Danmark står over for tre alvorlige kriser: Klima-, empati- og systemkrisen, og det er vores løsninger på disse kriser, vi går til valg på. Skal vi lykkes med at skabe et bæredygtigt samfund, så kræver det, at vi giver det bæredygtige iværksætteri bedre rammer, og det kræver også, at vi tager et grundigt kig på, hvor civilsamfundet kan og skal gå forrest.

Her er vores valgtemaer og konkrete løsningsforslag:

 

En seriøs grøn omstilling – for vores børn og børnebørn

  • 100 pct. økologi
  • 100 pct. vedvarende energi
  • 100 pct. af erhvervsstøtten til bæredygtige virksomheder
Vores børn og børnebørn fortjener en planet, hvor de kan gå på opdagelse i en frodig og mangfoldig natur, få frisk luft i lungerne og nyde smagen af sunde, økologiske fødevarer dyrket af lokale landmænd i god, dansk muld. Derfor vil Alternativet arbejde for et samfund, der bygger på 100 pct. økologisk fødevareproduktion, 100 pct. vedvarende energi, og hvor 100 pct. af erhvervsstøtten går til bæredygtige virksomheder.

 

100 pct. økologisk landbrug før 2040

Alternativet vil arbejde for en omstilling af landbruget, så det er 100 pct. økologisk inden 2040. Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. På samme måde vil befolkningen og folkesundheden også mærke en positiv effekt, da vi vil få sundere, mere næringsrige og renere grøntsager.

En omlægning til 100 pct. økologisk produktion kan f.eks. styrkes ved at sænke momsen på Ø-mærkede varer. Da sådanne forslag kan opfattes konkurrenceforvridende og dermed møde modstand i EU, kan det blive nødvendigt, at vi allierer os med andre EU-lande.

Hvis 100% økologisk produktion skal kunne give højt nok udbytte til både at brødføde den danske befolkning og bidrage til eksporten, er der behov for innovation i dyrkningsmetoderne, så den økologiske planteproduktion bliver mindre afhængig af tilførsel af næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Desuden skal vi blive endnu bedre til at undgå udvaskning af næringsstoffer fra markerne og til at genindsamle fosfor og kvælstof. Alternativet vil styrke innovationen på begge områder.

100 pct. vedvarende energi

Solenergi er et teknologisk område i rivende udvikling, og der forskes løbende i mere effektive, fleksible og billigere løsninger. Ikke desto mindre er det stadig kun en forsvindende lille del af vores energiforsyning, der stammer fra solenergi.
Alternativet mener, der findes et stort potentiale i en større satsning på området og arbejder for bedre vilkår for udnyttelse af solenergi ved at øge støtten til etablering af solcelle- og solvarmeanlæg f.eks. ved at kræve, at alle offentlige nybyggerier skal indtænke solenergi samt øge incitamenterne for etablering af solenergianlæg på eksisterende bygninger.

100 pct. af erhvervsstøtten til bæredygtige virksomheder

Vi foreslår, at al statslig støtte og erhvervsfremme – om den gives til kultur, grøn omstilling, markedsføring i udlandet, innovation eller inddragelse af danske virksomheder i udviklingsbistanden – skal modsvares af bæredygtighedskrav. Der er behov for, at vi kigger på, hvad det er, vi støtter og fremmer med vores skattekroner.

Definitionen af en bæredygtig virksomhed i den her sammenhæng kan tage udgangspunkt i miljømærkerne Svanen, Blomsten, Økologimærket, DGNB inden for byggeri, energimærkningen af el-apparater og biler, oprindelsesbeviser for vedvarende energi, Fairtrade osv.

I 2015 modtager erhvervslivet ca. 36 mia. kr. i støtte, hvis denne støtte i stedet går til de bæredygtige, vil det have en stor og positiv effekt på den bæredygtige udvikling og innovation.

Læs mere om grøn omstilling i Alternativets partiprogram.

