– sådan gør vi håb til virkelighed

2017 har været præget af ekstremt vejr mange steder på kloden. Flere og vildere orkaner end tidligere har ødelagt storbyer og øsamfund i USA. Ekstrem regn har drevet tusinder på flugt i både Asien og Afrika, naturbrande hærger i Sydeuropa, USA og Grønland!
Bare i vores lille land oplever vi flere naturfænomener, som ikke er skabt naturligt, men skabt af os mennesker, vores overforbrug og rovdrift på planeten.

Hvis ikke vi leverer på den grønne omstilling nu bliver ovenstående vores kollaps. Ikke kun for vores klima og jord, men også for os som mennesker.

Vi skal som land gøre alt, hvad vi kan for at nedbringe vores CO2 udledning.
Frem for at udfase fossilbiler og satse på brint og el, indgår man nye aftaler, der gør det mere attraktivt at købe benzinbiler. Frem for at sikre, at dem, der bruger mest elektricitet også er dem, der betaler mest for forureningen, har man afskaffet PSO-ordningen, og man sender i stedet regningen videre til borgerne. Frem for at værne om vores natur tillader man nye byggeprojekter og frem for at omlægge til økologi lader man landmændene sprøjte endnu  mere kunstgødning og endnu flere pesticider ned i vores jord.

Vores regering fører desværre en politik, der fører os i den forkerte retning. Derfor må vi handle. Både som borger og som kommune.

Alternativet vil arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling af både lokalt, nationalt og globalt. Vi mener, at kommuner og lokalsamfund kan og bør spille en afgørende rolle i den grønne omstilling. Derfor vil vi sætte klima, miljø og natur øverst på den politiske dagsorden i din kommune og arbejde lokalt for, at håbet om en grønnere fremtid bliver til virkelighed.

Grønt håb: 100 pct. økologi inden 2040
Alternativet vil arbejde for et dansk landbrug, der er 100 pct. økologisk inden 2040, fordi produktionen danske fødevarer skal foregå med respekt for dyrevelfærd, klima, miljø og natur.

Læs mere her.

Grønt håb: CO2-neutrale kommuner
Alternativet ønsker et samfund baseret på grøn og vedvarende energi. Derfor vil vi arbejde lokalt for flere CO2-neutrale kommuner, for eksempel ved at investere kollektiv trafik, bedre forhold for elbiler samt vind- og solenergi.

Læs mere her.

Grønt håb: Mere fri og vild natur
Danmark er et af de lande i verden, som har mindst vild natur. Alternativet vil arbejde lokalt for, at der bliver mere plads til fri og vild natur og dyreliv i din kommune. Samtidig ønsker vi at bidrage til at flere kan nyde godt af naturen uanset alder og fysik.

Læs mere her.

SE ALLE VORES UDSPIL HER >

DEMOKRATISK HÅB >