Group 65.png

Aarhus: Alternativet vil udfase biomasse i 2030

26. maj 2020

Pressemeddelelse, 25. maj 2020, Alternativet i Aarhus Byråd

Alternativets byrådsmedlem Liv Gro Jensen fremsætter nu et byrådsforslag, der én gang for alle skal udfase biomasse, så Aarhus Kommune ikke længere afbrænder træ for at holde varmen. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening, Klimarådet og Energistyrelsen kan man ikke garantere, at det er CO2-neutralt. Ifølge Alternativet skal der plantes mere skov – ikke afbrændes skov.

Hvis det står til Alternativet og byrådsmedlem Liv Gro Jensen, skal Aarhus være ægte C02-neutral i 2030, hvilket betyder, at al afbrænding af biomasse skal stoppe. Derfor fremlægger partiet til kommende byrådsmøde et budgetforslag, der skal udfase biomasse i 2030. Det er samme år som kommunen har mål om at være helt CO2-neutral.

”At afbrænde biomasse af træ og kalde det CO2-neutralt, er forkert. Afbrænding udleder CO2 uanset hvordan man italesætter det. Det er en fejl, at tro, at der kan plantes ny skov for at kompensere. Særligt i andre lande, hvor vi ingen kontrol har over skovdriften,” siger Liv Gro Jensen, byrådsmedlem for Alternativet i Aarhus.

”Ifølge Energistyrelsen, så udleder træ i flere tilfælde også mere CO2 end de fossile energier, som vi forsøger at erstatte det med. Det giver ingen mening. Vi skal skifte til ægte vedvarende energi, som sol, vind og vand”, siger Liv Gro Jensen, der fremsætter budgetforslaget nu til budgetforhandlingerne i efteråret 2020.

Danmarks Naturfredningsforening er enig:

"DN Aarhus støtter fuldt op om at skifte væk fra biomasse hurtigst muligt - dette er meget vigtigt for ægte grøn omstilling," siger Sebastian Jonshøj, Formand DN Aarhus og Vicepræsident DN.

Kilder:

https://www.information.dk/indland/2020/05/energistyrelsen-del-danmarks-groenne-energi-kan-vaere-klimaskadelig

https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/

https://www.dn.dk/nyheder/ny-energiaftale-bor-skrue-ned-for-biomasse-afbraending/

Kontaktpersoner: