Antanas Mockus har sat en ny dagsorden for colombiansk politik - med humor, ikke-vold og dialog

Antanas Mockus har sat en ny dagsorden for colombiansk politik – med humor, ikke-vold og dialog

Hvad har Alternativet til fælles med en colombiansk præsidentkandidat?
Alternativets nye online magasin Åsyn har talt med filminstruktør Andreas Dalsgaard for at finde svaret

Af Tilde Katrine Schmidt

Det begyndte med en bar røv. Under en ophedet debat på Colombias Nationale Universitetet, hvor Antanas Mockus var rektor, åbnede han sine bukser, vendte ryggen til de studerende – og trak blank. Episoden satte en fed streg under, at her var en mand, der ikke tog sig selv for alvorligt, som turde være sårbar og fejlbarlig – og som nægtede at tale det aggressive sprog, som herskede i Colombia.

“Det var nok ikke det allersmarteste at gøre, men jeg reagerede på deres aggressioner. De fik i hvert fald set fredens farve – hvid!”, fortalte en smilende Mockus efter mødet.

De fik i hvert fald set fredens farve – hvid!

Det var i taxaen fra Bogotás lufthavn, at  filminstruktør og dokumentarist Andreas Dalsgaard første gang fik en fornemmelse af Antanas Mockus’ særlige rolle i Colombia. Da han fortalte, at han var i landet for at lave en film om en politiker, og at denne politiker var Mockus, grinede taxachaufføren og udbrød: “Antanas er ikke en politiker, han er en mand, vi går til for råd, hvis vi er i tvivl om noget.”

Bogotás forvandling

Året var 2009 og Andreas skulle for første gang rette linsen imod Antanas Mockus og hans arbejde i hovedstaden Bogotá som en del af dokumentarserien “Cities on Speed”. Siden 1995 havde byen undergået en radikal forvandling – fra et centrum for ekstrem vold og korruption til noget, der i latinamerikansk sammenhæng lignede en mønsterby – med bl.a. 70% færre mord. 5 år efter, at Andreas første gang mødte Mockus, havde han lavet ikke én, men to film om ham. Den seneste – “Colombias kamp for fred” – følger Mockus’ forsøg på at blive valgt til præsident for “De Grønne” i Colombia. Filmen bliver vist på DR2 1.september, og inden da kan den ses til en række offentlige visninger rundt om i landet. 

Utraditionel med stort U

Matematikeren og filosoffen Antanas Mockus stillede i 1995 op som uafhængig kandidat til borgmesterposten i Bogotá – og vandt.

Herefter fulgte mildest talt anderledes påhit som perler på en snor: Korrupte trafikbetjente fik undervisning i humanistisk filosofi, mimere blev – med overraskende succes – sat til at dirigere den kaotiske trafik og illegale våben blev omsmeltet til skeer og uddelt til byens børn.

Historien om Mockus er historien om en mand, der insisterer på ikke-vold, på dialog og på, at alle mennesker kan gøre det bedre og lære at blive gode samfundsborgere ved, at man går foran med det gode eksempel. Det er også historien om et land, der har vold som en del af sit DNA. Om korruption, dødstrusler og svindel, om narko, guerillaer og en grøn bevægelse, der kom millimeter fra at tage magten i landet – men endte med at tabe det hele på gulvet.

Antanas er ikke en politiker, han er en mand, vi går til for råd, hvis vi er i tvivl om noget

Politik på en ny måde

“Jeg har aldrig brudt mig om politik”, fortæller aktivisten Katherine i starten af filmen: “Det er derfor, jeg er en del af denne kampagne.” Mockus’ kampagne, der gik under navnet “Den grønne bølge”, udfordrede de politiske normer fundamentalt ved at holde fast på, at der er stor styrke i blidhed, i lydhørhed, i en venlig revolution.

Andreas Dalsgaard oplevede, at vælgerne faktisk godt kunne tage Mockus alvorligt, selvom han repræsenterede en grundlæggende anderledes tilgang til livet og til politik, end man var vant til: “Colombianerne ved godt, at bag ved gøgleren og klovnen, bag ved alle de skøre indslag, er der en helt gennemarbejdet filosofi, som gennemtrænger alt. En tanke om, at livet er dyrebart, at politik også er en form for pædagogik, hvor vi former og inspirerer hinanden med vores handlinger. Og at der er en læring i alt, hvad vi foretager os.”, fortæller han.

Kollapset og et afgørende valg

Den grønne bevægelse summede, voksede, fængede særligt hos de unge, skabte et helt nyt sprog og en fuldstændigt ucolombiansk måde at tale politik på. Valget nærmede sig, og alle målingerne pegede på, at Mockus ville vinde – helt indtil på selve valgdagen, hvor det hele vendte 180 grader i løbet af en time. Mockus tabte og luften gik ud af den grønne revolution.

Vedholdende påstande om omfattende valgsvindel efterlod Mockus med et valg: Erklære valget for ugyldigt og risikere at puste til ilden og opildne de desillusionerede vælgeres vrede – eller holde hånden under demokratiet og ikke-volden og anerkende modstanderens sejr. Han valgte det sidste.

Flere veje til sejr

Mockus er nu trådt ned fra den politiske scene, men fortsætter sit arbejde i lokalsamfundene. Ifølge ham behøver man ikke at vinde et valg for at skabe forandring. Hvis mennesker begynder at agere anderledes på grund af det, han har startet – hvis de begynder at regulere deres egen og andres adfærd bare ved at være bevidste om, hvad der er rigtigt og forkert – ja, så har han vundet. Ambitionen er at ændre menneskers adfærd, ikke bare krydset på deres stemmeseddel.

Det er en ambition, vi deler af hele vores hjerte i Alternativet.

 

HVAD: Dokumentarfilm – Colombias Kamp For Fred, Andreas Dalsgaard

HVOR/HVORNÅR: DR2 Dokumania 1. september 20:45, og en række visninger i hele landet fra 26. august

TRAILER: https://vimeo.com/87021865