Forvaltningsdomstol
09. juli 2022Kassetænkning og økonomi
Retssikkerheden i Danmark sejler. Kommunerne kassetænker, da økonomien ofte vejer tungere end borgernes rettigheder. Og ankes afgørelsen til Ankestyrelsen eller Ombudsmanden, er det suverænt kommunen der bestemmer, hvilke dokumenter der fremsendes til belysning af sagen.
Klager og afprøvning af skøn
Klager borgerne over myndighedernes afgørelser, løber man ind i et Kafkask scenarie, hvor sagen kan køre i ring mellem borger, kommune og ankestyrelse i en uendelighed. Og klager behandles stort set kun skriftligt, og borgeren har ikke mulighed for at føre vidner.
Ankestyrelsen har hverken ret eller pligt til at prøve det skøn, der som hovedregel er, hvad der ligger til grund for kommunens afgørelse. Bringes sagen for en domstol er disse sjældent villige til at udfordre og prøve forvaltningens skøn. De forholder sig strengt til lovparagrafferne.
Udgifter til advokat
Endelig skal man selv skal betale for evt. advokatbistand, hvilket betyder, at mange borgere slet ikke har råd til at prøve en afgørelse ved retten.
Som konsekvens er borgernes tillid til forvaltning og system væk
Alternativets forslag
Alternativet har derfor stillet forslag om at der oprettes en forvaltningsdomstol, der skal erstatte ankestyrelse og ombudsmand. Forvaltningsdomstolen skal består af specialister i forvaltningsret. Den kan afprøve skøn, oplyse sager og har såvel tilsynsret- som pligt. Som borger får fri proces, og kan føre vidner. Det betyder, at borgeren altid er i centrum, at økonomi ikke kan få lov at gå forud for borgerens rettigheder. Fra system til relation!