Roastbeef, pasta bolo og hakkebøffer kan ikke blive ved med at være en menneskeret
27. december 2019 Grønt håb Lokale fødevarer ØkologiDet gør ondt, hver gang vi snakker kød og klima. Men det kan blive nødt til at gøre ondt, før det gør godt. For hvis vi virkelig gerne vil gøre noget ved klimaet, så bliver vi nødt til at begrænse den enorme dyreproduktion, vi har i dag
Af: Susanne Zimmer, naturordfører og Rasmus Nordqvist, klimaordfører
Ja, de fleste af os synes en rød bøf er ualmindelig lækker. Hakkebøf med bløde løg. En god bolognese, der har fået lov til at simre i flere timer – fantastisk. Men vi skal til at tænke på oksekød som en mere luksuriøs vare, ikke noget vi lige bakser sammen til aftensmad en tirsdag aften efter en lang dag på arbejde. Ligesom tatar er en luksus, ligesom østers og champagne eller andre mere dekadente madvarer er det. Madvarer, som bestemt ikke er noget, de fleste af os får hver dag.
Vi står midt i en klimakrise, det er vi heldigvis efterhånden alle sammen enige om. Nu har fem forskere skrevet et brev til tidsskriftet Lancet Planetary Health, hvor de opfordrer verden til at sætte et låg på den animalske produktion. Flere end 50 førende eksperter indenfor klimaforskning bakker op om budskabet. Det gør vi i Alternativet også.
I 1990 blev der produceret 758 millioner ton kød, æg og mælk. I 2017 var det tal steget til 1247 millioner tons. For at smide et tal mere i puljen, så er vi på vej mod en global befolkning på omkring 10 milliarder mennesker. Det betyder også et markant større behov for fødevarer.
Derfor må vi igen lige forbi nogle tal, for at sætte situationen i perspektiv. 80 procent af verdens landbrugsland bruges til animalsk produktion, både dyr og størstedelen til at dyrke foder til de mange dyr. Men den animalske produktion udgør kun 18 procent af verdens samlede fødevarer. Det er altså en helt enormt ressourcetung produktion ift. hvor mange fødevarer man faktisk producerer. For ikke at nævne, at vi ser skovrydning, som koster uvurderlig og uerstattelig natur, overtræder oprindelige folks rettigheder og og tvinger dem på flugt fra deres hjem. Det er bestemt ikke en holdbar situation.
Derfor opfordrer forskerne i brevet til at alle høj- og mellemindkomst-lande inden 2030:
- Sætter en ramme for hvornår dyreproduktionen ikke må blive større.
- Identificerer branchens største forurenere og sætter reduktionsmål.
- Erstatter dyre- og foderproduktion med afgrøder der minimerer klimabelastningen og maksimerer befolkningens sundhed, som fx bønner, linser, korn, frugt, grøntsager, nødder og frø.
- Genopretter den oprindelige natur på de områder, der ikke egner sig til dyrkning, men ville være bedre ift. en maksimal optagelse af CO2.
Vi kan selvfølgelig ikke nøjes med bare have færre landbrugsdyr og mere natur. Vi skal naturligvis også udfase de fossile brændsler hurtigst muligt, sørge for at lægge transportsektoren om og energioptimere vores bygninger. Men med en kombination af et reelt kritisk blik på bæredygtigheden i vores landbrugs dyreproduktion, en omlægning mod mere plantebaseret landbrug og kost og en genopretning af natur og biodiversitet, så kommer vi et langt stykke af vejen. For skov og natur er en af de bedste metoder til at lagre den CO2 fra atmosfæren, som vi bliver nødt til at opsuge igen, hvis vi skal stoppe klimakrisen.
Derudover er vores skove, naturområder og generelle planteliv udfordret, hvis ikke direkte truet, både i Danmark og i verden. Biodiversiteten lider, og eksperterne kalder det den sjette masseuddøen. Naturgenopretning er virkelig en win-win i den her situation. Vi får både flere naturområder og skove, hvor dyre- og planteliv kan trives, og vi får flere træer og planter til at hjælpe os med drivhusgasserne i atmosfæren.
Så nej, vi vil ikke tage jeres bøffer, jeres bolo og jeres hakkedrenge. Og ja, du må stadig gerne spise bacon, hvis du gerne vil. Men vores dyrehold har vokset sig til en supertanker, der er på kollisionskurs med vores forpligtelse til at overholde Parisaftalen og holde den globale opvarmning på max 1,5 grader. Definitionen på sindssyge er nu en gang at gøre som man plejer, og forvente et nyt resultat. Derfor må vi handle nu. Vi vil arbejde for, at det bliver billigere at købe og leve grønnere og mere plantebaseret. Vi vil arbejde for, at prisen på en bøf rent faktisk afspejler det, som det koster verden og miljøet at producere den. Så måske der ikke skal lammekølle, koteletter i fad eller roastbeef på bordet hver dag, hver uge – men måske en gang eller to om måneden. Både for vores egen og for fremtidens skyld.