MONEY-2724241_1920.jpeg

GRØN OMSTILLING / Hvor skal pengene komme fra?

25. november 2019

Alternativet inviterer til øl og økonomisk nytænkning - Kombinér fredagsbaren med et af tidens helt store politiske spørgsmål: Hvordan finansieres den grønne omstilling?

Næsten alle politiske partier på Christiansborg er enige om, at vi skal have udledningen af drivhusgasser ned med 70 pct. i 2030. Vi er også enige om, at det ikke bliver gratis. Men hvor skal pengene komme fra, når vi også skal have råd til alt det vi ”plejer”? Alternativet har foreslået, at staten skal udstede grønne statsobligationer og på den måde fylde pengetanken til de grønne tiltag. Men der er også andre ideer på bordet, og generelt er der fart på idéerne i den nye, grønne økonomi.

Denne fredag kan du komme og blive både udfordret og klogere med nogle rigtig spændende eksperter og politikere, der vil dele ud af deres unikke viden og debattere, hvordan vi kan hjælpe den grønne omstilling ud over rampen.

Der vil senere blive udsendt invitation med oplysninger om program og tilmelding. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 31. januar kl. 14.00 – 16.30. Arrangementet er gratis og vil finde sted i Fællessalen på Christiansborg.