Hvad vil vi ha’? Biodiversitetslov nu!

07. februar 2020 Grønt håb

Godt nok nærmer vi os årstiden for erantis, grønne spirer og nyt, grønt liv, men på det overordnede plan visner vores natur, vores dyre- og planteliv. Derfor må vi handle nu, så vi ikke bliver fattigere end vi allerede er

Af: Susanne Zimmer, naturordfører for Alternativet

Jeg glæder mig sådan til 2020, for i år er det nemlig biodiversitetsår. Og der er i dén grad brug for noget mere fokus på naturen og arterne herhjemme, men bestemt også globalt.

Den seneste Rødliste-rapport fra Aarhus Universitet har sat en tyk streg under behovet for mere kærlighed og opmærksomhed til den danske natur. Aldrig har så mange arter været i fare for at forsvinde som nu. Rødlisten er en opgørelse over de arter i Danmark, der er i fare for helt at forsvinde fra den danske natur. Forskerne har vurderet 10.662 arter, og af dem er 4.439 nu rødlistede. Det svarer til 41,6 procent! Den sidste Rødliste er fra 2010, og når vi i den nye opgørelse kan se en statistisk sikker negativ udvikling i arternes situation, så er det altså kun gået den forkerte vej de sidste 10 år.

Men det er jo ”bare” tal. Det kommer på en måde tættere på og bliver mere håndgribeligt, når 11 arter af dagsommerfugle er forsvundet fra Danmark i løbet af de sidste 50 år. Ildere, mårdyr og lækatte, der normalt ikke er kræsne, er truede, bl.a. fordi de mangler hule træer at skjule sig i og mus at spise. Nattergalen har fået dårligere levevilkår under turen fra Afrika syd for Sahara og op til os i Nordeuropa.

Alt for længe har vores plante- og dyrearter og beskyttelsen af dem været underlagt økonomiske interesser. Og nu er vi i risiko for at blive alvorligt fattige.

Derfor skal vi på samme måde som vi har fået en klimalov herhjemme nu have en biodiversitetslov, så vi kan få sat nogle reelle rammer op for beskyttelsen af naturen. Der er behov for flere indsatser, hvor en reel biodiversitetslov er det første tiltag. Den skal efterfølges af en ambitiøs naturplan med klare mål og delmål. Og så skal der oprettes et biodiversitetsråd, der kan holde øje med udviklingen og rådgive regeringen om tiltag og indsatser.

I Alternativet vil vi gerne have, at 30 procent af vores landareal og 30 procent af vores havareal være beskyttet natur senest i år 2030. Her skal alt statsskov også være urørt skov. I 2025 skal vores nationalparker være rene eller næsten rene naturområder, og på den måde leve op til den internationale naturbeskyttelses-organisation IUCN's internationale kategorisering af nationalparker. Når vi rammer år 2050 skal alle naturtyper have gunstig bevaringsstatus.

Så vi skal have mere vild natur og vi skal have bedre naturbeskyttelse. Vi skal have nationalparker, der naturligvis er fri for både landbrug og tømmerproduktion. Vi skal passe meget bedre på havnaturen og indføre beskyttede havzoner. Vi skal først og fremmest have natur på naturens præmisser, og vi skal stoppe med at sætte erhverv og økonomi først. For arternes overlevelse afhænger af det. Og lige meget hvor mange penge og hvor meget vækst, vi har, er vi fattige, hvis vores natur lider og vi ikke har respekt for den.