partiprogrambillede6.png

Alternativet ønsker et samfund, hvor uddannelse er for både hoved, hænder og hjerte. Uddannelse skal kunne favne og styrke både håndværksmæssige, åndelige og boglige evner. Der skal være plads til både personlig indsigt og fagligt udsyn. Til dyb kundskabslære og kreative og kunstneriske processer i en integreret og uadskillelig helhed.

Læring er en personlig og unik proces. Vi lærer på forskellige måder og i forskellige hastigheder. Uddannelsesrejsen skal ikke gå den lige vej, men være skæv og bugtende. Vi skal ikke længere lære i takt. Derfor skal vi gøre plads til den tidsforskudte, personlige og slingrende læringsproces.

Uddannelse og livslang nysgerrighed skal ruste børn, unge og voksne til at møde en fremtid, som ingen kender, men hvor ambitionen er et bæredygtigt samfund, som er båret af meningsfulde og forpligtende fællesskaber og en fælles opgave i at passe på jordens ressourcer.

Derfor er det helt essentielle formål med uddannelse at skabe de bedste vilkår for meningsfuld og forandringsorienteret læring. Elever og studerende skal kunne omsætte viden og indsigt, så det skaber værdi for andre. De skal sættes i stand til tænke kreativt, skabe forandring og løse konflikter.

De studerendes undervisningsmiljø skal være kendetegnet af en høj engagementskultur med personlig feedback, balance mellem teori og praksis, såvel mellem kundskaber og kreativitet, fokus på den enkeltes trivsel og tryghed, kunst og kultur som forudsætning for al læring samt dynamiske samspilsrelationer med det omgivende samfund.

Med de udfordringer, vi som samfund står overfor, har vi brug for al den kreativitet, entreprenante energi, kritiske og empatiske tænkning og handlekraft, som vi individuelt og i fællesskab kan mønstre. Derfor skal uddannelsesprocessen være båret af engagement, modet til at turde fejle og nysgerrighed. Samtidig skal uddannelserne tilbyde elever og studerende et fundament, som består af kritik, empati, livsdannelse og medborgerskab, både i et teoretisk og praktisk snit. Ud fra dette skal elever og studerende forholde sig til, hvilket samfund, de gerne vil bidrage til, og hvordan. Det er svarene på disse spørgsmål, som skaber de forandringer, morgendagens unge mennesker bringer frem.

For at kunne skabe et læringsrum, hvor denne vision er mulig, kræver det, at vi fra politisk hold tør slippe tøjlerne og give friheden til uddannelse tilbage. Vi skal have tillid til institutionernes ledelse og undervisernes faglige engagement. Vi skal tilbyde eleverne og de studerende fleksible uddannelsesforløb. Og vi skal sætte langt størstedelen af forskningen fri.

Det er tid til at anskue uddannelse som den katapult, der skyder studerende af sted, som er stolte af sig selv og engagerede i at skabe en bæredygtig fremtid. Det er tid til at eksperimentere!

Alternativet har to forslag, som knytter sig til uddannelsesområdet generelt:

  1. Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi
  2. Forbedring af evalueringskulturen

Desuden har vi disse visioner for uddannelse og livslang nysgerrighed:

  1. En åben og fri grundskole
  2. Fleksible og helhedsorienterede ungdomsuddannelser

6.0.1 Forslag | Alle uddannelsesinstitutioner skal formulere en ekstern netværksstrategi
Alle uddannelsesinstitutioner fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser skal formulere en egentlig netværksstrategi. Det vil sige, at institutionen skal tage stilling til, hvilke miljøer, virksomheder, institutioner, forskningsmiljøer, tænketanke og enkeltpersoner, der er relevante for fagligheden det givne sted. Ikke bare på lokalt plan, men også nationalt og internationalt.

En sådan bevidst netværks- og samarbejdsstrategi skal være med til at sikre, at der bliver bygget den nødvendige videns- og erfaringsbro mellem den enkelte uddannelsesinstitution og den faglige, kulturelle, sociale og politiske omverden. Og sammen med disse identificerede nøgleaktører udvikle samarbejdsprojekter til gavn for de studerendes og institutionens medarbejderes faglige udvikling.

