_84A9848

Hvordan får vi land og by til at blive forelskede i hinanden? Og hvad kan Alternativet lære af folkelige bevægelser i udlandet? Det var nogle af de spørgsmål, som deltagerne i Alternativets konference blev klogere på.

Sildebensparketten i Fællessalen på Christiansborg lagde poleret gulv til, da 150 alternativister og andet godtfolk 2. oktober satte hinanden stævne for at blive klogere. Alternativets åbningskonference satte fokus på progressive tanker i Danmark og verden – og på Alternativets rolle i vejen til større sammenhængskraft, solidaritet og trivsel.

Ud i Danmark

Konferencen skulle blandt andet samle op på erfaringerne fra den tre uger lange Danmarks-tur, som blandt andre Roger Matthiesen og Uffe Elbæk har været på i september. Her mødte de iværksættere og borgere og blev klogere på, hvilke udfordringer der er for den bæredygtige omstilling.

“Der er ude i landet stor mangfoldighed og opdrift. Vi er i en politisk mellemtid med mange åbne spørgsmål og usikkerhed,” sagde Uffe Elbæk.

“Vi så en kombination af dem, der repræsenterer det, som vi står for, og dem som er vrede. Der er et oprør og det er vi nødt til at anerkende,” sagde Roger Matthiesen. Uffe Elbæk peger på, at den vrede, der er ude i landet i høj grad handler om at føle sig ignoreret og talt ned til af politikerne på Christiansborg. Hele dagen igennem stødte deltagerne ind i ordet udkantsdanmark og flere gange blev det konstateret, at det er et negativt ladet ord, som vi har brug for at lave om. Uffe Elbæk foreslog i stedet at bruge ordet “guldkantsdanmark”.

Brug for pionerer for den lokale grønne omstilling 

Formiddagen bød på gæster fra Københavns Madhus, Nordic Foodworks og Løgismose. Og de tre herrer var enige om, at det er en kæmpe udfordring at omstille det danske landbrug til mere økologi. En af udfordringerne er politisk:

“Hvis man vil forandre verden, så nytter det ikke noget at sætte de mennesker, der lige har forvaltet den til at gøre det,” sagde Torsten B. Jakobsen, Founding Partner i Nordic Foodworks. Det var der enighed om på podiet og Rasmus Kjeldahl, bestyrelsesformand i Madhuset København tilføjede:

“Kommuner er ikke udviklingsorienterede, det er ikke deres mindset. De har en masse regler fra Christiansborg de hele tiden skal leve op til.”

Ikke destro mindre er det lykkedes at nå målsætningen om 90 procent økologisk mad i institutionerne i Københavns Kommune. Et projekt som måske netop har haft succes, fordi Københavns Madhus ikke er en del af det kommunale system, men i stedet har fungeret som en virksomhed for sig, der løste en opgave for kommunen.

Hele øvelsen med økologi og fokus på lokale og årstidsbestemte råvarer, handler om at få det spisende menneske tætter på det producerende menneske, pointerede Steen Aalund Olsen fra Løgismose:

“Vi skal lære børnene, at mad kan smage forskelligt. Hvis man ikke ved, at smag er forbundet med kvalitet, så kan man ikke forstå, hvorfor noget mad skal koste mere.” Han foreslog et langt større fokus på mad i børneinstitutioner, fordi det er børn og unge, der skal skabe forandringen i vores madkultur.

Der var også enighed på podiet om, at der er en høj grad af selvstændige i landområderne og masser af spændende initiativer. Men en af de helt store udfordringer er også EUs udbudsregler, som blandt andet spærrer for, at man i en kommune kan lave en 10-årig kontrakt med et lokalt landbrug om levering af grøntsager. Udbudsreglerne betyder i dag, at når der for eksempel er en stor høst i Ukraine, kan det betyde at en dansk virksomhed må lukke, fordi de ikke kan konkurrere på prisen.

Roger Matthiesen rundede samtalen af med at sige, at der er brug for frie, lokale fællesskaber og mere inddragelse af borgerne.

Simon Kvamm: Vesterhavet er også mit

Det var første gang Simon Kvamm talte ved et politisk arrangement, og hans budskab gik rent igennem. Simon Kvamm er netop flyttet til Klitmøller ved Vesterhavet, fordi han og familien gerne ville prøve noget nyt. Han fortalte, at de først havde talt om at flytte til San Fransisco, men at det så var gået op for dem, at det blot ville være at bytte en storby ud for en anden. Hvis det virkelig skulle være anderledes, så var skulle de prøve at flytte ud fra byen.

København tilhører også dem, der bor i Klitmøller. Vesterhavet er også københavnernes.

Indtil videre er han glad for at være kommet tættere på naturen og prøve at være del af et lille landsbymiljø.

“Hvilken præmis er der i at tale om by og land? Det hele er vores alle sammens. København tilhører også dem, der bor i Klitmøller. Vesterhavet er også københavnernes. Vi skal væk fra hele den forestilling om ‘os og dem’.”

