politikevaluering_nytfraaaogtopslider.png

Evaluering af politikudvikling i Alternativet

tor./nov./2017

Inddragende og deltagelsesorienteret politikudvikling er en del af Alternativets fundament, og vi tror på, at en bredt inddragende meningsudveksling giver grundlag for bedre politiske løsninger og større ejerskab. Fra Alternativets begyndelse og frem til i dag har der været flere versioner af processerne, og løbende er de enkelte dele blevet tilpasset.

I Landssekretariatet er vi gået i gang med en større evaluering af politikudviklingen. Formålet er, at kortlægge de erfaringer vi har gjort os med politikudvikling, de konkrete beslutningsgange og metoder i udviklingsprocesserne, samt ibrugtagning og formidling af politikken. Vi undersøger også de bagvedliggende idealer og forståelser af politik, demokrati og involvering. 

Evalueringen skal (1) skabe læring, (2) skabe et fælles sprog i forhold til politikudvikling og (3) udstikke anbefalinger til hvordan Alternativet i fremtiden kan forbedre politikudvikling. Evalueringen skal bidrage til at styrke det interne demokrati og kvalificere politikudviklingen med hensyn til områder som inddragelse, innovationskraft og demokratisk dannelse. 

Styregruppen på projektet består af Nis Benn, Nilas Bay-Foged, Amalie Villesen, Cristine Gliese og Majken Mac. 

Der evalueres følgende hovedområder: 

  • Hvad er den nuværende forståelse for politik og politikudvikling i Alternativet?
  • Hvad har vi lært om politikudvikling i Alternativet indtil nu? 
  • Hvad kan vi lære af andre nationale og internationale politikudviklingstiltag? 

Hovedområderne evalueres ud fra forskellige aktørgruppers opfattelse, forståelse og erfaring: 

  • Politikere, politiske rådgivere, kandidater. 
  • Politisk Forum.
  • Politisk Ledelse. 
  • Hovedbestyrelsen.
  • Landssekretariatet.
  • Medlemmer og borgere, der deltager i politikudvikling.
  • Medlemmer og borgere, der deltager digitalt. 

Der er nedsat en følgegruppe, der skal give styregruppen sparring og stille nysgerrige og kritiske spørgsmål i forhold til, om alle relevante områder evalueres. 

Følgegruppemedlemmerne er udtrukket tilfældigt via AlleOs og består af:   

  • Tre medlemmer fra Politisk Forum: Ruth Johnsen, Ane-Line Søndergaard, Josefine Hove Kristensen.  
  • Et medlem fra Hovedbestyrelsen: Jesper Callesen.
  • To bestyrelsesmedlemmer: Edvard Korsbæk, Mie Louise Torndahl Nielsen. 
  • Et medlem fra koordinationsudvalget: Jon Skjerning-Rasmussen.
  • To kandidater: Jens Ole Hald. 
  • To medlemmer fra storkredsene, med erfaring med politikudvikling: Carsten Roed Jensen, Christa If Jensen. 

Du kan følge processen her på siden, og du er altid velkommen til at kontakte Majken Mac for spørgsmål og kommentarer. 

majken.mac@alternativet.dk