6.0.2. Forslag | Forbedring af evalueringskulturen
Alternativet foreslår en reform af karaktersystemet, hvor 12-skalaen suppleres med en mere personlig evaluering og en faglig feedback. Både på folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne er udarbejdelsen af de nuværende elevplaner et skridt i den rigtige retning. Men også på de videregående uddannelser skal vi bevæge os mod et mere individuelt responssystem, hvor fokus er lige så meget på den studerendes faglige og personlige udviklingspotentiale som på den konkrete faglige præstation.

 

6.1 Vision | En åben og fri grundskole

Alternativet vil sætte skolerne fri. Det vil vi, fordi vi ønsker at skabe forudsætningerne for et mangfoldigt spektrum af forskellige grundskoler rundt om i landet.

Vi skal skabe rum for, at den enkelte skole selv kan træffe beslutning om, hvordan den ønsker at være skole, herunder indholdet af hverdagen, de strukturelle rammer for skoledagen og egen profil.

Grundskolen skal være en skole, hvor både boglige færdigheder, håndværksmæssige, kunstneriske og kreative kundskaber samt de personlige og åndelige evner tildeles lige stor vægt og betydning i skolens hverdag. Det betyder, at elevernes læring og udvikling i de forskellige fag skal have lige stor vægt og anerkendelse. En ny evalueringskultur uden karakterer skal sikre, at eleverne får individuel feedback, så faglig udvikling og personlig indsigt understøttes i det brede felt af fag.

Grundskolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af erfaringer fra lokalsamfundet. En skole er lokalt forankret og bør fungere som et samlingspunkt og åbent medborgerhus. Skolens bygninger skal være tilgængelige for lokalsamfundet, og omvendt skal lokalsamfundet indgå som en del af elevernes læring. Det kalder vi forpligtende fællesskaber.

Uddannelse for en bæredygtig fremtid forudsætter en grundskole, hvor børn lærer naturen at kende, at bruge den og at agere med respekt for naturens præmisser. Alternativet ønsker gennem hele grundskolen obligatoriske forløb, der skal styrke elevernes forståelse af og praktiske erfaring med klimaforandringer, miljø og økologi.

Også den demokratiske bæredygtighed skal styrkes hos eleverne i grundskolen. Det betyder, at skolen skal eksperimentere med demokratiske processer i praksis, der udvikler elevens inddragelse og medbestemmelse. Eleverne skal som kollektiv enhed have mulighed for at sætte deres aftryk på skolens profil, indretning og organisering.

Elevernes livsdannelse, åndelige indsigt og udsyn skal udvikles gennem erkendelsesundervisning, der skal styrke elevernes evne til at mærke sig selv som mennesker og deres forhold til omverdenen. Der skal undervises i forskellige livssyn, i demokratisk forståelse og deltagelse, i menneskelig empati og udfordringer af etablerede fordomme.

Eleverne skal ikke bare lære at indgå i samfundet, men skal også rustes til at være medskabere af det. Derfor skal iværksætteri, entreprenant tænkning og skaberkraft være en del af grundskolen sammen med opbygningen af den faglige viden. Eleverne skal lære at udfordre og omskabe de eksisterende rammer og være forandringsskabende og handledygtige.

6.1.1. Forslag | Skolen som en aktiv del af lokalsamfundet
I Alternativet hylder i ideen med den åbne skole og ønsker derfor et endnu stærkere fokus herpå. Skolen skal åbne sig for omverdenen og involvere en mangfoldighed af perspektiver og erfaringer. Vi ønsker, at skolen skal fungere som et lokalt samlingspunkt og åbent medborgerhus, hvor flere tager del og kommer for at lære. Det kan f.eks. foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig udvikling, og meget mere. Vi ønsker også at bevare de lokale skoler i det hele taget, da de er med til at give energi og mening til lokalsamfundet. Ved at styrke de lokale skoler, skaber vi samtidigt bedre forudsætninger for at små- og mellemstore byer kan fastholde og tiltrække nye borgere.

6.1.2. Forslag | Den bæredygtige skole
Alternativet ønsker, at grundskolen nærer den ydmyghed, som menneskeheden og jorden har brug for. Skolen skal lære eleven at passe godt på planeten, fordi vi ikke kan bruge ubegrænset løs af ressourcerne, når vi lever på en planet med begrænsede ressourcer.

