Politisk rådgiver til vores regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

Kunne du tænke dig at hjælpe vores regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden?

Alternativet søger en rådgiver, som på deltid kan bistå vores regionsrådsmedlem. Tiltrædelse fra medio januar 2021.

Dit arbejde vil bestå af:

  • Sparring i de politiske sager.
  • Etablere kontakt til og indhendte viden fra det Alternative bagland.
  • Indhentelse af viden fra eksterne kontakter.
  • Forbindelse til andre politiske partier.
  • Deltage i forhandlinger med andre partier.
  • Løbende opdateringer på de sociale medier omkring Alternativets arbejde i Region Hovedstaden.

Vi forventer at du:

  • Har stort kendskab til regionernes arbejde.
  • Følger med i den sundhedspolitiske dagsorden.
  • Har stor forhandlingserfaring, også bilateralt.
  • Kendskab fra arbejdet i politiske organisationer.
  • Kan håndtere både de politiske og administrative funktioner.
  • Er fleksibel med din arbejdstid, som både vil være dag og aften.

Det vil være en fordel hvis du:

  • Har personlige kontakter i de øvrige politiske partier regionalt.
  • Har erfaring fra lignende stilling.

Du behøver ikke være medlem af Alternativet, men du skal støtte vores sag og kampen for den grønne omstilling og imod den stigende ulighed. Et kendskab til Alternativets organisation vil dog være en fordel.

Stillingen aflønnes som en ekstern rådgiver, så du skal selv sørge for feriepenge, pension etc. Stillingen aflønnes med kr. 45.000 årligt. Arbejdstiden er ikke fast og du skal have mulighed at kunne tiltræde funktionen med kort, nogle gange øjeblikkeligt varsel.

Ansøgningen skal sendes til [email protected] senest 20. december d.å.

Ansættelsessamtaler afholdes primo januar 2021.