 

 

En seriøs social omstilling – for livskvalitet og lighed

  • 30-timer arbejdsuge
  • Kontanthjælp uden mistillid
  • Lavere skat på laveste indkomster
Alternativet vil have et mere empatisk samfund, der sætter menneskeskæbner først. Derfor vil vi arbejde for en 30-timers arbejdsuge samt en timebank-model, hvor folk kan veksle overskydende arbejdstid til fritid. Det vil give arbejde til de arbejdsløse samt mere overskud til de arbejds-stressede. Alternativet ser sociale ’udgifter’ som investeringer i mennesker, og vi vil frisætte kontanthjælpsmodtagerne fra mistillid og kontrol samt skabe et mere lige Danmark ved at sænke skatten på de laveste indkomster.

 

30-timers arbejdsuge

Alternativet foreslår at nedsætte den ugentlige arbejdstid til 30 timer i stedet for som det er i dag 37 timer. Det skal indfases over en 10 årig periode. Vi stiller desuden forslag om en timebankmodel, hvor folk der arbejder meget kan spare op til at holde fri eller gå på nedsat tid på et tidspunkt, hvor det passer bedre ind i familielivet.

I vores samfund er der i dag 180.000 fuldtidsledige og 430.000 danskere der stort set har symptomer på alvorlig stress hver dag. Ifølge tal fra Stressforeningen er der 35.000 danskere der er sygemeldt pga. stress – hver dag. Det er altså 35.000 mennesker, som dagligt føler sig nødsaget til at blive hjemme fra arbejde, fordi de har det dårligt. Det vil vi i Alternativet gøre noget ved.

Vi vil gerne dele det arbejde der er ud på flere mennesker, så vi får flere folk i arbejde. Derudover tyder alt på, at vi i fremtiden også får det man kalder ”jobløs vækst” pga. øget teknologi. Dvs. at vi behøver færre hænder til at lave arbejdet. Det vil betyde endnu flere ledige i Danmark. Med nedsat arbejdstid kan vi dele arbejdet ud til flere mennesker. Det vil spare os for en masse menneskelige katastrofer og samtidig vil der være en økonomisk gevinst, da færre vil modtage understøttelse.

En kortere arbejdstid vil også betyde mindre stress. Folk vil have mere tid til at være sammen med familien og mere tid til at gå op i de personlige og nære ting. Det der for alvor giver kvalitet i livet. Det vil betyde øget livskvalitet samt en besparelse i forhold til faldende sygefravær. Det koster ifølge Stressforeningen 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet.

Samtidig skal der være mulighed for at spare timer op i en timebank, som vi så kan ”hæve”, når vi har behov for dem. Det kunne være pressede børnefamilier, der har behov for at holde fri eller at gå på ekstra nedsat tid, når der er småbørn i familien. Det ville give fleksibilitet til at planlægge sit arbejdsliv på en anden måde end i dag, hvor der ikke er mulighed for at tage disse afbræk i arbejdslivet.

Det første spørgsmål, der melder sig, når man stiller et forslag om, at gå ned i tid samlet set, er hvordan det skal finansieres. Det er der i virkeligheden flere svar på. Den mest oplagte model er den, at folk i stedet for at få en lønstigning, bruger den lønstigning til at gå ned i tid. Det vil betyde uændret løn men mindre arbejdstid.

Derudover vil der være plads i modellen til at kompensere lavtlønnede helt eller delvist ved at sænke skatten på arbejde. Og som det er nævnt ovenfor, vil samfundet spare rigtig mange penge, hvis vi ved hjælp af nedsat tid og timebank kan afhjælpe de mange stressrelaterede følger: sygefravær, hospitalsindlæggelser, udgifter til førtidspension etc.

Kontanthjælp uden mistillid

Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger.

I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet.

Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv.

Lavere skat på laveste indkomster

Der er mange incitamenter til at arbejde, og én af dem er, at det giver økonomisk mening. Derfor vil vi sørge for, at de med de laveste indkomster får flere penge mellem hænderne. Og Alternativet foreslår således, at en fremtidig skattereform modvirker den stigende ulighed i Danmark. En af de grundlæggende årsager til den stigende ulighed er, at afkastet på formuer er langt større end afkastet på arbejde. Konsekvensen er, at de rige bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Det vil Alternativet gøre op med, og vi arbejder for en skatteomlægning, så især de laveste indkomster beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt.

Læs mere om social omstilling i Alternativets partiprogram.

