Vil du stille op til Hovedbestyrelsen?

Hvert år til Landsmødet vælges medlemmer til hovedbestyrelsen. Hvis du har lyst til at stille op, eller hvis du kender nogen, du ved har kompetencerne til at være en del af Alternativets øverste ledelse, så tag kontakt til os allerede i dag. Vi fortæller meget gerne om arbejdet og vil rigtigt gerne klæde kommende bestyrelsesmedlemmer på, så I føler jer klar til at stille op.

Du kan også læse meget mere om arbejdet i hovedbestyelsen her >

Læs om hovedbestyrelsens arbejde under punktet "Aktuelle opgaver".

Ifølge vores nuværende vedtægter, skal der vælges i alt 11 personer til hovedbestyrelsen: En forperson (ved direkte valg) og 10 øvrige medlemmer, hvoraf mindst fire skal være mand og og fire skal være kvinde. Dertil skal vælges fire suppleanter. Efter Landsmødet konstituerer bestyrelsen sig med næstforperson og kasserer.

Alle medlemmer af Alternativet kan stille op og er valgbare 14 dage efter kontingent er betalt. Vær opmærksom på følgende: 

  • Man kan IKKE være medlem af hovedbestyrelsen og samtidig kandidat eller være valgt til byråd, regioner, folketinget eller Europaparlamentet.
  • Man må GERNE være valgt til andre bestyrelser storkredse og lokalforeninger.

Det er en forhåbning, at der opstiller motiverede kandidater fra samtlige 10 storkredse, for det er intentionen at hver storkreds er repræsenteret i hovedbestyrelsen. Dette understøttes af reglen om 'ekstra geografiske stemmer': 

  • "Den kandidat fra hver storkreds med flest stemmer tildeles ekstra geografiske stemmer svarende til 5 % af det antal stemmeberettigede, der har afgivet stemme."

Se desuden landsvedtægterne §7 og §9.

Kontakt os endelig med spørgsmål, eller hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad hovedbestyrelsesarbejdet indebærer. Du finder vores kontaktinformation i menuen til venstre.

Kærlig hilsen

Alternativets hovedbestyrelse