Alternativet

Velkommen til allerførste udgave af mit socialpolitiske nyhedsbrev
Nyheder

Velkommen til allerførste udgave af mit socialpolitiske nyhedsbrev

Det skal handle om en ting, jeg har arbejdet rigtigt meget med.
En ting, som betyder rigtigt meget for mig og for Alternativet.
Et initiativ, der skal sikre en lang bedre retssikkerhed for danskerne end vi har i dag.

Nemlig arbejdet med at få indført Forvaltningsdomstole i Danmark.

Alt tyder på, at Folketinget, på torsdag den 1. oktober vedtager mit forslag om at lave en model til danske Forvaltningsdomstole.

Det er flertal udenom regeringen, der nu vil undersøge, om forvaltningsdomstole kan være løsningen på de mange ulovlige myndighedsafgørelser, der plager borgerne på en lang række store velfærdsområder.

Hvis vi får flertal den 1. oktober, vil det omfattende arbejde med at finde en model for danske forvaltningsdomstole gå i gang. Vi skal finde de rette eksperter og kompetencepersoner til at lave arbejdet. De skal studere alle de forskellige forvaltningsdomstole, der er rundt omkring i EU og samle inspiration til, hvordan en dansk model vil se ud.

Det er et stort stykke arbejde, der skal gøres grundigt, for det vil betyde den største reform af retsstaten siden restplejereformen i 1919.

I Alternativet mener vi det er nødvendigt med en omfattende systemændring.

Det er i øjeblikket sådan, at hvis en kommune laver en ulovlig afgørelse, som har fatale konsekvenser for en danskers eller hendes families liv, så er det værste kommunen kan risikere ”en vejledende samtale”.

Der bliver ikke fulgt op på om kommunen ændrer praksis og hvis man klager over afgørelsen til Ankestyrelsen, er det kommunen der bestemmer hvilke dokumenter, Ankestyrelsen får at se. Samtidig er sagsbehandlingen nærmest uendelig.

I Alternativet mener vi, der er tale om et dysfunktionelt system. Så det hjælper ikke med lappeløsninger. Der er brug for en systemændring.

Nu tyder alt på, at vi får muligheden for at udvikle og præsentere en model til danske forvaltningsdomstole, som Folketinget kan tage stilling til.

Det er næsten for spændende. Vi tæller ned til d. 1. oktober. Tæl med!