 

En seriøs økonomisk omstilling – for holdbarhed og udvikling 

  • Nyt vækst- og BNP-begreb
  • Reform af bank- og finanssektoren
  • Pensionskasserne skal investere bæredygtigt
Fremtidens vækstbegreb skal ud over økonomisk fremgang også måle på livskvalitet, lighed, miljø og klima – vi skal kort sagt måle mindre på midlet og mere på målene. Herudover vil vi udskille bankernes spekulationsvirksomhed, så denne aldrig igen kan gå ud over almindelige borgeres opsparinger, og så vil vi indføre en skat på finansielle transaktioner. Helt centralt er det også, at pensionskasserne udelukkende investerer bæredygtigt – og ikke som nu investerer i fx kul og olie.

 

Nyt vækst- og BNP-begreb

Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Vores nuværende vækst-begreb kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand.

Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alle sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse.

Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.

Det, vi skal vide er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer.

Vi skal finde meningen med det vi gør og måle på det, der giver mening.

Reform af bank- og finanssektoren

Alternativet går ind for en differentieret skattepolitik, der beskatter spekulationsgevinster retfærdigt og samtidigt opfordrer til investeringer i den reelle økonomi med en lavere skat på sådanne gevinster.

Dernæst ønsker vi at forbyde køb og salg af derivater og andre finansielle transaktioner, hvor ingen af parterne har et underliggende forretningsmæssigt aktiv at beskytte. Årsagen er at disse repræsenterer rene væddemål og intet essentielt bidrager til den reelle økonomi udover mere likviditet.

Alternativet foreslår desuden at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at indføre en reform kaldet “100% reserve banking”. Denne har været foreslået af fremtrædende økonomer som James Tobin, Irving Fischer og Milton Friedman.

100 pct. reserve banking fungerer på den måde, at private banker – i modsætning til i dag – kun kan udlåne penge, som de har i forvejen, mens kun staten kan skabe nye penge. Det bevirker, at staten får øget indflydelse over rente- og inflationsniveauet i samfundet, end det er muligt i dag. Ud over en væsentlig rentebesparelse, er en vigtig samfundsmæssig fordel, at investeringer kan målrettes initiativer, der i højere grad er i samfundets og borgernes interesse – og ikke særligt tilgodeser skadelige investeringer.

F.eks. kan staten gennem en statsejet bank låne penge til de private banker på bestemte betingelser, men staten kan også dirigere lån direkte til produktionsvirksomheder i en nedgangsperiode, hvor de eksisterende private banker vil være tilbageholdende – og på den måde stimulere økonomien. Endvidere, kan staten selv investere i bæredygtigheds-projekter, der er i samfundets interesse, men uden interesse for de private banker.

Pensionskasserne skal investere bæredygtigt

Alternativet ønsker, at loven om pensionskasser ændres, så pensionskasserne bruger andre kriterier for deres investeringer end det højest mulige afkast. Det bør fastlægges ved lov, at investering i bæredygtighed og andre samfundsgavnlige investeringer er lige så vigtige for bestyrelsen som det direkte afkast. Beskatningen af pensionskassernes investeringer skal også ændres, så bæredygtige investeringer bedre kan betale sig, ligesom der bør indføres højere beskatning på finansielle investeringer, som ikke bidrager til omstillingen af samfundet.

Pensionskasserne investerer rigtig mange penge, som i bund og grund tilhører os alle sammen. De bør derfor være en vigtig medspiller i omstillingen af vores samfund. Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskasserne primært søger det højest mulige afkast på deres pengeplaceringer i stedet for at hjælpe med til at omstille samfundet i positiv retning via deres investeringer.

Læs mere om økonomisk omstilling i Alternativets partiprogram.

 

Stærkere iværksætterkultur – for kreativitet og skabertrang

  • 2-årig grøn iværksætterydelse
  • Iværksætteri på skoleskemaet
  • Styrk lokale iværksættermiljøer
Fremtidens Danmark er i Alternativets version både entreprenant, kreativt og iværksættende. Vi vil have iværksætteri på skemaet på alle uddannelsestrin, så flere fremover bliver uddannet til at skabe jobs fremfor at tage jobs. Af samme grund vil vi tilbyde en 2-årig iværksætterydelse til de dagpengemodtagere, der har bæredygtige forretningsidéer, ligesom vi vil arbejde målrettet på at løfte det lokale iværksætteri, fordi vi tror på, at det kan være med til at fastholde befolkningen og beskæftigelsen i landdistrikterne.

