Mere Å - juni nyhedsbrev
Kære alternativister i København
Som bebudet i sidste nyhedsbrev ønsker bestyrelsen i København - helt i tråd med HB´s udviklingsplan - at skrue op for aktivitetsniveauet i foreningen, så vi slår bedre igennem politisk, også nu længe før der skal være valg igen. Find vores foreløbige oplæg nederst i nyhedsbrevet, og kom gerne til brÅnch på søndag og giv dit input.
Først lidt fra kalenderen. Der er brÅnch i Liflandsgade på søndag. ++https://alleos.alternativet.dk/events/6364++ . Som sagt tager vi her den første snak om udviklingsplanen. Men vi har også (Søren) Scott til at dele hans oplevelse af en kort tid som vikar for Karoline Lindgaard.
Bemærk igen POLA "København som verdens bedste cykelby" ++https://alleos.alternativet.dk/events/6644++ d. 19 juni. Det er nu muligt at tilmelde sig, og det vil også gøre planlægningen af arrangementet nemmere.
Meget apropos vores oplæg, så vil vi blive rigtig glade for nogle frivillige kræfter til at tage ansvar for to vigtige events efter sommerferien hvor Alternativet altid er med. ++https://www.copenhagenpride.dk/pride-2026/++ og ++https://noerrebrolokaludvalg.kk.dk/bilfri-soendag-paa-noerrebrogade-2026/++
Skriv til os her på mailen [email protected]++ hvis du kunne tænke dig at samle trådene for nogle rare dage hvor vi både er sammen og får markeret os på gaden.
Ny organisering i ÅKBH - oplæg fra bestyrelsen
I ÅKBH er vi i gang med at gentænke vores organisering. Mange vil gerne bidrage, men det er ikke altid tydeligt hvordan, og i dag lander for meget ansvar hos bestyrelsen. Det vil vi gerne ændre.
Derfor arbejder vi med en model, hvor opgaver og ansvar bliver fordelt i arbejdsgrupper, som alle medlemmer kan være en del af. Dette er stærkt inspireret af måden bl.a. jordskred og Den Grønne Ungdomsbevægelse arbejder på.
Arbejdet samles omkring to årlige stormøder, det første bliver den søndag d. 13. september.(afventer lokation og tidspunkt) Sæt allerede kryds i kalenderen nu! Her præsenteres arbejdsgrupperne, og man kan som medlem tilmelde sig grupperne.
Foreløbigt arbejder vi med fire typer grupper:
- Baggrundsgrupper
Vi har allerede to baggrundsgrupper, nemlig Teknik, Klima og Miljø og Kultur og Fritid. Grupperne understøtter vores BR-medlemmer i konkrete sager og forhandlinger. Politisk arbejder de relativt kortsigte. Karoline og Birgitte er tovholdere. - Politikudviklingsgrupper
Skal udvikle ny politik og omsætte den til konkrete forslag, kampagner og aktiviteter. Gruppen skal sikre inddragelse gennem fx PoLaer og formidle resultater i formater, der kan bruges i praksis. - Eventgruppen
Skal planlægge og afholde interne og eksterne arrangementer . Både faste (fx brunch og Pride) og nye initiativer. Gruppen vil også have ansvar for at kommunikere aktiviteter på sociale medier. - Alliancer
Skal arbejde med at styrke samarbejdet med civilsamfund og ligesindede aktører, i tæt dialog med vores BR-medlemmer.
Se visualisering her:

Har du lyst til at være med i en eller flere grupper allerede nu, så svar på mailen. Vi vil meget gerne høre fra dig!
Grønneste hilsner fra bestyrelsen