Finans- og banksektoren er blevet al for stor og magtfuld i forhold til helt almindelige produktionsvirksomheder. Det er ikke kun et problem for virksomhederne men også et problem for samfundsøkonomien i sin helhed. Finans- og banksektoren forhindrer udviklingen af bæredygtig produktion, fordi den investerer de fleste penge i spekulation. Det er uretfærdigt og uhensigtsmæssigt. Det er blevet vanskeligere for almindelige virksomheder at låne penge, og det gælder især virksomheder, som arbejder på at skabe nye sociale og miljørigtige løsninger. Derfor er det blevet svært at etablere nye produktionsvirksomheder. Finans- og banksektoren opererer på mange måder, der ikke er i overensstemmelse med et bæredygtigt samfunds interesser. Tværtimod fremmer det nuværende system ulighed, stigende gæld, ustabilitet og økonomiske kriser. Det skal ændres.

5.4.1. FORSLAG | Reform af finans- og banksektoren
Finanskrisen viste, hvordan den finansielle sektor kunne tvinge hele den globale økonomi i knæ. Derfor skal staten tage kontrollen med pengeskabelsen tilbage fra de private banker. Den proces vil Alternativet bakke op om ved at dele finans- og banksektoren op i to sektorer. En med almindelige forretningsbanker og en anden med de øvrige finansielle institutioner. Forretningsbanker skal udelukkende betjene husholdninger og erhvervsvirksomheder. Det er afgørende, at de er stabile og sikrer de penge, som opspares. Derudover skal der være muligheder for at tage lån på rimelige vilkår. Derfor skal forretningsbanker ikke arbejde med usikker spekulationsvirksomhed.

En sådan omlægning vil ikke kun gavne borgere, men også erhvervsvirksomheder. For at sikre borgernes og erhvervsvirksomhedernes penge, skal Danmarks Nationalbank have ansvaret for, at forretningsbanker med stort indlånsunderskud holdes under ekstra opsyn. På samme måde skal Nationalbanken sikre, at underskudsramte banker betaler en strafrente, som det allerede er almindelig praksis i Sverige. Alternativet ønsker samme fremgangsmåde indført i Danmark.

Ved at lave en opsplitning mellem erhvervsbanker og øvrige finansielle institutioner kan vi indføre en statsgaranti på alle indlån. Går en bank konkurs, skal det ikke være borgeres eller virksomheders penge, der mistes. Det synes Alternativet kun er rimeligt.

Desuden vil Alternativet på kort sigt indføre skat på finansielle transaktioner og forbyde spekulationsforetagender såsom hedgefonde og kapitalfonde samt de finansielle instrumenter, der har været årsag til finanskrisen. På længere sigt vil Alternativet arbejde for at indføre stærkere kapitalkontrol, så private investorer og spekulanter ikke har mulighed for at overtage kontrollen med nationaløkonomier i de enkelte lande. På den måde kan vi forhindre en spekulation og sikre, at vi i højere grad end i dag har demokratisk kontrol med økonomierne.

5.4.2. FORSLAG | 100 pct. reservekrav til banksystemet
I Alternativet foreslår vi at nedsætte en arbejdsgruppe der skal undersøge mulighederne for at omlægge pengesystemet til ’fuld reserve’ banksystem. Under sådan et system kan bankerne kun udlåne penge, som de allerede har modtaget gennem kundernes indskud eller via lån fra nationalbanken. Det er således et system i tråd med, hvordan de fleste personer allerede tror, at pengesystemet fungerer. Banker vil selvfølgelig stadigvæk have en rolle i samfundet, men vil nu skulle tilbyde et incitament for borgerne til at vælge at placere deres penge i banken frem for neutralt hos nationalbanken.
Under det nuværende pengesystem skabes og styres pengemængden af de private banker. I praksis foregår dette ved, at der hver gang en person modtager et lån, så indsættes et tilsvarende beløb på personens konto i den selv samme bank, hvormed nye penge er skabt ud af ingenting. Ud fra gældende jura er dette kontoindestående et tilgodehavende – et bevis på at personen som modtog lånet på et senere tidspunkt kan hæve ’rigtige’ penge i form af kontanter skabt af nationalbanken. I praksis er det dog efterhånden udelukkende disse tilgodehavender, der benyttes som penge.

Udover de umiddelbare fordele som at man ikke længere tvinges til at låne sine penge til bankerne, hver gang man modtager en betaling, vil et betalingssystem direkte via Nationalbanken udenom normale banker også have en række af afledte effekter: det vil blive lettere og hurtigere at overføre penge, da transaktioner vil ske udenom bankernes bureaukratiske og langsommelige afviklingssystemer, og dermed også meget billigere at overføre penge. Samtidig giver systemet den enkelte borger større ejerskab over sine egne penge, da man ville kunne fravælge at være en del af bankernes kreditsystem.

Samfundsmæssigt vil systemet medføre en mere stabil pengemængde, lavere boligpriser, større lighed og at gevinsten ved at skabe penge vil tilfalde fællesskaber i stedet for en lille bankelite.

Udfordringen ved overgangen til et pengesystem som ikke direkte er baseret på gæld, er den delvise afvikling af den nuværende gæld på en hensigtsmæssig måde.

En måde at løse dette problem på kan være at understøtte en pengepolitik, hvor man langsomt spenderer nye penge fri af gæld ind i økonomien. En beslutning der dog skal tages varsomt og med separation mellem dem der vedtager, hvor mange penge der skal spenderes ind i økonomien, og dem der vedtager, hvad disse nye penge skal spenderes på. I dag er det de store banker, der gennem deres kreditvurderinger både beslutter hvor mange og hvor nye penge skal hen i økonomien.

Derudover er der en frygt for at der ikke vil være nok kreditter i systemet, da de fleste mennesker blot vil holde deres penge i nationalbanken. Her kan blot refereres til hvor dårligt bankerne i dag varetager denne opgave. Kun ca. 12 % af bankernes udlån går i dag til virksomheder, hvoraf en stor del oveni købet er betinget af garantier fra statens vækstfond. Bankerne udlåner i dag i hel overvejende grad kun med pant i allerede eksisterende aktiver- primært til boliger. Et fuld reserve system vil bedre kunne underbygge nye metoder at finansiere iværksættere og virksomheder på udenom det traditionelle banksystem, f.eks. crowdfunding.

Partiprogram

Foto: Thit Andersen