 

2-årig grøn iværksætterydelse

Alternativet foreslår en mere målrettet iværksætterydelse (80% af normal dagpengesats) og en særlig rådgivningsindsats til personer i dagpengesystemet, der har evnerne og viljen til en tilværelse som bæredygtige iværksættere. Ydelsens nedsatte størrelse sikrer staten en provenue og sikrer, at kun motiverede personer benytter sig at muligheden. Efter højst to år skal iværksætteren være i stand til at opretholde egen løn gennem den nyetablerede virksomhed.

Det er afgørende, at iværksætterydelsen målrettes ledige personer, der ønsker at udvikle en bæredygtig forretningsidé og har mod på og vilje til en tilværelse som selvstændige.

Derfor tilbydes et skræddersyet uddannelses- og mentorforløb med en eller flere kompetente forretningsrådgivere, erhvervscoaches og personlige coaches, der løbende skal vurdere forretningsplan, økonomi, lederskab m.m. Der meldes løbende tilbage til A-kasserne, der evaluerer virksomheden hvert kvartal. Det er derfor afgørende, at iværksætterydelsen målrettes, så mindst 50 pct af virksomhederne overlever.

Vi tror på dette forslag fordi ledige i dagpengesystemet med iværksætterambitioner har vanskeligt ved at starte egen virksomhed, da de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden afholder mange danskere sig fra at etablere sig som iværksættere pga. frygten for at gå konkurs. En 2-årig ydelse kan være med til at skabe det nødvendige mod til at skabe et bæredygtigt Danmark.

Iværksætteri på skoleskemaet

Alternativet foreslår, at folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser øger iværksætterundervisningen under titlen ’fra jobtager til jobskaber’.

I Alternativet tror vi på, at en entreprenant kultur skal indarbejdes og være en naturlig del af undervisningen i alle fag og ikke kun optræde som et særskilt iværksætterfag.

Iværksætteri, innovation og bæredygtighed er en kompleks størrelse, der vedrører både håndværk, tankesæt og livsholdning. Derfor skal emnet ind som et gennemgående og obligatorisk tværfagligt forløb i folkeskolen, der senere kan blive fulgt op på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Eksempelvis skal eleverne i folkeskolen og ungdomsuddannelserne på hvert klassetrin, enten individuelt eller i grupper, udvikle deres egen forretningsidé eller bæredygtige projekt, der gavner lokalsamfundet. Forretningsidéen eller det bæredygtige projekt skal føres hele vejen fra “idé til virkelighed”, og afslutningsvis skal resultatet præsenteres for et eksternt fagligt panel af lokale professionelle. Alt efter emnevalg kan panelet bestå af iværksættere, forretningsfolk, organisationer eller offentlige institutioner, som vil vurdere projektets bæredygtighedspotentiale både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Der skal være iværksætterrugekasser på alle uddannelsesniveauer efter folkeskolen. Det vil sige gode fysiske arbejdsrammer, hvor studerende kan udvikle deres forretnings- og projektidéer parallelt med den øvrige undervisningsaktivitet.

Til disse iværksætterrugekasser skal der være tilknyttet medarbejdere, der kan give de studerende den nødvendige faglige sparring, når det gælder idéudvikling, forretningsplan, økonomi, organisations- og teamopbygning, netværksstrategi, kommunikation og salg.

Iværksætterrugekassen skal være kendetegnet ved en konsekvent bæredygtighedstænkning, så de studerendes forretningsidéer lever op til den tredobbelte bundlinje: økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Undervisningen skal sikre, at elever og studerende både bliver beriget med indsigt og viden, opnår modet til at handle og tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at omdanne potentiale til konkrete bæredygtige løsninger og frugtbare forretningsidéer.

Styrk lokale iværksættermiljøer

Alternativet foreslår, at der bliver etableret en særlig indsats, som er målrettet traditionelle lokale virksomheder såsom de traditionelle detail- og servicefag som fx grønthandel, kioskvirksomhed, købmands- og grossistforretning, drift af cykelværksted, frisørvirksomhed og rengøring. Rådgivningen skal placeres hos de regionale vækstcentre og skal rumme både opsøgende virksomhed og sparring på højt niveau, så denne særlige gruppe af iværksættere føler sig set og respekteret.