Derudover skal skolen inspirere eleven til at se naturen som vores ansvar, men ikke vores ejendom. Dette skal ske ved, at eleven ikke blot læser om naturen i en bog, men faktisk kommer ud og mærker og føler den. Kort sagt skal eleven ud i naturen, og naturen skal ind i eleven. Kun på den måde kan vi (ud)danne vores kommende samfundsborgere til at passe godt på vores klode.

Derfor vil vi arbejde for:

  • ”Bæredygtighed, klima og økologi” som obligatorisk fag fra 0. – 9. klasse. I dette fag skal eleverne undervises i klimaforandringer, miljø og økologi. Faget skal belyse årsager til og perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på både mikro- og makroniveau.

  • Obligatorisk naturskole. Med inspiration fra Varde Kommune bør alle grundskoler indeholde obligatorisk naturskole fra 0. – 9.klasse.

  • Skolehaver i alle danske grundskoler. Alle grundskoler bør have økologiske skolehaver, hvor årstidens grøntsager dyrkes og indgår i skolens kost.

6.1.3. Forslag | Lige anerkendelse og vægtning til de håndværksmæssige fag
Mere anerkendelse af forskellige kompetencer, intelligenser og færdigheder: Konkret på vægtning i feedback og evaluering.

Kreative og åndelige fag skal tildeles samme betydning og værdi som boglige fag, fordi iværksætteri, kunst, kultur, erkendelse, dannelse og innovation kommer til at spille en stadigt stigende rolle i fremtidens bæredygtige samfund, hvor den næste generation skal være i stand til at skabe deres egne jobs, mere end at tage et, der allerede findes. Derfor skal vægtningen gentænkes, og også de kreative og åndelige talenter skal ses og anerkendes. Det skal være lige så sejt at være god til sløjd og iværksætteri som at være god til dansk eller matematik. Det betyder, at evalueringskulturen skal ændres.

6.2 Vision | Fleksible og helhedsorienterede ungdomsuddannelser

Alternativet ønsker, at ungdomsuddannelserne skal understøtte, styrke og udfordre elevernes faglige og personlige engagement og nysgerrighed. Derfor skal vi skabe fleksible ungdomsuddannelser, hvor eleverne har friheden til vælge de studieretninger, der passer til deres interesser og drømme om fremtiden. Og så skal der være plads til både at vælge og at vælge om igen. Alle ungdomsuddannelser skal understøtte et helhedssyn på faglighed, så kundskabslære og kreative processer forstås og praktiseres i en uadskillelig sammenhæng. På ungdomsuddannelserne skal kreative processer, projektarbejde, kunst og kultur og tværfaglighed gå hånd i hånd med den dybe kundskabslære.

Trivsel og et godt fysisk og psykisk undervisningsmiljø er forudsætningen for god faglig og personlig udvikling. Fokus på karakterer skal begrænses, og der skal eksperimenteres med flere karakterfrie forløb. Karakterer bør alene anvendes som pædagogisk værktøj og ikke som styringsinstrument.

Derfor er det nødvendigt at eksperimentere med alternative optagelseskrav til de videregående uddannelser – f.eks. i form af optagelsesprøver. Det er elevernes faglige og personlige udvikling, mål og drømme, der skal være i centrum for deres ungdomsuddannelse, ikke ønsket om en høj karakter.

Ungdomsuddannelserne skal være et sted, hvor også elever med håndværksmæssige evner og ambitioner kan videreudvikle sig på erhvervsskoler, præget af faglig stolthed. Valget af en erhvervsuddannelse skal ikke være grundet i en mangel af andre muligheder, men være et valg præget af ambitioner og talent. Erhvervsliv og civilsamfund skal være modige i samarbejdet med erhvervsskolerne og de øvrige ungdomsuddannelser, så eleverne kan komme ud i samfundet og lære i praksis under deres uddannelse. Flere praktikforløb samt et styrket fokus på håndværk i folkeskolen er sammen med obligatoriske netværksstrategier elementer, der kan bidrage hertil.

