilbageløb og adfærdsændringer. Tilbageløb betyder, at politikændringer, der påvirker den disponible indkomst, også vil påvirke statens indtægter fra moms og afgifter. Dvs. hvis der fx pålægges en klimaafgift på oksekød, reduceres borgernes disponible indkomster. Dermed bliver der købt færre andre varer, hvor der er pålagt moms og afgifter, hvormed staten taber afgiftsprovenue på disse varer.

Politikændringer kan påvirke borgernes adfærd. Adfærdsændringer kaldes også dynamiske effekter. Det kan fx være arbejdsudbud, opsparing eller forbrug. Hvis der fx pålægges tobak en høj afgift, vil det sandsynligvis få folk til at ryge mindre. Hvornår og hvordan der skal regnes med adfærdsændringer er ikke et simpelt spørgsmål, og det er afgørende, at der foreligger et vidensgrundlag, der kan retfærdiggøre beregningen, og at der er en balance i hvilke adfærdsændringer, der medregnes.

I Finansministeriets nuværende metoder er der er en ubalance i hvilke adfærdseffekter der medregnes. Indtil vi har gjort regnemodellerne mere retvisende benytter vi de tal, som er tilgængelige. Alternativet tror på, at grønne afgifter har en effekt på folks adfærd og har derfor valgt konsekvent at benytte beregninger efter adfærd, når de har været tilgængelige. Det skal bidrage til at skabe den størst mulige gennemskuelighed.

Tallene er som udgangspunkt opskrevet til 2019 pris- og lønniveau, og tal fra diverse kilder kan derfor ikke altid genfindes præcist i tabellerne, på grund af denne opskrivning.

Der er ligeledes politiske tiltag i vores regeringsprogram, som formentlig vil betyde faldende indtægter til statskassen over en periode længere end de fire år, vi i denne finansieringsplan opererer med. Nye indtægter, som fx en beskatning af CO2, vil erstatte den indtægt vi fx går glip af, når vi henter olie op af den danske undergrund. Disse mere langsigtede finansieringsplaner vil vi løbende fremlægge.

Note til fremrykning af pensionsbeskatningen
I Danmark beskattes pensioner på udbetalingstidspunktet, og ikke når de indbetales. Det betyder, at der venter meget store skatteindtægter fra de pensionsindbetalinger, der er lavet de sidste mange år. Det er muligt at beskatte pensionen ved indbetaling, hvilket
vil øge statens indtægter her og nu. Det er et værktøj, som de økonomiske vismænd tidligere har peget på som en ud af flere løsningsmuligheder, for at imødekomme forventede underskud på den offentlige saldo. Fremrykning af pensionsbeskatning er i forskellige former blevet anvendt i VKO-skattereformen fra 2009 (forårspakken 2.0) og i SRSF-skattereformen fra 2012. Med dette tiltag indfører Alternativet straksbeskatning af pensionen i en periode på 4 år på et niveau, der skal give 20 mia. kr. om året til investeringer i den grønne omstilling. Investeringer, som vi som samfund alligevel skal lave før eller siden. Det vil sige 80 mia. kr. i alt. 20 mia. kr. årligt svarer til det beløb, som vismændene i deres seneste rapport (Dansk Økonomi forår 2018) beskriver som det beløb, som det offentlige forbrug kan øges med og fortsat sikre en holdbar økonomi på lang sigt (Holdbarhedsindikatoren). Denne konstruktion vil også holde dansk økonomi på betydelig afstand af både budgetlovens underskudsgrænse og grænsen for ØMU- gælden.

Note til skat på finansielle transaktioner
Alternativet vil arbejde målrettet for en fælles-europæisk skat på finansielle transaktioner efter Europa Kommissionens model fra 2013, hvor aktie- og obligationshandler beskattes med 0,1 % og derivatkontrakter med 0,01 %. Kommissionen vurderer, at en sådan skat
kan give medlemslandene et provenu på mellem 0,4 og 0,5 pct. af BNP. Vi regner med et provenu på 0,4 pct. af BNP, som altså er det lave beløb i Kommissionens vurdering. Ti lande, inkl. Tyskland, Frankrig og Italien, støtter allerede Kommissionens forslag. Hvis det ikke kan lade sig gøre med en fælles model i EU, vil vi indføre en national model, der sikrer en delvis finansiering. Som eksempel indførte Frankrig i 2012 en skat på aktiehandel i selskaber med værdi over 1 mia. euro. Andre lande som Storbritannien, Østrig, Grækenland, Luxembourg, Polen, Portugal, Spanien, Schweiz, Kina og Singapore har også indført skat på visse nationale finansielle transaktioner.

Bemærkning til 30-timers arbejdsuge
30 timers arbejdsuge skal indføres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter ved at veksle reallønstigninger til mere fritid. Målet er at sænke normalarbejdstiden til 30 timer inden for en 10-15 årig periode.