Demokrati- og Indenrigsministeriet

Demokrati- og Indenrigsministeriet skal forbedre demokratiet og styrke borgerinddragelse, ligestilling og decentralisering i Danmark. Derfor skal ministeriet – som det eneste ministerium – også fysisk placeres i alle fem landsdele. Ministeriet skal beskytte, forny og forbedre den demokratiske model, vi kender i dag.

Demokrati- og indenrigsministeren skal sikre, at magthavere også er magtdelere – bl.a. ved at give mere af magten, friheden og handlekraften tilbage til kommuner, institutioner og borgere, men også ved at udvikle nye og bedre principper for innovation og ledelse i det offentlige. Demokrati- og indenrigsministeren vil derfor også få plads i regeringens koordinationsudvalg og beskæftige sig med demokratiudvikling, borgerinddragelse og civilsamfund på tværs af politikområder i regeringen. Ministeren skal udarbejde en årlig redegørelse for Danmarks demokratiske tilstand. Ministeren har også ansvar for landdistrikter, byer, øer, boliger samt infrastruktur, mobilitet og offentlig transport samt valg og folkeafstemninger, regioner, kommuner, frikommuner og eksperimentalzoner.

Prioriteter:

Et nyt nationalt ungeråd
Vi vil etablere et nationalt ungeråd, som alle unge mellem 13 og 17 år kan stille op til og deltage i digitalt. Ungerådet skal bl.a. have mulighed for at fremsætte et begrænset antal beslutningsforslag i folketingssalen. Det er regeringens opgave at involvere dem i politikudvikling og den lovgivende proces.

der skal gennemføres en ledelses- og tillidsreform i det offentlige. bureaukrati og kontrol skal erstattes med frihed, tillid og faglig integritet. vi vil gøre op med den overdrevne kontrol med kommuner, institutioner og medarbejdere, som hæmmer både kvalitet og arbejdsglæde.

Ledelses- og tillidsreform i det offentlige
Der skal gennemføres en ledelses- og tillidsreform i det offentlige. Bureaukrati og kontrol skal erstattes med frihed, tillid og faglig integritet. Vi vil gøre op med den overdrevne kontrol med kommuner, institutioner og medarbejdere, som hæmmer både kvalitet og arbejdsglæde. I stedet skal der være mere tid til at passe og pleje de børn, unge, syge, svage og ældre, der kommer i vores børnehaver, skoler, plejehjem og sygehuse.

Mere borgerinddragelse
Demokrati- og Indenrigsministeriet skal løbende tage ansvar for at udvikle det lokale demokrati og den lokale borgerinddragelse. Ministeriet vil derfor tage initiativ til og foranledige lokale folkeafstemninger, borgerbudgetter samt tage andre tiltag, der giver borgerne mulighed for at påvirke, hvad der skal ske i deres lokalområder, skoler, institutioner og på deres arbejdspladser.

Valgretsalderen sænkes til 16 år til kommunal- og regionsrådsvalg
I Danmark har vi masser af unge mennesker, der allerede bidrager markant til samfundet, selvom de endnu ikke er myndige. Både i erhvervslivet, i civilsamfundet, i foreningslivet, i arbejdet for at uddanne sig og i bestræbelserne på at være en god demokratisk borger tager unge mennesker dagligt et stort medansvar for udviklingen af samfundet. Derfor mener vi også, at flere unge skal have mulighed for at stemme, og vi ønsker konkret at sænke valgretsalderen til 16 år ved kommunal- og regionsrådsvalg.

Større økonomisk frihed til kommuner og regioner
Ministeriet skal sammen med Ministeriet for Økonomisk Bæredygtighed øge kommuners og regioners økonomiske handlefrihed. Vi vil øge friheden for lokal forvaltning, så kommuner og regioner får mulighed for at overføre flere midler fra år til år, hvilket Produktivitetskommissionen også har foreslået. Det forudsætter et opgør med budgetloven.

som regering vil vi forpligte os til at lære af civilsamfundet. vi skal ikke bestille opgaver fra det civile, men skabe rammer og lære af gode erfaringer ved samfundsengagement og erfaring.

Frit og stærkt civilsamfund
Et levende og modigt civilsamfund forudsætter stærke fællesskaber og individers involvering, engagement og selvtillid. Vi hjælper ikke civilsamfundet ved at centralisere og professionalisere den frivillige sektor. Vi vil gøre op med instrumentaliseringen af civilsamfundet som en ressource, der har ansvar for at sikre velfærdssamfundet og bidrage til politisk definerede udfordringer og formål. Vi skal nyde, at civilsamfundet udfordrer de etablerede systemer og sektorer, udfordrer magten, det offentlige og erhvervslivet, mens det støtter marginaliserede grupper og styrker deres politiske stemme, når systemet fejler. Som regering vil vi derfor forpligte os til at lære af civilsamfundet. Vi skal ikke bestille opgaver fra det civile, men skabe rammer og lære af gode erfaringer ved samfundsengagement og erfaring. Vi skal lytte til de kritiske stemmer, der måtte ytre sig. Vi skal sikre uafhængighed og decentralisering i den økonomiske støtte til den frivillige sektor, fx inspireret af folkeoplysningsområdet, og som grundprincip må ny lovgivning ikke begrænse civilsamfundets frihed og råderum.