Klimaoprustning
16. marts 2025I år skal klimaloven genåbnes, fordi der skal forhandles om et nyt 10-årigt klimamål for 2035.
Alternativet mener at målet bør være 100%.
Læs hele interviewet med Franciska Rosenkilde i Politiken.
Videnskabeligt grundlag
Verdens førende klimaforskere regner løbende på det tilbageværende, globale carbonbudget for planeten. Og det budget bliver mindre og mindre. IPCC’s udregninger er allerede forældede. Den seneste opdatering af budgettet for drivhusgasudledninger viser, at det globale samfund bør reducere lineært frem mod 2035, hvor vi skal være i nettonul, hvis vi skal overholde Parisaftalen.
Klimamålet bør derfor være et budgetmål, da vi skal overholde det tilbageværende budget hvert eneste år. Det er derfor også Alternativets position, at det nye klimamål skal være et budgetmål for hvert år de næste 10 år.
Hvad målet dækker over
Klimamålet dækker over vores territoriale udledninger, altså udledninger der foregår indenfor Danmarks grænser, og målet følger FN’s opgørelsesmetoder.
Klimamålet om 100% i 2035 dækker derfor ikke over biomasse, forbrugsudledninger (alt det vi køber fra udlandet og forbruger i Danmark) eller international transport. Det er derfor ikke et klimaneutralt samfund, vi opnår med målet, blot en begyndelse. Vi foreslår også mål og planer for at reducere vores forbrug, men de indgår ikke i det territoriale mål – og de skal være særskilte mål, hvis de skal indgå i den nye klimalov.
Et klimamål om 100% i 2035 betyder at vi har så få udledninger, at de kan kompenseres ved negative udledninger fra skovrejsning og naturprojekter, og evt. ny teknologi. Derfor kaldes det nettonul.
Samfundsøkonomiske omkostninger
Klimarådet har kun regnet på samfundsøkonomiske omkostninger for et territorialt klimamål på 90% i 2035, som de estimerer til at være 45 mia. kr. Vi estimerer at de resterende 8 mio. tons kan koste op mod 2000 kr/ton at reducere, hvad der betyder en ekstraregning på 40 mia. kr. hvis de indfases løbende over fire år.
Samlet vil et klimamål om 100% i 2035 altså have omkostninger for 85 mia. kr., der svarer til ca. 0,3% af BNP årligt frem mod 2035. Alle den slags beregninger er selvfølgelig behæftet med stor usikkerhed, uanset om det er os, Klimarådet eller Finansministeriet, der laver dem.
Beregningerne vedrører den danske samfundsøkonomi, altså vores samlede velstand og ikke kun statskassens. Konsekvenserne for statskassen afhænger af, hvilke virkemidler vi bruger. Når vi laver afgifter, kan omstillingen betyde en indtægt til staten. Når vi giver tilskud, er det ofte modsat. Mange krav og forbud kan umiddelbart være ’gratis’ for staten, selvom de har samfundsøkonomiske konsekvenser. Omvendt kan statens indkøb, udbud og investeringer koste mere end i dag under nye klimakrav. Omkostningen for staten er altså ikke dét, vi har beregnet her. Den afhænger af, hvilke virkemidler for at nå 100%, vi vælger – og af, hvor hurtigt vi handler.
Vejen til 100% - hvad vil det koste?
Hvis vi skal opgøre efter de territoriale udledninger, som i dag (hvor biomasse ikke tælles med)1, kan vi tage udgangspunkt i Klimarådets beregninger for 80, 85 og 90% i 2035.
Et groft estimat ville være, at de resterende 8 mio. tons gennemsnitligt bliver de dyreste og vil koste 2000kr/ton at reducere.2 Indfasning kan ske lineært gennem en fireårig periode (2 mio. i 2032, 4 mio. i 2033, 6 mio. i 2034 og 8 mio. i 2035).
En tilbageværende reduktion på 8 mio. tons á 2000kr vil i så fald samlet koste 40 mia. kr. over de fire år (4 + 8 + 12 + 16 = 40 mia. kr.). Det lægges oveni Klimarådets estimat for de samlede omkostninger for 90% i 2035, der er 45 mia. kr.3 40 + 45 mia. = 85. mia. kr.
Det skal udregnes som årlige gennemsnit for at sammenlignes med BNP. Med forbehold for årlig variation, er det omkring 8,5 mia. årligt i 10 år. Ud af et årligt BNP på 2800 mia. kr. (Danmarks Statistik år 2023) svarer det til 8,5 / 2800 x 100 = 0,3% af BNP.
1 Omkostningerne er udregnet efter de territoriale opgørelser. Det er for at kunne læne os op ad Klimarådet og de beregninger alle andre laver. Udledningerne ville være dyrere at reducere hvis vi talte biomasse, forbrug og international transport med.
2 2000 er ”et forsigtigt bud” fra CONCITO på en gennemsnitlig pris. Prisen afhænger af omstillingsscenariet, valg af virkemidler, og kan derfor variere kraftigt. Den samlede gennemsnitspris for at reducere udledningerne i dette scenarie bliver omkring 1500 kr. pr. ton, da der også stadig er billige reduktioner at hente.
3 Klimarådet følger Grøn Trepart-aftalen i deres udregning, der resulterer i en samfundsøkonomisk dyr omlægning af landbruget. Med Alternativets landbrugsudspil vil det forventeligt være billigere pga. en stor strukturel omstilling væk fra animalsk produktion og udtag af landbrugsjord til natur og skov. Omvendt kan andre reduktioner vise sig at være dyrere, da Klimarådet har stor tiltro til CCS og negative emissionsteknologier, som Alternativet forholder sig kritisk til.
