MØD EUROPEAN SPRING PÅ FOLKEMØDET OG VÆR MED TIL LANCERINGEN AF HISTORIENS FØRSTE FÆLLESEUROPÆISKE OPSTILLINGSLISTE

12. juni 2018

Alternativet går i 2019 til EP-valg som en del af European Spring; historiens første fælleseuropæiske opstillingsliste for et grønnere og mere demokratisk EU. 

På Folkemødet på Bornholm vil Yanis Varoufakis (DiEM25), Agnieszka Dziemianowicz-Bak (Razem) og Rasmus Nordqvist (Alternativet) præsentere European Spring og fortælle om deres vision for det næste EU. 

Eventet foregår lørdag d. 16 juni fra 16:30 - 17:30 ved Brandstationens Debattelt. 

EUROPEAN SPRING
For første gang nogensinde stiller en række politiske partier og bevægelser op på et fælles valggrund til et Europa-Parlamentsvalg. European Spring er navnet på den fælles opstillingsliste, og valggrundlaget er baseret på værdier som gennemsigtighed, bæredygtighed, solidaritet og demokratisk fornyelse. 

European Spring består af bevægelser og partier fra Europas nord, syd, øst og vest. Fra Europas center, fra dets øer og mest fjerne regioner. European Spring består af progressive, demokrater, klimaforkæmpere og feminister. Af borgere, aktivister, borgmestre og folkevalgte.

European Spring er DemA i Italien og Razem i Polen. LIVRE i Portugal og Génération.s i Frankring. MeRA25 i Grækenland og Alternativet i Danmark. Og flere andre

European Springs program er funderet på to søjler:
1. Den fælleseuropæiske grønne ’New Deal’. En økonomisk, social og klimamæssigt bæredygtig politisk ramme for de udfordringer, som Europa står overfor. Alle forslag og foranstaltninger heri kan implementeres indenfor en to-årig periode (2019-2021) gennem eksisterende institutioner.
2. Europas Befolknings Forfatningsproces. Et forslag til en udviklingsproces for en ny forfatning for EU. En forfatning, der evner at placere borgere, lokalsamfund og kommuner i centrum af beslutningsprocessen, udviklet af Europas borgere og græsrodsbevægelser i samarbejde med Europa-Parlamentet. 

Læs mere om European Spring og det politiske afsæt her

Se desuden European Springs invitation til borgere, bevægelser og partier her.