Ungdomsuddannelserne skal uddanne de unge til at være medskabere af det bæredygtige samfund på et socialt og miljømæssigt plan. Derfor skal alle ungdomsuddannelser sætte deres undervisning i en miljø- og klimamæssig kontekst, der skal styrke elevernes forståelse af og handlekraft over for klimakrisen, jordens knappe ressourcer og det ansvar, den enkelte har, for at bidrage til en grønnere jordklode.

Og så skal dannelse have en central plads i alle ungdomsuddannelser. Med dannelse mener vi evnen til at blive menneske i og gennem samfundet. Ungdomsuddannelserne har en betydning for den enkelte elevs dannelsesrejse. Derfor ønsker vi at indføre et fælles dannelsesfag på alle ungdomsuddannelser. Faget skal styrke og udvikle elevernes selvberoenhed, såvel som deres evner til at udfordre etablerede fordomme og strukturer og til at lytte til og samarbejde med andre. Det kalder vi Kritik og empati.

Herudover skal eleverne sættes i stand til at være aktive og handledygtige medborgere i samfundet gennem en udvikling af deres demokratiske forståelse, kreativitet og entreprenante tænkning. De unges iværksættertalenter og skaberkræfter skal styrkes, så de evner at møde en uvis fremtid med en stærk selvbevidsthed, forandringsevner og handledygtighed.

6.2.1 Forslag | overbygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed for alle håndværksfag
Det skal indenfor alle håndværksfag være muligt at videreuddanne sig i retning mod bæredygtigt byggeri, produktion, design og produktudvikling.

Efteruddannelsen kan f.eks. udvikles i samarbejde mellem håndværksuddannelserne, design- og arkitektskolerne, DTU og IT-universitetet med det formål at opnå et nationalt uddannelses- og kompetenceløft for alle håndværksfag målrettet en bæredygtig omstilling af samfundet.

6.2.2. Forslag | Styrkelse af det uformelle uddannelsesmarked
Når danske unge forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, ender de ofte på det uformelle uddannelsesmarked. Det kan være på produktionsskoler, daghøjskoler, hos private aktører, i kommunal jobtræning eller hos ungdomsskolens heltidsundervisning. I alt op mod 300 uformelle læringsorganisationer danner i Danmark ramme for over 20.000 unges hverdag. Fælles for disse læringsorganisationer er, at de skal kvalificere de unge til at komme tilbage i uddannelse og arbejde.

Alternativet vil arbejde for en opkvalificering af det uformelle uddannelsesmarked, hvor de kommer i tættere kontakt med lokale uddannelser og virksomheder, der skal varetage de unges videre forløb. De lokale uddannelser og virksomheder skal være med til at formulere, hvad de unge skal lære for at fastholde uddannelse og arbejde. De uformelle læringsorganisationer skal på den måde blive eksperter i at fremelske netop de kvalifikationer hos de unge. De relevante færdigheder skal trænes gennem praktikker, projektsamarbejder og andre initiativer, hvor unge kan møde de faglige og personlige krav, der er på ungdomsuddannelserne og arbejdspladserne.

Den læring, som unge modtager på de uformelle læringsorganisationer, dokumenteres, så de unge altid har dokumentation på det, de har lært. Dermed styrkes de unges ejerskab til læringen, og den unge får mulighed for at vise, hvad han eller hun kan.

6.2.3 Forslag | Grøn bæredygtighed, iværksætteri og kreativitet som læringsplatform og faglighed
På alle ungdomsuddannelser skal der indarbejdes projektforløb som har fokus på grøn bæredygtighed, iværksætteri og kreativitet. Konkret kan det foregå ved, at der afsættes et antal fastlagte, men fleksible timer i løbet af skoleåret, hvor eleverne individuelt eller i grupper udvikler deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, som gavner miljøet og lokalsamfundet. Forretningsidéen, eller det bæredygtige projekt, skal føres hele vejen fra “idé til virkelighed”, og afslutningsvis skal resultatet præsenteres for et eksternt fagligt panel af lokale professionelle. Alt efter emnevalg kan panelet bestå af iværksættere, forretningsfolk, organisationer eller offentlige institutioner, som vil vurdere projektet bæredygtighedspotentiale både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Projekterne kan med fordel udføres på tværs af uddannelsesinstitutioner.