Hvis flere skal kunne gøre som Simon Kvamm og hans familie, står det for ham helt klart, at der skal gøres noget for at lette folks adgang til boliger i de mindre byer.

“Der er kun en købemarked, der er ikke et lejemarked. Hvis vi gjorde det nemmere at rykke ud og prøve at bo i et andet område i for eksempel et år, ligesom jeg gør nu, så ville flere måske gøre det.”

Ud i en bedre verden

Anden halvdel af konferencen bød på spændende besøg fra udlandet. Neal Lawson er tidligere politisk rådgiver og i dag leder af tænketanken Compass i England. Han startede med at sige at Compass er præcis som Alternativet bare uden kandidater, de arbejder således mere som en bevægelse og ikke som et politisk parti. Ligesom os i Alternativet, tror Neal Lawson på en bedre fremtid:

“Et godt samfund bliver skabt af os i den måde vi opfører os på lige nu. Fremtiden bliver forhandlet ved at stole og tro på hinanden,” sagde han og fortsatte:

“Det er meget forførende bare at være forbrugere og købe en masse ting vi ikke har brug for, for at imponere folk vi ikke kender. Det vi har brug for i stedet er mere tid til at gøre de ting vi gerne vil sammen med de mennesker, som vi gerne vil være sammen med. Vi skal ud af den trædemølle med bare at arbejde på fuldtid og forbruge på fuldtid. Det er tid til en stor forandring, så vær åben og vær modig! Folk vil noget mere end forbrugerlivsstilen.”

Det var stærk tale, men her ville Hanne Vibeke Holst gerne advare mod at blive for blåøjet:

“Det er vigtigt at være super kløgtig, vær aldrig naiv. Magtens arena er brutal. De mennesker der har magt, vil ikke gå af med den. Men selv når man har sine tvivl om politik er det vigtigt stadig at støtte vores struktur – de politiske institutioner. Vi kan ikke kun have bevægelser.”

Alligevel tror Hanne Vibeke Holst på Alternativets projekt og det skyldes særligt målet om en ny politisk kultur.

“Den politiske kultur skal ændres og det er vigtigt at vise vejen med måden man gør det på,” sagde hun og fortalte, at hun havde stemt på Alternativet ved folketingsvalget.

Man må leve med at blive kaldt klovn

Dagens anden internationale taler var Robin McAlpine fra den skotske selvstændighedsbevægelse. Han fortalte om, hvordan han op til den skotske folkeafstemning om selvstændighed i 2014 havde mødt massevis af mennesker, som slet ikke kunne lade være med at engagere sig i bevægelsen. Mange havde aldrig været politisk aktive før, blandt andre en ældre dame, som fortalte Robin McAlpine, at når afstemningen var ovre, skulle hun ikke tilbage til sofaen. Noget var blevet vækket i hende og i mange andre skotter. Da bevægelsen startede havde det set sort ud i forhold til at påvirke afstemningen, men det endte med et tæt løb, hvor 45 procent af de afgivne stemmer var for selvstændighed. Under kampagnen måtte Robin McAlpine og de andre i bevægelsen lægge øre til mange grimme øgenavne. At de blev kaldt klovne var ikke engang det værste:

“Vi er blevet kaldt nazister og fascister, fordi vi tror på noget andet. Fordi vi vil have et mere involverende demokrati.”

Og der er en grund til denne latterliggørelse, mener Robin McAlpin:

“Kapitalisterne fortæller os, at fremtiden er den samme som nutiden – bare større. Hvis du tror noget andet er du en klovn. Mange mennesker tror at vi har opnået den bedst mulige version af verden.”

Selv har Robin McAlpine en baggrund som politisk strateg, og han plejede at tro på de samme ting, som kritikerne af selvstændighedsbevægelsen. I dag tror han på noget andet, nemlig et medborgerdemokrati og en verden designet til mennesker og han havde en helt klar opfordring til Alternativets medlemmer:

“Vær venlig at sørge for, at du bidrager med det du kan, så disse sporadiske bevægelser kan samle sig.”

Alternativet som bevægelse

Hele dagen blev rundet fantastisk af, da Morten Krohn (næstformand i hovedbestyrelsen) og Uffe Elbæk indtog scenen for at tale om Alternativet som bevægelse. Morten Krohn sagde, at opgaven nu bliver at skabe nye fællesskaber og tale hinanden op. Uffe Elbæk sammenlignede Alternativet med designeren Vivienne Westwood. Hun har engang sagt om sine designs, at hun altid sætter lynlås og knapper i, fordi folk så føler sig trygge og føler de forstår, hvad det er, hun laver. Men når først lynlås og knapper er sat i, så laver hun vilde ting udenom. Prøv blot at google “Vivienne Westwood design” – det er ikke kedeligt.

“Det er det samme med Alternativet. I Folketinget skal vi nok sørge for at bruge knapper og lynlås, så folk forstår, hvad det er, vi laver. Men det interessante er alt det, vi kan bygge udover det.”