Alternativets gave til Højskolerne

Alternativets gave til højskolerne

02. maj 2019 Demokratisk håb Uddannelse

I år fylder højskolebevægelsen 175 år. Det vil vi i Alternativet gerne fejre, og derfor har vi lavet et miniudspil, der viser, hvordan vi ser fremtiden for højskolerne.

De er en vigtig del af vores demokratiske dannelse, og vi vil gerne give endnu flere mulighed for at komme på højskole. Udspillet er derfor en del af vores fokus på demokratisk mobilisering.

 

Alternativet vil mobilisere højskolernes unikke evne til at skabe sammenhængskraft, nedbryde skel og bygge broer i en tid hvor vores demokratiske dna er truet af mistillid, splittelse og fordomme. Mere end nogensinde før har vi brug for at mødes på tværs af sociale, etniske og geografiske skel med tid til fordybelse og forståelse. Det samtalende demokrati eroderer for øjnene af os, og højskolerne kan være med til at genskabe fællesskab og sammenhold.

 

I alt vil Alternativet tilføre højskolerne 1,3 mia. kr. over fire år. Det tal skal ses ift. den nuværende støtte fra staten på ca. 2,4 mia. kr. over fire år. Vi foreslår altså at forøge den økonomiske støtte til højskolerne med 50% for at få flere elever, forbedre den sociale profil og inddrage højskolerne i flere samfundsopgaver i social-, beskæftigelse-, uddannelse- og integrationspolitik.

 

  1. Ret til højskoleophold
  2. Fjern 2% besparelser
  3. Højskolerne tilbage i social- og beskæftigelsespolitikken
  4. Flygtninge på højskole
  5. Pit-stop for stressede studerende
  6. Bæredygtighed, kreativitet og iværksætteri

 

1. Ret til højskoleophold

Mange flere unge skal have mulighed for at opleve et højskoleophold. Helt konkret sigter vi efter at udvide optaget med 20% over en årrække og samtidig gøre den sociale profil mindre skæv.

 

  • Vi vil reducere elevbetaling fra 50% til 40%. Det vil mindske den skæve sociale profil og give flere mulighed for at opleve et højskoleophold
  • Vi vil give underbemidlede mulighed for at ansøge om de resterende 40%, så et højskoleophold altid er en mulighed uanset baggrund og social status og reelt kan blive gratis for udvalgte unge
  • Det skal ske gennem øget taxametertilskud, grundtilskud og kommunale tilskud
  • Det øgede tilskud kommer ikke med nye krav til højskolerne. Deres frie rolle skal bevares, mens vi sørger for, at flere unge med forskellig baggrund får mulighed for at opleve et højskoleophold
  • Ca. 10.000 tager årligt et langt ophold på højskole. Vi forventer en stigning på 20% over en årrække

 

2. Fjern 2% besparelser

Højskolerne er som det resterende uddannelsessystem underlagt 2% besparelser årligt, hvilket har betydet nedskæringer, fyringer og nedlæggelser. Alternativet vil gøre op med besparelserne og tilføre højskolerne nye midler, fordi vi mener, at sunde, velfungerende højskoler er en vigtig del af en levende civilsamfund. Generelt har vi i vores regeringsprogram fremlagt et kæmpe løft af hele uddannelsessystemet for mere end 11 mia. kr. til at styrke forskning, afskaffelse af fremdriftsreformen (3,8 mia. kr.) og uddannelsesloftet (1,232 mia. kr.), højere tilskud til erhvervsuddannelserne (0,8 mia. kr.), styrkelse af grundforskning og fri forskning (1,5 mia. kr.) og bedre skoler og videregående uddannelser (6 mia. kr.).

 

3. Højskolerne tilbage i social- og beskæftigelsespolitikken

Hver syvende ung i Danmark er hverken i uddannelse eller i job. Det drejer sig om i alt 170.000 unge mellem 15 og 29 år. Nogle tager en fornuftig pause, men mange af dem er også i fare for at blive tabt, allerede inden arbejdslivet er kommet i gang. Vi mener, at højskolerne skal indtænkes i social- og beskæftigelsespolitikken ligesom i 70’erne og 90’erne, hvor de spillede en central rolle. Højskolerne er andet og mere end undervisning. Det er også personlige relationer, køkkentjanser og rengøring, der lærer unge på kanten noget om at træde ind i og være del af et forpligtende fællesskab.

