Nytænk politiets rolle for at komme kvindedrab til livs

11. december 2019

For nylig var det FN’s Internationale dag mod kvindevold. Men allerede nu er de sociale medier, kommentatorer og politikere videre i teksten. Den går ikke længere. Kurven skal knækkes.

Af Sikandar Siddique, ligestillingsordfører, Alternativet

I de sidste 25 år har ca. 300 kvinder mistet livet på grund af voldelige mænd. Det betyder med andre ord, at der i gennemsnit dræbes en kvinde om måneden i Danmark. Og drabene opstår ikke ud af ingenting, de er mange gange kulminationen på et forhold præget af vold, såvel fysisk som psykisk. Statistikken over kvindelige voldsofre i nære relationer er lige så forfærdende som den er usynlig: 38.000 kvinder udsættes årligt for partnervold. 38.000! Og alligevel har vi forsømt at prioritere området tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Det vil Alternativet gøre noget ved. I de kommende måneder vil vi sikre, at der tages politisk handling på et af de mest oversete og alvorligste problemer Danmark står overfor lige nu, nemlig at det farligste sted en kvinde kan befinde sig er i hendes eget hjem. Vi vil med en række konkrete forslag sætte fokus på problemet – blandt andet ved at nytænke politiets rolle.

Når politiforliget i løbet af de kommende måneder skal forhandles på plads, bliver det derfor afgørende for Alternativet, at kvindedrab står højt på dagsordenen. Vi ønsker, at der hurtigst muligt oprettes en specialenhed i politiet, som udelukkende skal fokusere på forebyggelse og bekæmpelse af partnervold. Specialenhederne skal medvirke til at sikre politiet bedre efterforskningsmæssige metoder i de konkrete sager og sikre den nødvendige hjælp til voldsofre og retsforfølgelse af voldsudøvere. Sideløbende skal enhederne have fokus på forebyggelse af volden, eksempelvis gennem risikoanalyser på baggrund af hændelser, og på at afprøve praksis, der har vist sig effektiv i andre lande.

Antallet af kvinder, der udsættes for vold i nære relationer, er stort set uændret gennem de seneste 15 år. Forbrydelser inden for familien har traditionelt været svære håndtere, med lave anmeldelser, svigtende myndighedsfokus og lave domfældelsesprocenter. Det gælder f.eks. sager om stalking, trusler, psykisk, fysisk og seksualiseret vold/voldtægt og tilholdssager. Sagerne er kendetegnet ved at have en kønsmæssig ubalance, hvor ofrene primært er kvinder og overgrebspersonerne oftest mænd. Det er samtidig sager, som ikke har haft et tilstrækkeligt fokus hos myndighederne, til trods for de voldsomme personlige omkostninger, volden har for den enkelte kvinde og for samfundet.

Det går ikke væk, fordi vi lukker øjnene.

38.000 er 38.000 for mange.