Der er tale om en helt afgørende iværksætterunderskov, som beriger det danske samfund både i kraft af varer og serviceydelser, men også ved at fastholde vigtige arbejdspladser, der sikrer den nødvendige mangfoldighed på det danske arbejdsmarked.

Læs mere om iværksætteri i Alternativets partiprogram.

 

Mindre stat, mere samfund – for tillid og frihed

  • Borgerdrevne forslag i Folketinget
  • Sæt de offentlige institutioner fri
  • Aktivér den fjerde sektor
Alternativet tror på, at alle i Danmark er ’Christiansborgere’. Vi vil skabe et mere involverende demokrati, hvor enhver, der kan skaffe 50.000 støttere til sit forslag, kan stille dette direkte til Folketinget. Kontroltrangen skal afløses af mere tillid til institutioner og medarbejdere, så fx ledere, lærere og pædagoger får mere tid til kerneopgaverne. Vi vil fjerne barriererne for en ny, bæredygtig fjerde sektor, der samler og bruger det bedste fra den private, den offentlige og den frivillige sektor i nye, tværgående samarbejdsformer.

Borgerdrevne lovforslag i Folketinget

Alternativet vil arbejde for, at borgerdrevne forslag i Folketinget bliver en realitet i Danmark. Vi mener, det vil styrke forbindelsen mellem Christiansborg og befolkning, udvikle borgernes lyst til at engagere sig og føre til gode, nyskabende lovforslag.

I Finland har et samarbejde mellem et frivilligt drevet initiativ og parlamentet skabt platformen Åbent Ministerium (Avoin ministeriö). Her kan borgere såvel som etablerede organisationer indsende nye lovforslag, som efter en screening og formel godkendelse i justitsministeriet bliver lagt til afstemning online. Opnår forslaget 50.000 stemmer, skal det i behandling i parlamentet på linje med andre lovforslag. Denne proces har indtil videre ført til, at fem lovforslag er sendt i behandling. Borgernes stemmer legitimeres via en webbaseret infrastruktur, som svarer til NemID og garanterer, at hver borger kun har én stemme.

I Alternativet mener vi, at der er god demokratisk mening i at lytte til borgerne. I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen. Den mulighed skal udvides radikalt, således at borgere kan foreslå nye lovforslag direkte til Folketinget.

Sæt de offentlige institutioner fri

Offentligt ansatte bruger årligt 60 mio. arbejdstimer på at dokumentere arbejdet, hvilket svarer til, at hver enkelt medarbejder bruger en time om dagen. Det er for voldsomt. Alternativet vil sætte de offentlige institutioner fri for kontrol og mistillid, så de i stedet kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Herudover vil Alternativet arbejde for, at fx folkeskolen får mere egenbestemmelse over indretningen af arbejdet, så de i højere grad kan indtænke lokale forhold. Kort sagt: Sæt de offentlige institutioner fri.

Aktivér den fjerde sektor

Alternativet ønsker at etablere et nationalt videns- og rådgivningscenter for såkaldte fjerdesektor-virksomheder, der med fokus på social innovation opstår i partnerskaber mellem det offentlige, det private og det frivillige/NGO’er.

I videns- og rådgivningscenteret foreslår vi at der etableres en national vidensdatabase over de mest inspirerende og lovende eksempler på nye danske og internationale socialøkonomiske virksomheder fra den fjerde sektor. Databasen skal desuden rumme relevante forskningsartikler, nyeste statistik, forretningsmodeller og faglige netværkstiltag.

Der er allerede gjort gode erfaringer med Center for Socialøkonomi i København, og flere kommuner har gennemført tiltag for at understøtte deres socialøkonomiske virksomheder.

Vi foreslår en ambitiøs national satsning i tæt samarbejde med nationale aktører såvel som relevante, internationale forskningsmiljøer og tænketanke som eksempelvis The Urban Institute i Washington DC eller Demos i London.

 

Læs mere i Alternativets partiprogram