 

Folkehøjskolernes Forening har selv foreslået at inddrage højskolerne mere: “Det kan godt være dyrere på kort sigt, men på den lange bane er et højskoleophold en investering i uddannelse, fast arbejde og uafhængighed af offentlig forsørgelse. Folkehøjskolerne har også vist sig som en god vej ind i det danske samfund for de, der er omfattet af integrationsforløb. Desværre er der regelforhindringer for en del af disse unge. Unge hjælpsmodtagere har ofte ikke økonomisk mulighed for at betale egenbetaling, og betalingsreglerne stat og kommune imellem betyder ofte et kommunalt nej, idet højskoleophold på den korte bane er en dyr løsning. Endelig er et højskoletilbud nærmest umuligt at opnå for ledige dagpengemodtagere på vej tilbage mod arbejdsmarkedet.” (Fra FFD’s politikpapir 2019)

 

Helt konkret foreslår vi som Folkehøjskolernes Forening en række tiltag:

 

  • Folkehøjskolerne bør fremgå mere eksplicit i reglerne om aktiv social- og beskæftigelsespolitik som en vej for nogle af de unge, som har brug for længerevarende afklarings-, opkvalificerings- og vejledningstilbud.
  • Et højskoleophold skal kunne indgå som afklarings- og vejledningsforløb for ledige dagpengemodtagere med henblik på at understøtte vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

 

4. Flygtninge på højskole

Højskoleophold skal indtænkes som middel til at kickstarte integrationen i Danmark med fællesskab, netværk og sprog.

 

  • Bedre mulighed for højskoleophold som alternativ til midlertidig bolig
  • Indtænk højskole som kommunalt tilbud til nye danskere, der har brug for at lære sprog og opbygge netværk

 

Højskolerne kan noget, som ingen andre institutioner i Danmark kan. Den særlige blanding af socialt samvær, grundtvigianisme og højskolesangbøger skal udnyttes til at give flygtninge en kickstart i Danmark, så de lærer sproget, får venner for livet og lærer om rettigheder, pligter, ansvar i dansk kultur.

 

Flygtningene er mennesker, som har fået midlertidigt eller permanent ophold i Danmark. Deres asylsag er således afgjort. Kommune og højskole samarbejder om højskoleopholdene, og staten dækker i store træk efterfølgende kommunernes udgifter til betaling af opholdet. Højskoler kan i perioder være med til at aflaste kommuner, der umiddelbart har svært ved at finde boliger til flygtninge.

 

Både Venstre, De Radikale og Enhedslisten har tidligere bakket op om at udnytte højskolerne til at integrere flygtninge.

 

5. Rettighed til pit-stop

Stressramte studerende skal have mulighed for ekstra SU-klip til et højskoleophold, hvis deres studievejleder vurderer, at de har godt at en pause og tid til at genoverveje deres livssituation. Alternativet vil tage et grundlæggende opgør med konkurrencestatens undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde. Visionen i Ministeriet for Livslang Nysgerrighed i vores regeringsprogram er at understøtte alle mennesker i at realisere og udfolde deres drømme, talenter og potentialer på det højest muligt meningsfulde niveau samt at danne til fællesskaber.

 

I øjeblikket er langt flere unge studerende stressede. Siden 2013 er andelen af studerende mellem 25 og 34 år, som oplever et højt stressniveau, steget fra 29 til 41 procent. Det viser tallene fra den omfattende undersøgelse Den Nationale Sundhedsprofil. Pit-stop på Højskole er en mulighed for den enkelte studerende for at tanke ny energi og få nye perspektiver. Enkelte højskoler (bla. Vallekilde, Silkeborg og Brandbjerg) tilbyder i øjeblikket en lille rabat til et pit-stop til studerende.

 

  • Vi vil udvide konceptet til alle højskoler og give studerende mulighed for ekstra SU-klip, der sikrer tid til ro og fordybelse.

 

Pit-stop er med til at fastholde studerende, viser undersøgelser. FFD har i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende og tidligere pit-stop-elever. Undersøgelsen viste, at eleverne i høj grad har brugt ordningen til at få et tiltrængt og ofte afgørende pusterum i uddannelsen. 65,6 procent af pitstop-eleverne vendte tilbage til eller planlægger at vende tilbage til samme uddannelse som før, mens 25,0 procent er påbegyndt en ny uddannelse. Det er altså 90,6 procent, der fastholdes i uddannelsessystemet. 6,3 procent var fortsat uafklarede og kun 3,1 procent vendte ikke tilbage til studierne. (https://ffd.dk/vejledning/temaartikler/vejledning-og-uddannelse/plads-til-et-pitstop/)

 

6. Bæredygtig omstilling, kreativitet og iværksætteri

På samme måde som højskolebevægelsen løftede den store demokratiske opgave at danne almuen til et folk fra midten af 1800-tallet, så står vi i dag overfor en lignende stor samfundsudfordring; nemlig at vi lever over evne på bekostning af jordens begrænsede ressourcer og ifølge videnskaben kun har en kort årrække til at ændre drastisk livsstil og halvere vores udslip af drivhusgasser for at undgå uforudsigelige klimaforandringer. Højskolebevægelsen er allerede selv i gang med omstillingen og fokuserer i stigende grad på bæredygtighed, eksempelvis Krogerups Jorden Kalder-linje. Vi vil styrke højskolernes mulighed for at tilbyde unge, kreative hjerner de rigtige omgivelser for at virkeliggøre og udbrede bæredygtige idéer, der kan ændre hele samfundet.